I arbejdet med par I min praksis møder jeg ofte mennesker, der har været sammen i årevis og som alligevel ikke kender hinandens værdier og dybeste ønsker og behov til bunds, fordi de til dels er gledet fra hinanden men til dels også fordi de sjældent har givet sig tid til at tale sammen om fælles værdier og udveksle tanker og følelsesmæssige behov.
En måde at få vendt et utilfredsstillende samliv og ægteskab til en større forståelse og fortrolighed er ved at invitere nysgerrighed ind og påny stille hinanden spørgsmål.
I parterapi sessioner beder jeg ofte par om at reflektere over følgende spørgsmål hver især, der så efterfølgende skal deles med hinanden.
Øvelsen hedder: “Stil spørgsmål og få et bedre familie- og samliv.”(Du og din partner kan også lave øvelsen derhjemme en aften:-)
Ved at stille og besvare nogle centrale spørgsmål kan par hver for sig og i fællesskab blive mere afklaret om, hvad der betyder mest for at trives personligt og sammen.
- SØG FÆLLES FODSLAG: Hvilke værdier er vi enige om at have I vores parforhold/familie? (Eksempler; Er det en fælles værdi at spise aftensmad sammen hver dag, er I enige om at give hinanden frihed til fritidsaktiviteter hver for sig osv. Hvor meget nærvær og tid sammen er vigtigt?)
- BEGYND MED DIG SELV: Hvad lavede jeg tidligere, da jeg var single, og inden jeg mødte min partner og vi fx fik børn sammen? (Find ind til den oprindelige kerne af det, der betyder noget for dig. Gav det dig energi dengang, vil det sandsynligvis også gøre det idag)
- SÆT FOKUS PÅ DET, DER GIVER ENERGI: Hvad giver dig, dit parforhold og din familie energi? (Når par sammen reflekterer over, hvor de hver især fungerer allerbedst sammen, det som binder dem endnu tætere sammen, så skal disse oplevelser inviteres endnu mere ind i samlivet. Det der giver jer mere energi – er det I skal gøre mere af sammen.
- VÆR KONKRET: Har du og din partner samme opfattelse af, hvad alenetid sammen skal bruges på? (Sæt ord på hver især på ønsker og værdier, når I har alenetid sammen – hvad har stor værdi og betydning, at spille spil sammen, gå tur eller bruge tiden til at dyrke sex? Kend egne og hinandens forventninger og behov, del dem med hinanden. Når I er specifikke får I også en bedre forventningsafstemning.
- HILS FØLELSERNE VELKOMMEN: Er der plads til at vise ALLE sine følelser I jeres parforhold? (Mange har en værdi om, at de altid skal leve i harmoni og uden konflikter. Men det er ikke naturligt, at alt altid er harmonisk og uden uoverensstemmesler. I et parforhold skal der også være plads til svære følelser og tristhed/utilfredshed/skuffelser osv. Det betyder ikke, at forholdet er dårligt, men blot en afspejling af at vi mennesker har nuancerede føleser og stemninger, der også skal gives plads til.
- TAL ORDENTLIGT: Hvilke værdier har vi om kommunikation? (Bliv mere bevidst om, hvorvidt I taler til eller med hinanden? Kommunikerer du ofte med vrede og skuffelse overfor din partner- er dit tonefald ofte anklagende/bebrejdende? Så vil du sikkert opleve at din partner automatisk forbereder et forsvar og modanklage I væreste fald. I stedet for at tolke og konkluder på det din partner gør/ikke gør, så vær mere nysgerrig, stil sprøgsmål og bliv på den made klogere på, hvorfor din partner gør som han/hun gør.
Overordnet I alle parforhold : “Den der har behovet – har ansvaret”.
Husk på, at uanset hvor længe I har kendt hinanden, så er din partner ikke tænkelæser, det er stadig altid dit personlige ansvar at udtrykke dine behov og ønsker, ellers har din partner ingen mulighed for at imødekomme dem.