Jeg har læst, at vi er kategoriseret som et af de mest tilfredse og ”lykkelige” folkefærd i verden, hvorfor er danskerne så på mange måder så reserveret og tilbageholdne med at vise glæde, smil og varme overfor hinanden? Ja, i dette nyhedsbrev filosoferer jeg lidt over, hvorfor vi ikke smiler lidt mere til hinanden i DK??
Så det jeg funderer over er, hvorfor smiler og kommunikerer vi ikke lidt mere positivt med hinanden her i DK, da vi bestemt er et ”rigt” land både på velfærd og levestandard, så burde vi ikke have overskud til at smile lidt mere til hinanden. Så jeg satte mig for at afprøve, om det i virkeligheden var MIG SELV der smilede for lidt? og indledte en smile-kampagne, som skulle teste om jeg måske tog fejl, det ku jo være at smilene alligevel sad mere løst på danskerne, hvis jeg nu tog ”det første skridt”!
Så jeg går ud af døren dag efter dag med let opadvendte mundvige, ikke et totalt overstadigt smil, så tror fremmede nok bare, at jeg er lidt ”tosset”, men mere sådan et lidt sødt skælmsk ”Mona Lisa” SMILE, ansigtet i de rette behagelige søde folder, også så fik jeg ellers smilet til de ansatte, der hvor jeg handler, i Fitness centret, på gaden og i nabolaget, i køen ikke mindst og hvor jeg ellers færdes….
Og hvad mødte jeg? Johh, altså nogen så ikke, at jeg smilede men gik i deres egen jeg-tænker-tanker-for-mig-selv-boble, andre smilede højligt – og nogle gange hjertevarmt tilbage, og andre gav mig STONE fjæset. Men efterhånden som min smile kampagne skred frem uge for uge fandt jeg ud af, at de fleste jeg fik øjenkontakt med også smilede tilbage, og dem der ikke gjorde,,,nå ja pyt! Det gjorde mig faktisk ikke noget. For jeg fandt ud af, at den der blev mest glad af at smile, faktisk var mig selv. Så det at gå ud og smile, integrerede mere og mere et stort indre smil indeni mig selv, og se det er da for alvor at bibringe sig selv livsglæde. Prøv det selv, bare en uge eller to og mærk forskellen, det kan virkelig anbefales☺
