I min daglige psykoterapeutiske praksis, hvor jeg tilbyder familie terapiforløb arbejder jeg jævnligt med familier, der har store udfordringer og problemer, der har stået på i årevis.
Helt overordnet set er en familie et system, der gensidigt påvirker hinanden i de mønstre og udfordringer, der gentager sig.
Derfor er mit udgangspunkt i hjælpen til familien, at vi kigger og arbejder med mønstrene fremfor at udpege skurke og syndebukke i familien.
Alle er en del af problemet – ergo er alle også en del af løsningen, er mit overordnet udgangspunkt i terapiforløbet.
Familier i terapi er en udfordrende proces af facilitere. Jeg holder rigtig meget af netop dette arbejde i min praksis.
Min erfaring er – det er de mest sårbare men også de smukkeste processer, der udfoldes i disse familie forløb.
Det kræver et utroligt stort overblik at favne, rumme og italesætte de dynamiske processer, der igangsættes, når en familie har sat hinanden stævne i familieterapi. Ofte har familierne flere kuldsejlede forsøg bag sig i selv at løse deres uoverensstemmelser.
Mange har oplevet stor frustration og afmagt i processen.
Derfor er der ofte mange følelser på spil, frygt for flere skuffelser, forhåbninger og nervøsitet præger ofte de første samtaler i familieterapiforløbet.
Den første kontakt og de indledende samtaler i familieterapien
Hvilke emner/ temaer får familier til at opsøge terapi?
Alle taler indledningsvist om svær kommunikation, enkeltstående skuffende episoder, mærkelige stemninger, konflikter og ”tåbelige” skænderier (på ydersiden).
I virkeligheden opdager jeg som oftest under forløbene, at det handler om mangeårige sår, skuffelser og ubearbejdede sorger. En masse uforløste tanker og følelser, som aldrig er blevet italesat.
Hvem henvender sig oftest med ønske om familieterapi?
Det er ofte de voksne børn, der henvender sig og tager direkte kontakt til mig. Ikke sjældent siger de: ”Jeg har sagt til min mor/far eller begge, hvis du ikke deltager i familieterapien, så skal du ikke regne med at se mig mere”!
Derved deltager forældrene som oftest lidt modvilligt og tøvende til at starte med, men for de fleste, så vokser åbenheden og positiviteten under forløbet, når de opdager, at det også for dem er en lettelse at blive klogere på det hele og ikke mindst dem selv i erkendelsen af, hvorfor der er opstået konflikter og problemer.
Hvordan indledes en familie session?
Jeg indleder altid et familieterapiforløb med nogle indledende individuelle samtaler. Og hvorfor gør jeg det? Af flere årsager.
For det første er min relation til alle i familien meget vigtig, det er afgørende at der opbygges tillid, så alle stoler på mig, og de har tiltro til, at jeg kan og vil hjælpe dem alle på bedste vis.
Således kan jeg bedre bygge bro i det vigtige tilknytningsarbejde og hjælpe alle parter.
I den indledende samtale skal alle også hver især have lov ”at få luft for det hele”. Det kan være gavnligt og befriende, når de senere skal samles i den fælles samtale.
Derudover undersøger og vurderer jeg også i den første individuelle samtale om de deltagende kan profitere af terapi. Dvs. jeg undersøger til bunds 2 vigtige udviklede omsorgsparametre, der er vigtige i alle terapiforløb:
* mentalisering og affektregulering. Læs mere;
*Mentalisering: Dvs. at man som person har en forståelse for både eget og andres følelsesliv, og hvordan vi gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Når vi mentaliserer, forstår vi bedre egen og andres adfærd ud fra blandt andet følelser, tanker, behov, mål og årsager.Dybest set betyder mentalisering, at en person har kompetencerne til at se sig selv udefra og se andre indefra (sætte sig i deres sted) *Affektregulering: Det vil sige evnen til at regulere emotionelle og følelsesmæssige reaktioner såvel i styrke som i varighed. Affektregulering og mentalisering er nøglebegreber i den psykologiske forståelse af omsorgskompetencerne.
Derudover undersøger og vurderer jeg også i den første indledende samtaler, om den enkelte lider af psykisk eller fysisk sygdom, som vanskeliggør/ udfordrer processen i familieterapiforløbet.
Sessionerne i familieterapi – hvad foregår der?
Den første session er den sværeste, det er her familien er allermest skrøbelig og nervøs – deltagerne er meget nervøse og har bange anelser, de vil gerne have mig til at give garantier inden samtalen, om:
”Kan du love os, at det går godt”?
Og de siger til mig: ”Kan du love, at jeg ikke bliver mere ked af det”? osv.
Jeg faciliterer – jeg regerer og styrer ikke præcist, hvad folk skal sige, mene og gøre i sessionerne. Det er ikke robotter der deltager, men mennesker med mange store følelser på spil.
De fleste er rolige og reflekteret i den første individuelle samtale med mig, men bliver øjeblikkeligt trigget, så snart hele familien er samlet i min praksis.
Det kan være uforudsigeligt, men jeg plejer at sige til alle de deltagende inden:
”I bærer hver især også et stort ansvar selv for at denne samtale bliver god og konstruktiv. Det er et valg, at I vil være tilstede med åbenhed og nysgerrighed på at blive klogere på jer selv og hinanden”.
Familieterapi er ikke en retssag!
