Den oversete overspiser

Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen

Lad mig præsentere dig for en tankevækkende artikel skrevet af to journalister:
Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen.
De har i deres afgangsartikel fra Journalisthøjskolen i Aarhus, juni 2012 valgt at belyse overspisning via en anonym persons hverdagsliv samt fag teoretisk baggrunds viden. Herunder bl.a. citater fra et interview af mig, som fag specialist af spiseforstyrrelsen overspisning.
Det glæder mig selvfølgelig, at de to journalister med deres artikel giver deres bidrag til at udbrede kendskab og viden om det, de kalder den ”oversete spiseforstyrrelse”, hvilket er 100 % i min ånd.

Artikel: Den oversete overspiser
Overspisning er Danmarks hyppigste spiseforstyrrelse, men få kender til den. I en kultur, der dyrker selvkontrol og det sunde liv, ses overspisning som lig med en svag karakter og ikke et tegn på en psykisk lidelse.

Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen

Hun er endelig hjemme bag en låst dør. Hun nåede heldigvis at gå forbi køkkenet og igennem gangen, uden at der var nogen fra kollegiet der så hende. Selvom hun selvfølgelig havde tænkt på at have en rygsæk og et par ‘Magasin’-poser med ud at handle for at kamuflere sine køb. Hun åbner M&M-posen og stikker en håndfuld i munden, inden hun begynder at hive varerne op af poserne: Ben&Jerry’s is, Nutella, et franskbrød, en smørkrans fra bageren, kakaomælk, seks Snickers. Det bliver ved. Posen med M&M’s er næsten tom, da alle varerne er spredt ud over hendes seng. Hun åbner det hele. Smager på det hele. Det kan ikke gå hurtigt nok. Hun sluger maden og bliver hurtig mæt. Hun var jo ikke engang sulten i forvejen. Hun har ondt i maven, men bliver ved alligevel. Der ligger tom emballage over hele sengen, og hun har Nutella på sine fingre. Hun kan føle skammen tage over. Hvorfor er hun så grådig? Hvorfor kan hun ikke styre sig selv? Heldigvis begynder sukkeret at påvirke hende. Hun bliver mere og mere rolig, imens hun bliver ved med at småspise af isen, der ikke er nået at smelte endnu. Til sidst bliver det for meget for kroppen, og Kirsten Madsen på 27 år falder i søvn.

Last eller lidelse?

Vi spiser for meget i Vesten. Overvægt og fedme er velfærdssamfundets største sundhedsudfordringer. For mere end ti år siden erklærede World Health Organisation (WHO) fedme for en global epidemi. I dag er der på verdensplan flere, der spiser sig ihjel, end der sulter ihjel. Hver anden dansker er ifølge BMI-standarden over normalvægten, og heraf er der 600.000, der kaldes svært overvægtige. Sundhedsproblemerne følger. Flere og flere får livsstilssygdomme grundet fedme, og det koster samfundet dyrt. Der bliver igangsat forebyggende indsatser. Beskeden fra Sundhedsstyrelsen er klar: Spis seks stykker frugt og grønt og dyrk 30 minutters motion om dagen. ‘Livsstilsændring’ er på mode og individet skal tage ansvar og vise selvkontrol. Men midt i fedmeepidemiens guldalder er der en gruppe mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, der gør, at de ikke kan kontrollere deres madindtag. Kirsten Madsen er en af dem. Kirsten Madsen er ‘en overspiser’.

Atypisk og almindeligt

Overspisning eller ‘Binge Eating Disorder’ (BED) er en spiseforstyrrelse, kun få kender til. Den kendetegnes ved hyppige spiseanfald forbundet med tab af kontrol og stor skamfølelse. De store mængder mad bliver som regel spist i skjul. Lidelsen ligner således på mange måder bulimi – bare uden efterfølgende opkast. De fleste overspisere er derfor overvægtige eller har store vægtsving. Nogle få bliver sent eller aldrig overvægtige. Disse overspisere lever en form for anorektisk liv ind i mellem, hvor de dyrker overdreven motion eller holder sig fra mad i løbet af dagen, indtil madorgiet melder sig. De er derfor i stand til at holde vægten nede. Lidelsen er endnu ikke en selvstændig diagnose i det danske system, men er anført under kategorien ‘Andre atypiske spiseforstyrrelser’ på diagnoselisten. Alligevel er overspisning den hyppigste spiseforstyrrelse i Danmark i dag, hvor Sundhedsstyrelsen anslår, at 100.000 lider af overspisning. Det er flere personer, end der lider af anoreksi og bulimi tilsammen. Overspisning bliver en selvstændig diagnose på den internationale WHOliste fra og med næste år. Som en reaktion på den kommende ændring, har Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen udstedt en satspulje på 20. mio. kroner til indsamling af erfaringer om lidelsen og mulige behandlingsmetoder. Og det er der gode grunde til. I en rapport fra 2005 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at halvdelen af alle overspisere får specialiseret behandling for deres spiseforstyrrelse. I skrivende stund er der kun en mulighed for det indenfor det offentlige system. De 50.000 overspisere kæmper således om 14 behandlingspladser om året på det Psykoterapeutiske Center Stolpegården. Ventelisten er over to år.

Fedme, fysik og psyke

Der er ikke nogen tvivl om, at danskerne synes, at de overvægtige selv er ansvarlige for deres vægtproblemer. I en megafonmåling lavet sidste sommer lægger 86 procent af danskerne først og fremmest ansvaret over på den overvægtige selv. Fire procent peger på vennerne og familien som de ansvarlige, og samme andel giver samfundet ansvaret. En psykisk lidelse var ikke en af mulighederne.

