Anoreksi = tom i maven = minus besværlige følelser!
”Når maven er tom, føler jeg tomhed indeni og så mærker jeg kun, at jeg har det ”godt”. Når der er mad i min mave, så mærker jeg en masse komplicerede følelser, og så får jeg det svært. Derfor vælger jeg ofte at sulte mig selv, på den måde kan jeg bedre stabilt bevare en vis ro indeni. Det er altid mad i min mave, der komplicerer mine tanker, følelser og skaber forvirring i min krop”.
Ovenstående udtalelse er fra en tidligere anorektisk spiseforstyrret klient, som har været i et terapeutisk forløb i min praksis.
Den kobling klienten følte mellem mad i maven, sine følelser uden at kunne håndtere dem samt strategien at sulte sig var det komplicerede trekløver af fastlåshed, klienten og jeg arbejdede på at bearbejde. Forløbet handlede om at opløse denne fastlåshed og lære klienten alternativer måder at håndtere følelser samtidig med at spise og have mad i maven.
For denne klient var der sket det, at spiseforstyrrelsen var udviklet i et forsøg på at håndtere uacceptable eller ubehagelige følelser.
Ubehagelige såvel som behagelige følelser kan mildnes, rummes eller endda udryddes gennem sult, overspisning og opkastning.
Der er mange følelser, der kan være svære at rumme – eksempelvis følelser i forbindelse med omsorgssvigt, dårlig kontakt til forældre, angst for afvisning, sorg, vrede over grænseovertrædelse, ensomhed – og endda følelser som glæde og succes.
Når følelser kan være svære at rumme, så skyldes det ofte, at man ikke har lært, hvordan man håndterer og rummer følelser – men i stedet har lært fra andre, at man hellere skal benægte dem.
Således vil der ofte være en tendens til, at en spiseforstyrredes forældre heller ikke har nemt ved at rumme de følelser, der er tale om.
En spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at håndtere bestemte tunge følelser og besværlige behov, hvilket er en dårlig strategi, som bestemt har flere ulemper end fordele.
Men på et tidspunkt var udvikling af spiseforstyrrelsen måske den eneste mulige “løsning” på at håndtere følelsesmæssige svære ting I personens liv.
Når jeg laver terapi i forbindelse med spiseforstyrrelser ud fra denne baggrunds forståelse, så handler terapien helt centralt om at skabe kontakt til personens følelser og behov.
Det er meget vigtigt, at jeg som psykoterapeut skaber tryghed og en stemning, der er tryg nok til, at den spiseforstyrrede tør undersøge sine følelser og behov.
Den spiseforstyrrede vil ofte opleve, at vedkommende mister en del kontrol over sit liv, når personen skal lære at mærke sine følelser for første gang – hvilket også er meget naturligt, da personen ikke tidligere har øvet sig i at håndtere disse følelser på en god måde.
Sammen med med mig i forløbet handler det om at integrere og undersøge nye og alternative måder at forvalte sine følelser og behov på, som skaber grundlag for en meget mere holdbar og positiv måde at leve sit liv på.
