Dette blogindlæg handler om:
Udvikling af nye kompetencer, der vil hjælpe dig til at gøre noget andet end at overspise og ty til den følelsesmæssige spisning i svære emotionelle situationer.
Jeg vil dele 3 strategier du kan benytte i forhold til 3 følelsesmæssige tilstande, som mine klienter ofte fortæller mig kan trigge overspisning eller følelsesmæssige trøste spisninger.
Er du en person, der i en årrække har brugt overspisning og følelsesmæssig trøstespisning som redskab i forskellige situationer, hvor det var svært at være dig. Så er der sikkert en stor portion tryghed forbundet med den strategi.
Du ved, hvordan mad/sukker virker i din krop, hvordan det slukker og lukker ned for alle følelser.
Hvordan det fjerner ubehag, men du ved også hvor mange bivirkninger der er ved det, ubehaget i kroppen, skamfulde og ubehagelige tanker, følelser der er forvirret…..
Når du går i gang med en forandringsproces, som handler om at gøre noget andet end at overspise, så skal du lære en masse nyt om dig selv, nye strategier, ja du skal tilegne dig nye KOMPETENCER.
Din motivation vokser hver gang, du i situationer positivt bryder dit overspisningsmønster, og dette indvirker automatisk på udvikling af nye kompetencer til fortsat at slippe din overspisning.
Hvad betyder kompetence?
Lad mig give dig 3 eksempler på følelser, som du måske imødekommer med overspisning:
- Følelsen rastløshed
- Følelsen tristhed
- Følelsen vrede
Nu handler det om at tilegne dig ny kunnen og færdigheder i forhold til at imødekomme rastløshed, tristhed og vrede på en ny måde.
RASTLØSHED
Rastløshed er ophobet energi i kroppen, der skal afladning til at få rastløsheden til at forsvinde, kan du gå en tur, løbe, træne, danse eller noget andet fysisk i den situation?
Øv dig i at gøre nogle af de ting, når du føler dig rastløs.
Over tid vil du have en naturlig kompetence i forhold til at imødekomme lige netop denne følelse.
TRISTHED
Tristhed er en følelsesmæssig tilstand, prøv at skrive ned i evt. dagbog dine tanker, fornemmelser, måske letter tristheden af den vej, brug en ven/veninde/familie eller evt. din terapeut, hvis du har sådan én, til at blive klogere på, hvad der gør dig trist.
Er tårerne konstant i øjenkrogen, så slip dem løs, giv tårerne frit løb. Det hjælper og løsner op.
Øv dig i at imødekomme tristhed nuanceret, da vil du over tid have en naturlig kompetence i forhold til at imødekomme lige netop denne følelse.
VREDE
Vrede kan sagtens være en autentisk følelse, da du kan have oplevet noget, der virkelig berettiger dig til at være vred.
Men vrede kan også i mange tilfælde være en sekundær følelse, dvs. En afledende følelse, der i virkeligheden dækker over en anden, mere autentisk følelse – som fx at være ked af det eller frustreret, fordi dine grænser er blevet overskredet.
Et eksempel kunne være at en kollega eller en ven har overtrådt dine grænser. Din første reaktion er en stærk vrede, men måske mest indadtil, fordi det frustrerer dig, at du ikke tør sige fra.
Her handler det om at tilegne dig kompetencer i grænsesætninger. Øv dig i første omgang ved at tale til en pude eller en stol. Jeg ved det kan føles fjollet, men min erfaring er at det er et godt sted at øve dig.
Sig direkte, hvad du føler, hvorfor du blev vred og hvad du føler.
Øvelserne kan også laves i samarbejde med din terapeut, som guider dig, når du bliver behandlet på den og den måde.
Når du over tid lærer at kommunikere, sætte grænser i vigtige situationer, så vil du tilegne dig en kunnen, der på en mere hensigtsmæssig måde håndterer indestængt vrede, som du måske tidligere har “spist” væk.
HAR DU BRUG FOR FLERE REDSKABER? MERE VIDEN?
LÆS EVT. MERE HER om overspisning.
Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011
Selvstændig Psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk
Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende
Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.
Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.
Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.