”Hvorfor går du ikke bare”? Hvorfor er det svært at forlade et forhold, hvor du er udsat for psykisk vold?

I denne artikel skrevet af Cand. mag og selvstændig Psykoterapeut med efteruddannelse i parterapi; Hanne Kirkegaard vil du få oplysninger om:

• Hvad er sammenhængen med de psykologiske omsorgskompetencer i forhold til de person, der udøver psykisk vold?
• Hvad er psykisk vold?
• I hvilke relationer kan der foregå psykisk vold?
• Hvad er gaslightning?
• Hvordan forløber den psykologiske cyklus i de psykiske voldelige parforhold?
• Hvorfor kan en person sidde fast i et psykisk voldeligt forhold?
• ”Hvorfor går du ikke bare”??
• Hvad er Stockholm-syndromet?
• Hvorfor spiller kognitiv dissonans en vigtig rolle hos offeret i de psykiske voldelige parforhold?
• Hvad er konsekvenserne for offeret ved at blive i et psykisk voldeligt forhold?
• Hvordan passer du på dig selv, og hvorfor er det vigtigt?
• Gode råd til pårørende, der er vidne til en ven/et familiemedlem der lever i et psykisk voldeligt forhold.

 

Mennesker der udsætter andre for psykisk vold har ofte lav meget lav udvikling af omsorgskompetencerne: Mentalisering og affektregulering.

 

Mentalisering: Dvs. at man som person har en forståelse for både eget og andres følelsesliv, og hvordan vi gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Når vi mentaliserer, forstår vi bedre egen og andres adfærd ud fra blandt andet følelser, tanker, behov, mål og årsager.

Dybest set betyder mentalisering, at en person har kompetencerne til at se sig selv udefra og se andre indefra (sætte sig i deres sted).

Affektregulering: Det vil sige evnen til at regulere emotionelle og følelsesmæssige reaktioner såvel i styrke som i varighed.

 

Affektregulering og mentalisering er nøglebegreber i den psykologiske forståelse af omsorgskompetencerne.

 

Det er disse omsorgskompetencer, der helst i en eller anden udstrækning skal være tilstede hos begge parter i et sundt og ligeværdigt parforhold.

 

  

Voldsformerne:

1. Fysisk vold
2. Psykisk vold
3. Materiel vold
4. Økonomisk vold
5. Seksualiseret vold og voldtæ
6. Digital vold
7. Stalking

 

Nogle af disse voldsformer udøves nogle gange af mennesker, der lider af en dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopatisk) eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

 

 

Jeg vil beskrive og dele min viden om psykisk vold.

Lad mig starte med at definere, hvad psykisk vold er?

 

Psykisk vold udspiller sig mellem:
En krænker og et offer.

 

Psykisk vold udøves ofte af mennesker, der lider af en dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati) og/eller en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Læs evt mit blogindlæg om personlighedsforstyrrelser HER.

I april 2019 blev psykisk vold optaget i straffeloven som værende ulovlig og strafbart.

Erfaringer viser, at psykisk vold ofte er forstadie til fysisk vold.

 

I parterapi viser undersøgelser, at 60% af alle de par der henvender sig for hjælp, har der været udvekslet situationel vold mellem parrene.

Situationel vold er en situation der har eskaleret og endt i tumult og vold, hvor begge parter har været aktive.

 

Psykisk og fysisk vold er kendetegnende ved, at det kun er én af parterne, der er den udøvende part.

 

 

 

 

 

Psykisk vold – usynligt for én selv og andre i lang tid. Opdages langsommere også af omverdenen samt de pårørende.

 

I disse relationer kan den psykiske vold udspille sig:

• Voksen – barn relationen – udbredt.
• På arbejdspladserne – ses det. Oftest mellem overordnet – ansat.
• I parforholdet – forekommer hyppigt. Den krænkende part kan selvfølgelig både være en kvinde og en mand.

 

Det er meget vigtigt at fastslå og vide, at der er kun tale om psykisk vold, når det der sker er gentagende, systematisk og kontinuerligt forekommende i forholdet.

Og ikke tale om enkeltstående hændelser.

 

• Det karakteristiske ved psykisk vold er, at det altid gentager sig: Ofte ingen undskyldninger, krænker tage ikke ansvar for det skete/sagte.
• Manglende forståelse og empati for dig. Krænkeren har ofte meget sympati med sig selv.