Til at starte med i familiesamtalen er det tydeligt, at alle vil tale med mig direkte og kigger kun på mig, hvilket er naturligt, og det er ofte en sitrende og intens stemning, der præger rummet a-la: ”NU….. skal du høre hvor umulige de alle sammen er!!
Alle vil nærmest i symbolsk forstand kravle op på skødet af mig, søge beskyttelse og medvind/ opbakning.
Min opgave er at være den trygge bro mellem de usikre tilknyttede familiemedlemmer.
Jeg siger til dem: ”Så når du bliver allermest vred, er det så et udtryk for hvor stor betydning din mor/far har”?
Jeg taler i tilknytningssprog. Jeg forsøger at tale beroligende. Jeg taler i positive termer og oversætter deres tvivl til positive længsler og behov. Jeg “oversætter” og videregiver i mere positive vendinger deres indbyrdes følelser til hinanden.
Opfordrer dem at tale direkte til hinanden, turde kigge på hinanden og udtrykke det der sker på indersiden – deres emotioner.
Kan du fortælle dette lige nu? Kan du kigge på din mor og sige det?
Har du mod på at fortælle din far dette du lige har sagt til mig nu?
Tilknytning og tillid kan kun etableres og styrkes i sårbar nærhed og åbenhed med hinanden.
Redskaberne de altid efterspørger men som sjældent findes nemt og let, hvorfor ikke?
Det er svært at benytte redskaber, når mennesker er allermest trigget følelsesmæssigt. Derfor træner jeg redskaberne i terapisessionerne.
Jeg plejer at sige: ”Det redskab, som virker bedst er det sværeste at vælge og som de fleste vil undgå”.
Her er redskabet:
Forandringen sker der, hvor du/ I tør være sammen, hvor det føles allermest hårdt sårbart og ubehageligt.
Redskabet er, at du tør udtrykke, hvad du føler bagom vreden, frustrationen, skælde-ud-facaden?
Når tæt knyttede personer skælder ud på hinanden, så er det den ukonstruktive måde at fortælle hinanden, at de føler sig såret og forladt.
Dybest set træner og hjælper jeg familierne til at kaste rustningen, forsvaret og tilbagetrækningen og derimod udtrykke længsler, behov, følelser og sårbarhed.
Vrede er ikke forbudt i mit terapi rum. Alle følelser skal valideres og det bliver de.
Hvad det målet i familieterapi?
Engang var der én i terapien, der frustreret udbrød: ”Jeg kan kun være med til det her, hvis vi holder os til SANDHEDEN, af hvad der skete!!
Der findes ingen endegyldig sandhed, men forskellige oplevelser af de givne situationer, som har såret alle parter.
Terapi handler ikke om at blive 100% enige om, hvad der skete, men blive klogere på, hvad denne oplevelse betød for én selv og de andre, der var tilstede – og dele dette med hinanden på en respektfuld måde.
De vigtigste kompetencer jeg forsøger at udvikle i samarbejde med familierne:
Lytte og blive klogere, stille sig nysgerrige overfor hinanden uden forudindtagede tolkninger og lukke ned på forhånd.
Nysgerrighed og stille spørgsmål til hinanden.
Accept af forskellige oplevelser af hændelser og følelsesmæssige reaktioner.
Åbenhed for at se på/ anerkende eget “bidrag” til at problemerne er opstået.
Min rolle som facilitator i familieterapi
Min opgave som familieterapeut er at bidrage og italesætte nuancer, perspektiver fra begges synsvinkel og påpege kommunikationsvanskeligheder samt, hvor jeg oplever, at misforståelserne opstår.
Den bedste proces i familieterapi opstår, når alle parter er indstillet på at kigge på sig selv, erkende egne fejl og ikke mindst tilgive andres for deres – dette er vejen frem for alle.
Har i som familie brug for hjælp og nye ”øjne” der kigger på jeres familiemønstre?
Har I gået rundt om den ”varme grød” i årevis og kører I stadig i ring med de samme problemer igen og igen?
Har I mod på én gang for alle at få ændret de negative familiemønstre?
Ønsker I en fælles kurs og samarbejde i forhold til forandring samt redskaber?
Læs mere på denne side HER
Eller tag direkte kontakt til Hanne Kirkegaard via mail: hej@hannekirkegaard.dk eller
Ring 29821911
I familieterapi vil jeg blandt andet inddrage:
- Opbyggende og positive kommunikationsformer: Fx gensidig aktiv lytning, ikke afbryde, dømme, forsvare sig selv. Være lyttende og åben. Spejle og træning i at forholde sig til hinandens primære emotioner og behov.
- Træning i ny kommunikation og åbenhed i terapien, der skal øge jeres bevidsthed om fastlåste mønstre, skabe nye indsigter om jer selv og hinanden.
- Facilitere en genopbyggende tillidsproces, navnlig i de familier, hvor der tidligere har været svigt.
- Hjælpe familier til en stærkere og mere stabil tryghed og tillid til hinanden.
- Arbejde med at italesætte fælles mål og ønsker i familien. Inddrage og italesætte jeres fælles ressourcer i terapien, som en støttende og opbyggende faktor, der kan støtte jer undervejs i processen.
Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011
Efteruddannet i relationsfokuseret parterapi i 2022. EFT Metoden, grundlagt af Sue Johnson.
Selvstændig Psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk
Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende
Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.
Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.
Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.
