Modstand i et terapiforløb er ofte uundgåeligt – særligt når det handler om at slippe en spiseforstyrrelse.
Læs med, hvorfor det er udbredt i mange terapiforløb.
MODSTAND og AMBIVALENS er to elementer, jeg ofte oplever i terapiforløb med klienter, der skal have min hjælp til at slippe deres spiseforstyrrelse.
Når en person henvender sig til mig for at opstarte et terapiforløb, så oplever jeg at personen er meget motiveret i starten, føler sig parat og også en hel del lettet indeni, da personen måske har danset rundt om sig selv en hel del tid – ofte årevis, inden tanke blev til handling og terapiforløbet ENDELIG opstartes.
Efter noget tid, så sker der ikke sjældent dette, at selv samme person, som har opsøgt mig mærker en indre modstand på at forandre sig, eller ændre et mønster. Så der opstår ofte sådan en modsatrettet problematik: ”Hjælp mig….og lad mig så være”. Personen mærker måske efter noget tid modstand mod sin terapeut og det at komme, som kommer til udtryk ved, at personen får lyst til at aflyse kommende sessioner.
Det kan synes paradoksalt, hvorfor der i perioder i det terapeutiske forløb opstår denne massive modstand? Personen opsøger jo netop mig som terapeut fordi, spiseforstyrrelsen er forbundet med stor negativitet og lav livskvalitet og har selv frivilligt ønsket min hjælp. Men faktisk er det slet ikke så ulogisk, som det umiddelbart lyder, lad mig forklare det i det følgende…..
Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen, kaldte det, der er på spil i mange terapisessions for: Modstandsbegrebet i terapien. Han tillagde modstandsbegrebet i terapien stor betydning. Lad mig i det følgende eksemplificere begrebet i forhold til spiseforstyrrelsen: overspisning/BED.
Mange terapeuter oplever hyppigt at møde klientens ubevidste modstand under terapiforløbet. På det bevidste plan ønsker og forsøger klienten at gennemføre terapiforløbet. Men det – der er vigtigt at forstå som terapeut er, at oprindeligt var det et stort ubehag/angst, som skabte klientens ”problem” – fx overspisning (en strategi), og på samme vis er det også angst/ubehag, der ligger bag klientens modstand mod ændring.
Ubevidst vil klienten opfatte det at blive fri af sine problemer, dvs. overspisningen som en direkte aktivering af de tidlige angsttilstande (den primære smerte fx sorg eller et stort tilknytningstraume), som igangsatte overspisningen.
Og ubevidst vil klienten frygte det oprindelige ubehag, der ofte har rod i opvæksten mere end overspisningen, deraf stammer den store modstand overfor at blive fri af afhængigheden (overspisningen).
Klienten forestiller sig ubevidst sin nuværende situation som mindre smertefuldt end det uudforskede alternativ dvs. være fri af spiseforstyrrelsen.
Klienten er så og sige knyttet til sit problem, og jeg som terapeut har naturligvis stor forståelse og empati for dette. Dog er klientens verden, for det meste ikke helt uigennemtrængelig, i det klienten selv har opsøgt terapiforløbet og min hjælp.
Da overspisningen er den ubevidste løsning på en konflikt, kan afhængighedens opløsning være forbundet med angst og dermed modstand.
Det er gennembearbejdningen af denne modstand i fællesskab mellem klient og jeg som terapeut, som har den størst forandrende virkning i terapien.
Derfor indleder jeg også altid et forløb med at lave psyko edukation omkring modstandsbegrebet i terapien, så har jeg forsøgt at være lidt på forkant i forhold til problematikken, hvis den opstår undervejs.
Har du en problematik du har brug for hjælp til at løse, blive klogere på og bearbejde?
Behandling af en spiseforstyrrelse?
Læs mere her om terapiforløb
KH Hanne