 

En anden ting, der også er karakteristisk er følgende:

 

Der er altid en ulige magtrelation i de psykisk voldelige forhold på følgende vis fx, at offeret er udsat for:

 

• Kontrol
• Magtdemonstrationer
• Nedgørende adfærd
• Isolerende adfærd
• Manipulation på en udspekuleret måde og subtil måde (usynligt)
• Grænseløs adfærd
• Grimt sprogbrug og verbal grænseoverskridende sprog.
• Gaslightning*

 

*Gaslightning er en “raffineret” metode til at manipulere med dig. Formålet med metoden er at skabe tvivl i forhold til din egen dømmekraft, din mavefornemmelse, intuition og ikke mindst din virkelighedsfornemmelse. Ordet gaslighting stammer fra George Cukor filmen “Gaslight” fra 1944 med Ingrid Bergman. I filmen manipuleres kvinden til at tro, at hun er ved at blive sindssyg. Gaslighting forekommer i forskellige former for relationer, det kan både være på arbejdet, i parforholdet og mellem forældre og barn og mere overordnet kan det også forekomme i en kult.

 

 

Når det drejer sig om erfaringer fra parforhold, hvor psykisk vold udspiller sig, sker det ofte efter en psykologisk cyklus på følgende vis.

 

1. Anspændthed. En oplevelse af at noget måske er under opsejling. En mærkelig stemning, følelse af at gå på æggeskaller. Kan være en længere periode. Offeret føler, at han /hun må gøre mig mere umage, jeg må være bedre, sødere, mere hjælpsom, så bliver der nok en god stemning igen.

 

2. Eksplosion udadtil, noget trigger krænkeren. Raseri, vrede, skælde ud eller ”silent treatment”. Straffende adfærd og attitude. Sjældent en fornuftig eller plausibel årsag. ”Out of the blue”. Små ting, større ting. Uforudsigeligheden (en følelse af: ”han/hun er ikke sig selv her”. Denne side viser krænkeren måske 80-90% af tiden. Det er ”rugbrødet i forholdet”. Den side fylder mest.

 

3. ”Honeymoon fasen” Offeret oplever og fortæller at min partner – han/hun er 100 gange bedre end det bedste de nogensinde har oplevet. Deri skabes en afhængighed af at opleve denne fase (belønning). Den krænkende partner er den perfekte partner i denne fase her – kan føles som euforiserende og meget berusende oplevelse. Forholdet er drømmeagtigt fantastisk, da partneren er så charmerende, sød og fantastisk. Mange oplever at blive afhængig af disse faser. En følelse af; ”Her er han/hun sig selv, det her er den rigtige person, som jeg er sammen med nu”.

 

Denne side af krænkeren er måske kun tilstede 10-20% af tiden. Derfor skabes en afhængighed, denne fase er belønningsfasen, som personen konstant higer efter. Personen er på en måde forelsket i en person, som sjældent er tilstede, mere en illusion om hvem han/hun er end det reelle billede.

 

Hvorfor kan en person sidde fast i et psykisk voldeligt forhold?

”Hvorfor går du ikke bare”??

 

Der er flere grunde, som jeg skitserer herunder:

 

1. Den psykiske volds cyklus kan skabe en afhængighed for offeret trods de vildeste op og nedture. Du er på en måde forelsket i en person, som sjældent er tilstede. Svært at gå, og ikke mindst svært at slippe forholdet, når du er gået (slippe drømmen).

 

2. Gentagetvang/genudspilning af barndommens traumer i det voksne forhold: ”Afvisende kolde mor”. ”Uopnåelige kølige far”. Skælde ud forælder”. Osv.

Dvs. du er vokset op med, at det var normalt, at du er utryg ved dine egne eller en af dine forældre. I dit voksne parforhold genudspilles, det du var vant til. Så selvom det kan virke ulogisk, så er der en god grund psykologisk set. Du er så og sige mest tryg, når du er i et utrygt parforhold. (Det vil kræve professionel hjælp og terapi at løsrive sig fra denne usunde binding).

 

3. Det er decideret farligt at forlade din partner. Dit og børnenes liv er måske i fare. Truslen er en del af parforholdet. Eller ” Jeg begår selvmord, hvis du forlader mig”. ”Jeg er den bedste for dig, du finder ALDRIG én som mig, der elsker dig ligeså højt”. Her er det vigtigt at have en EXIT plan, en slags nødplan du kan udarbejde. Pakke en taske et sted, du har stående et hemmeligt sted. Tage til pårørende, venner, familie eller i sidste instans krisecenter.