Psykologen Linda Lassen har i årevis behandlet overspisere og er forfatter til flere bøger om spiseforstyrrelser. Hun fortæller, at man ikke hidtil har set på overvægt som en mulig konsekvens af en psykisk lidelse. I stedet har man fokuseret på, at fedme medfører negative psykiske følger, som for eksempel depression. Ifølge Linda Lassen er en af grundene til, at lidelsen er gået tabt i vores bevidsthed, at vi er vant til at se på fedme som noget man selv har valgt. »Fedme kan både være et symptom på en livsstilssygdom og en spiseforstyrrelse,« forklarer hun. Og det er ikke altid let at se grænserne, fordi mange søger trøst eller belønning i mad uden at have en egentlig spiseforstyrrelse. »Der er en glidende overgang fra at spise usundt, fordi man har det dårligt, til at lide af overspisning,« siger Linda Lassen, og tilføjer: »Men det er også svært at se, hvornår det er anoreksi, og hvornår det er en slankekur, der har fået for meget fokus. Så det burde ikke afholde nogen fra at tage overspisning alvorligt.«

Netop anoreksi er en lidelse vi bliver tvunget til at tage meget alvorligt i sundhedsvæsenet, fordi den har den højeste dødelighed af alle psykiske lidelser. Men det er ikke dermed sagt, at det skal gå ud over overspiserens rettigheder til behandling og sympati. Overspisning kan nemlig også i yderste konsekvenser føre til diabetes, kræft og endda død.

Selvskade i kageform

Kirsten Madsen isolerede sig fra omverdenen. Aflyste alle aftaler for at sidde alene på sit værelse og spise, for det var det eneste, hun kunne overskue. Hun var ikke sjov nok. Ikke pæn nok eller tynd nok til, at andre gad omgås hende. Det var hun sikker på. Så hun gemte sig bag lukkede døre og vendte sig mod det eneste, hun vidste aldrig ville afvise hende; Maden. Overspisning er en psykisk lidelse, der kommer til udtryk i et sygt forhold til mad, selvom det dybest set ikke handler om mad. Det handler om kontrol over uvelkomne følelser.

Hanne Kirkegaard, psykoterapeut MPF, har specialiseret sig i terapeutisk behandling af klienter med overspisning. Hun forklarer, at det er typisk for overspisere, at de har lavt selvværd og har svært ved at tage ejerskab for egne følelser. »De har i det hele taget svært ved at åbne munden og udtrykke en følelse eller et behov. Så når en ubehagelig følelse begynder at trænge sig på, bliver maden brugt som en dæmper på den følelse. Psykisk smerte er en form for højnet selvbevidsthed. Men når man spiser, trækker man bevidsthedsniveauet ned og koncentrerer sig i stedet for om smagen af maden i munden. På den måde kan maden få tankerne og følelserne på afstand ved at spise. Ligesom nogle mennesker skærer i sig selv for at føle en anden form for smerte end den psykiske, vender overspiseren sin bevidsthed mod den kropslige eufori, sukker og fedt medfører. Her bliver kniven bare rettet mod kagen, i stedet for mod inderlåret”.

Skam over kontroltab

Det er to år siden, at Kirsten Madsen opdagede, at der var noget der hed overspisning. Indtil da troede hun bare, at hun ikke kunne styre sig selv. At hun var et svagt menneske. Hun faldt ved et tilfælde over et interview med en overspiser i et magasin. Hendes hjerte bankede, mens øjnene hurtigt flakkede over de skrevne ord. Hun nikkede genkendende til flere og flere af de ting hun læste, og lige så stille begyndte tårerne at løbe ned ad hendes kinder. Hvilken lettelse. Hun var syg. Ikke et dårligt menneske.

Ifølge Hanne Kirkegaard er overspiserens hverdag i høj grad præget af skam. De føler skam over den manglende kontrol over deres madindtag, og de føler sig svage, grådige og endda dyriske. »Men de føler også skam, når de går ud i samfundet og måler sig med de tynde. Fordi der er en nedvurderende stigmatisering af de overvægtige, det er der ingen tvivl om.«

Lone Grøn, der er cand.mag. i religionsvidenskab og medicinsk antropologi og projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut, bakker op om Hanne Kirkegaards erfaringer. Hun forklarer, at det kan anses som direkte amoralsk ikke at kunne styre sit madindtag. »Hvis du skal vise, at du er en god samfundsborger eller et godt og moralsk menneske, så gør du det igennem at have styr på dine hverdagsvaner og dine forbudte lyster,« siger hun.

Kroppen kan ikke skjules

Denne udvikling har givet kroppen, og i særlig grad kroppens udseende, en langt større social og psykologisk betydning, end den tidligere har haft. Det forklarer bioetiker og teolog Mickey Gjerris, der er underviser i Krop og Etik vedKøbenhavns Universitet og medlem af Etisk Råd. »Kroppen er blevet symbolet på, om du er et godt menneske eller ej. Hvis ikke man dyrker den sunde og perfekte krop, er man afviger i et samfund præget af sundhedsideologien,« siger Mickey Gjerris.

Kirsten Madsen blev mester i at skjule sine indkøb og sit madindtag. Men hun kunne ikke skjule sin overvægtige krop. En krop, der vidnede om manglende selvkontrol og usunde vaner. En krop, samfundet fordømmer. »Det er meget finere at lide af anoreksi, end at lide af overspisning. Det er det, som er allermest skamfuldt,« slår Hanne Kirkegaard fast ud fra sine erfaringer med behandling af spiseforstyrrede. Kirsten Madsen nikker genkendende til idéen om et hierarki indenfor spiseforstyrrelser. »Jeg tænker, at anorektikeren må få noget mere respekt for at have så meget kontrol over sig selv.

“Kirsten Madsen er et dæknavn. Hendes rigtige navn kendes af redaktionen.”