Jeg hørte engang en kvinde fortælle mig i parterapi, at hun følte sig enormt værdsat og elsket af sin kæreste, når han overraskede hende med blomster.
Hun havde forsøgt på flere måder at fortælle ham det, hvortil hans reaktion var, “Blomster siger ikke mig noget”.
Dertil må jeg sige, at hans reaktion desværre er helt misforstået, for det væsentlige er ikke om, han selv ville værdsætte blomster men mere at forstå, at kæresten gør det, og imødekomme dette, for at glæde hende.
Ligeså vel, at hun skal lære at imødekomme fx. hans behov for alenetid med fodboldguttene 2 g. om ugen. Måske føler han sig allermest værdsat og elsket, når hun respekterer hans frihedstrang til at gøre noget sammen med sine venner.
På samme måde ville det være uheldigt, hvis hun svarede: “Fodbold siger mig ikke noget”.
De bedste og mest velfungerende parforhold er disse, hvor parrene kender og har italesat egene værdier og kender til deres partners vigtigste værdier og hvornår følelsen af at føle sig værdsat og elsket allermest vækkes hos den anden.
Forstå dit eget kærlighedssprog og bliv bedre til kommunikation.
De 5 sprog – hvilket taler du?
Der er officielt 5 måder at udtrykke eller modtage kærlighed på, ifølge Gary Chapman. Teorien går på, at vi, ud af fem mulige, hver især har ét primært kærlighedssprog, hvorigennem vi forstår, at vi er elsket, og hvorpå vi kommunikerer til andre, at vi elsker dem.
De fleste har ét primært sprog, nogle har to, mens andre har helt op til tre forskellige sprog, hvorigennem vi kommunikerer kærlighed. Sprogene kan være lige så forskellige, som kinesisk er fra dansk, hvorfor det kan være svært at forstå hinanden i et parforhold, hvis ikke vi taler samme sprog. Ved at kende dit eget kærlighedssprog, og opfatte hvilket sprog din partner taler, kan I således undgå misforståelser, og i stedet bekræfte hinanden, så I hver især føler jer elsket.
At modtage gaver
Det er let at forveksle dette kærlighedssprog med materialisme, men der ligger meget mere i det, at man forstår kærlighed ved at modtage gaver. Modtageren af gaverne sætter nemlig stor pris på den kærlighed, betænksomhed og indsats, der ligger bag gaven. Hvis du taler dette sprog vil den perfekte gave eller gestus vise dig, at du er holdt af, og du er vægtet over, hvad der end er ofret for at give dig gaven. En misset fødselsdag eller jubilæum eller en tankeløs gave kan være katastrofal – det samme vil fraværet af hverdags gestusser være.
Tid til hinanden
I dialekten ‘ Tid til hinanden’, er der intet, der siger, jeg elsker dig som fuld ubetinget opmærksomhed. At være der for denne type person er meget vigtigt, men det handler om, virkeligt at være der. At have tv’et slukket, bestikket lagt ned, og alle pligter og opgaver sat på standby får din partner til at føle sig helt speciel og elsket. Distraktioner, udskudte dates og det at undlade at lytte, kan være særligt sårende.
Fysisk berøring
Dette sprog handler ikke kun om, hvad der foregår i soveværelset. En person, hvis primære kærlighedssprog er fysisk berøring, er nemlig meget glad for berøring generelt. Knus, et kærtegn på ryggen, at holde i hånd og betænksomme berøringer på armen, skuldrene eller i ansigtet kan alle være måder at vise ophidselse, bekymring, omsorg og kærlighed på. Fysisk tilstedeværelse og tilgængelighed er væsentlige, mens forsømmelse eller misbrug kan være utilgiveligt og destruktivt.
Tjenester (hengivenhed)
Kan det at støvsuge virkelig være et udtryk for kærlighed? Det kan det helt sikkert. Hvad du end kan gøre for at lette byrden af ansvarsområder, der tynger en ‘tjenester- person’ vil nemlig betyde alverden. De ord han eller hun allermest ønsker at høre, er, ‘lad mig lige gøre det for dig’. Dovenskab, brudte løfter, og at pålægge personerne, der forstår kærlighed gennem tjenester, mere arbejde, vil sende dem et signal om, om at deres følelser ikke betyder noget.
Anerkendende ord
Handlinger taler ikke altid højere end ord. Hvis dette er dit kærlighedssprog, vil uopfordrede komplimenter betyde hele verden for dig. At høre ordene ‘jeg elsker dig’, er vigtigt, men at høre årsagerne bag denne kærlighed, sender dig til himlen. Fornærmelser kan efterlade dig knust og bliver ikke let glemt.