Sorry til jer som evt. ikke har børn, men måske kan I nikke genkendende til, at der i jeres omgangskreds er venner eller familie medlemmer, der til stadighed kan aktivere en sårbar følelse, som er gammel og velkendt). Generelt er min erfaring, at der ikke er noget som virkelig kan puste til ilden (det sårbare), som det at indgå i tætte relationer med andre mennesker, og selvfølgelig i et parforhold. Det er dybt berigende men også til tider yderst udfordrende!
I dette nyhedsbrev vil jeg som sagt sætte fokus på den problematik, som mange forældre nok kan nikke genkendende til, det her med at ens børn og deres oplevelser, indimellem har det med at genaktivere ens eget mest sårbare og svære tema, av hvor kan det føles, som at få dolket knive i hjertet, når man som mor af og til oplever, at ens barn står i nøjagtig den samme svære problematik, som man selv gjorde som barn.
Åhh… tænker du måske, det har jeg i hvert fald selv gjort af og til, HVORFOR skal mit barn dog opleve akkurat det samme, som jeg selv gjorde, da jeg var barn. Dog ved jeg også med min både personlige og faglige erfaring, at når en svær tematik udspilles atter igen for gud ved hvilken gang, så kan det være fordi, at temaet ikke er færdig bearbejdet i én selv.
Derfor er det også vigtigt, at kunne adskille, hvad er mit barns reelle udfordring, og hvad er i virkeligheden mit eget gamle stof som infiltreres i mit barns NU, og som efterlader én total ked af det og sønderknust, så det – der er min pointe er, at af og til skal man have hjælp til så og sige at SKILLE TINGENE AD, og derfor kan et terapeutisk forløb være en god løsning, hvor du for alvor for gennembearbejdet og set på, hvorfor dit INDRE BARNS sårbarheder i høj grad stadig genaktiveres i nuet, når dit eget barn/børn står i situationer, som ”ligner”…..det du selv kender til hudløshed. Og ikke mindst erhverve redskaber til at rumme dit eget indre barn – uden at ty til fx mad, som for mange er en velkendt måde at dulme følelsesmæssigt ubehag.
