Idealisering af vægttab/slank krop – og mindre fokus på undervægt/anoreksi

Anoreksi og overspisning – to spiseforstyrrelser, forskellige på mange måder og alligevel lighedstegn. To alvorlige spiseforstyrrelser, men hvorfor er der forbavsende lidt fokus på anoreksi i mediebilledet i dag i forhold til tidligere.

I min praksis som psykoterapeut møder jeg mange mennesker med vidt forskellige problematikker i forhold til krop, mad og selvbilleder. Jeg hjælper mennesker, der befinder sig i hver sin ende af kropsskalaen – både meget overvægtige men også undervægtige.

Begge typer klienter opsøger mig for få hjælp til at blive fri af deres spiseforstyrrelse.
 
Dog oplever jeg stor forskel på fokus af de to typer spiseforstyrrelser: Overspisning og anoreksi.

Før i tiden – for år tilbage var der særlig stor fokus på anoreksi og undervægtige, men derimod oplever jeg og mine klienter en meget stærk tendens i vores hverdag, samfund og mediebilledet – navnlig her i starten af et nyt år 2019:

 
Stærkt fokus på dem der skal og har tabt sig. Der er nærmest ingen grænser for artikler, indlæg, opslag på de sociale medier og i tv samt talkshows af mennesker, der har tabt sig pga. deres vægttab.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg nærer meget stor respekt for mennesker, der tager et kæmpe forandringsspring i deres liv, når de med standhaftig viljestyrke og fokus taber sig stort, fx mellem 10-30 kg og nogle gange helt op til 30-50 kilo.

Dette vægttab kan være en kæmpe præstation i sig selv, navnlig også hvis man ser det i lyset af, at mange overvægtige lider af spiseforstyrrelsen overspisning.

Den problematik, som mere og mere overses er, som en af mine klienter udtrykte det fornyelig:
 
”Hvorfor er der aldrig i medierne omtale af sådan én som mig, der lider af anoreksi, som skal tage på og blive normalvægtig, for at kunne blive rask – der er aldrig nogle der tegner et portræt af, hvor svært det er for mig at spise normalt og øge i vægt”!?

Jeg tror en del af forklaringen på dette skyldes den idealisering, der findes i dag omkring dette at efterstræbe en slank/tynd krop.

Så hvor unfair det end synes, så kan det udefra set (fra mediernes synsvinkel og dækning af historier) opfattes som et større problem at være overvægtig end undervægtig, hvilket er en umulig sammenligning, da begge problematikker er svære at leve med.
 

OM ANOREKSI:

Mange der lider af anoreksi, ved som ofte i starten af et terapiforløb ikke hvorfor de er spiseforstyrrede.
Det kan også virke naturligt, at de ofte er plaget af tomhedsfølelser og ikke kender deres egne grænser – eller ved, hvad de har lyst til (udover i forbindelse med mad).

I terapeutiske forløb: Min terapi i forbindelse med spiseforstyrrede klienter handler om at lære dem egne følelser at kende samt mærke behov og turde sætte grænser i deres relationer.

I høj grad handler terapien helt centralt om at skabe kontakt til egne følelser og behov.

Det er meget vigtigt, at den spiseforstyrrede tør risikere at mærke efter og åbner øjnene for at se, at jeg – som deres behandler ikke afviser dem på grund af disse følelser.

Dette er langt den mest effektive måde at opdage på, at man godt kan håndtere de typer følelser, som man har det svært ved.

En dygtig og tryghedsskabende psykoterapeut kan først og fremmest skabe en stemning, der er tryg nok til, at den spiseforstyrrede tør risikere nye undersøgelse af sine følelser og behov.

Den spiseforstyrrede vil ofte opleve, at vedkommende mister en del kontrol over sit liv, når personen mærker sine følelser for første gang – hvilket også er meget naturligt, da personen ikke tidligere har øvet sig i at håndtere disse følelser på en god måde.

Sammen med jeg som deres behandler kan de undersøge nye og mere hensigtsfulde måder at forvalte deres følelser og behov på, som skaber grundlag for en meget mere holdbar livsførelse.

En rask spiseforstyrret oplever en utrolig energi i sit liv som rask.

Når al den energi, som hidtil er blevet brugt på at være optaget af mad og ekstrem træning/motion bliver frigivet, ser man ofte at personen oplever et enormt energioverskud.

For nogle vil den første periode som rask dog være vanskelig, netop på grund af dette enorme overskud af energi – og ikke mindst overskud af tid.

Derfor er det normalt med perioder af tilbagefald indtil den, som tidligere var spiseforstyrret, finder ud af at bruge sit overskud konstruktivt.

Genkender du dig selv i nogle af ovenstående problematikker?

Lider du af overpisninger og overvægt?
 
Er du undervægtig og dyrker ekstrem motion samtidig med, at du ikke spiser ret meget hver dag?
 
Har du brug for min hjælp?
 
Vil du høre mere om et terapeutisk forløb?
 
Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak på:
29821911 eller mail mig hej@hannekirkegaard.dk