I mit virke som parterapeut møder jeg ofte mange par, hvor årsagen til deres problemer og behov for parterapi skyldes utroskab eller en af parternes flirt og hemmelige møde med en ny potentiel ”ven”/”veninde”.
Er din nye ”ven”/”veninde” en person, som du helst vil have for dig selv? Så er det nok fordi, at din fascination eller spirende forelskelse i denne person mest bruges som en bekræftelse og et kick til at forsøde dit eget liv og højne spændingen, som du måske savner sammen med din partner?
Dette kan afføde store problemer i jeres parforhold. 9 ud af 10 par jeg møder i parterapi sessioner kæmper med konflikter og tillidsbrud efter at en af parterne har haft ”noget kørende” bag den andens ryg. I de fleste tilfælde starter al utroskab via en tilfældig kontakt på de sociale medier.
Lad mig gennemgå de 3 oplagte ting, som du bør være opmærksom på, hvis du føler dig lidt for fascineret af en ny bekendt du har mødt fx via de sociale medier FB eller IG, hvor det i dag er let og meget tilgængeligt at ”møde” nye mennesker.
Her kan en tilfældig chat hurtigt udvikle sig i en retning, som måske ikke er helt ok, hvis du satte dig i din partners sted og synsvinkel?
- Vær ærlig overfor dig selv. Er ham eller hende den spændende person du har mødt eller chatter med bare en ven eller er der lidt mere i luften end blot venskabelige udvekslinger/spørgsmål? Har jeres kommunikation ændret sig i en lidt for kærlig retning? Får du lidt ekstra hjertebanken, når du åbner din MSG eller mail indbakke og ser, at der er en besked fra ham/hende, samtidig med at du fortæller dig selv, at det blot er venskab? Så er du måske på vej ud af en selvbedragerisk vej, og bør stoppe op en ekstra gang og overveje om det er ok, det du gør og måden du kommunikerer på lige nu? Det handler ikke om en principiel diskussion om, hvorvidt at det er ok, at have mandlige og kvindelige venner i dit liv. Selvfølgelig skal der være plads til det, blot så længe du ikke har behov for at skjule dit venskab for din partner. Stil dig selv følgende spørgsmål: ”Hvorfor vil jeg lære denne nye person at kende”? ”Hvad vækker det i mig”? ”Venskab”? ”Forelskelse”? Er det bare ”venskab”, så helt fint, men hvis det er mere end det, og du og din partner lever i et monogamt forhold så vær ærlig overfor dig selv, hvis dette nye bekendtskab vækker lidt for mange fascinerende ”sommerfugle” følelser i dig.
- Inviter din kæreste/ægtefælle med. Hvis det virkelig blot er en god ny ven/veninde du har mødt, hvorfor så ikke invitere ham/hende med hjem og møde din kæreste/ægtefælle? Han/hun er jo også et dejligt menneske, eftersom det er ham/hende du har valgt at være samme med, så hvorfor ikke mødes alle 3 til en god middag, vin og hyggelig aften? Det er godt for alle par at kende hinandens venner, ik? Virker det forkert? Så tag det signal alvorligt. For hvorfor virker det forkert? Hvad gør det anderledes med dit nye bekendtskab?
- Sæt dig i din kærestes/ægtefælles sted. Hvis du og din partner fra starten af og altid har haft en aftale om at leve i et monogamt forhold, så spørg dig selv om den kommunikation du har med din nye ven/veninde ville være ok, hvis det var din partner der gjorde det samme bag din ryg? Hvis din kæreste havde mødt én, som der blev skrevet med dagligt, og mødtes med uden at fortælle dig det? Hvordan ville du have det med det? Hvis svaret er negativt, så lad selv være med at gøre noget bag din partners ryg, som også ville såre dig, hvis det var omvendt. Nogle gange er det nødvendigt at indse, du kan ikke få det hele. Tag et valg. Du er sammen med den du er, så stå ved dit valg og lad være at foretage dig handlinger, der risikerer at du mister den du elsker og har valgt at være sammen med. Du kan ikke både på den ene side love din partner, at I lever i et respektfuldt, ærligt og monogamt forhold og så samtidig bag din partners ryg have en hemmelig flirt kørende dagligt med en 3. person. Utroskab behøver ikke nødvendigvis at være fysisk, men psykologisk utroskab kan være et mindst lige så stort bedrag og være et meget sårende svigt. Din mobiltelefon afslører dig. Hvilket ofte sker – er min erfaring fra psykoterapeutisk praksis, hvor jeg tit hører den ene part sige i parterapien: ”Ja, jeg havde en underlig fornemmelse og så kiggede jeg i min partners telefon og læste dit og dat.. mm. Og blev bekræftet i, at min partner skriver med en anden”. Så stop op og spørg dig selv, har jeg nogle beskeder og chats kørende nu, som jeg ikke ville ønske min kæreste IKKE læste lige nu, så stop kommunikationen og sig farvel og samtidig bevar dit forholds integritet og respekt for din partner.
Nogle gange er mødet med et andet menneske, dette der bekræfter dig i at det forhold du lever i nu ikke opfylder dine behov, således kan det rigtige valg selvfølgelig også være forlade den person, du er i et parforhold med.
Uanset hvad din/jeres situation er. I er velkommen i individuel terapi eller parterapi i min psykoterapeutiske praksis i Aarhus.
Læs mere HER.
Theraphy in english for couples . READ MORE HERE
Skulle I sidde fastlåst i nogle negative mønstre, er I velkommen til at opsøge min hjælp. Jeg tilbyder terapi for par og familie sessioner med rabat på klippekort i juni og juli måned 2019.
KØB TERAPI KLIPPEKORT: Parterapi og familieterapi (á 90min. varighed) med rabat hele sommeren: Juni og juli måned 2019.
Klippekortene købes i juni eller juli måned til nedsat pris, men kan bruges i resten af 2019 / udløber dog senest 31-12.2019.
Mail: hej@hannekirkegaard.dk og mobil: 29821911