 

 

4. Traumebinding udgør en meget stor psykologisk forståelsesårsag. Har tråde til det vi kender som * Stockholm-syndromet.

 

 

* Stockholm-syndromet: Et gidsel der blev forelsket i sin gidseltager i Stockholm, gidslet besøgte sin gidseltager i fængslet, passede hans hus, men sad han sad i fængsel osv. Den psykologiske mekanisme; den der holder dit liv i sine hænder, passer på dig, den der bestemmer om du skal leve/dør (mor/far – barn relation) er samtidig den der krænker dig. Der eksisterer en dobbeltbind i kærligheden. Den der truer dig, er samtidig også den person, der ”redder dig” og løfter dig til den 7 himmel.

 

Tegn på at, du befinder dig i en traumebinding til din partner:

Du devaluerer dig selv. Stiller ingen krav, grænser overfor din partner.

Finder konstante undskyldninger for din partners krænkende adfærd.

Du tager skylden på dig.

Kan ofte skyldes, at du gennem længere tid – måske årevis har været udsat for gasligtning.

 

Ofte i psykisk voldelige forhold vil der ofte foregå det der kaldes GASLIGHTNING (raffineret manipulation) kan ske bevidst og ubevidst fra krænkerens side.

Offeret vil over tid opleve følgende:

 

• Miste sin sunde fornuft
• Tvivler på sin virkelighedsopfattelse og evne til at bedømme dig selv, din partner og situationen.
• Det hele sker subtilt og ofte langsomt over tid.
• Formålet med metoden er at skabe tvivl i forhold til egen dømmekraft, mavefornemmelse, intuition og ikke mindst virkelighedsfornemmelse.
• Offeret mister slet og ret sin egen dø

 

Mere om typisk gaslightning:

Du får ofte at vide af din partner; Du er for følsom. Du er for nærtagende. Du husker forkert. Du er skør, du er psykisk syg. Du tolker forkert.

Din partner benægter ting, der er sket, benægter af ord der er blevet sagt, løgne, trods åbenløse beviser på fx utroskab/ chat med andre, kan fordrejes til;

 

”JA, jamen det var dig der drev mig derud, du var sur og umulig, og du skrev med din kollega for 5 år siden, så du skal ikke komme for godt i gang osv”.

 

Dine sansninger bliver fordrejet. Utroskab og chat med andre bliver bagtalliseret, negligeret. Dine følelser, tanker osv er ”forkerte”. Projiceringer; ”Du er vred”. Altid; ”Du har ikke ret til dit og dat”!

 

Kognitiv dissonans: Dvs. der er uoverensstemmelse mellem, hvad du ved og de handlinger, du foretager dig. Du ved din partner ikke er god for dig og alligevel forbliver du passiv og ulykkelig i relationen. Du pynter endda også aktivt på din krænkers (partners) adfærd og handlinger overfor dig selv og omverdenen. Du kommer med undskyldninger samt gør en masse for at gøre personen sødere, så du kan holde ud og fortsat være i denne relation.

 

 

Konsekvenserne ved at blive i et psykisk voldeligt forhold:

Du tvivler mere og mere på dig selv generelt og din egen hukommelse, du mister selvværd og tro på dig selv.

Bliver en skygge af dig selv, usikker, trist og nogle ryger ned i en dyb depression.

Der er set eksempler på psykotiske tilstand ved offeret, idet det er en systematisk nedbrydning af eget sanse apparat.

 

 

Hvem lever i de psykisk voldelige parforhold?

 

Noget om de typiske fordomme og realiteterne.

 

Fordomme om hvilke personer, der ofte ender i de psykiske voldelige parforhold er mange.

 

Ofte vil mange tro, at det nok oftest er to personer, der begge har lave mentaliserings- og affektregulerings evner, men det er ikke tilfældet.

 

Derimod vil disse forhold ofte ende hurtigt, fordi begge har lav evne til at kunne sætte sig i den andens sted og føle empati.

 

Derimod vil man langt oftere se følgende. En meget empatisk, forstående og givende person der indgår i forhold med en person, der lider af en narcissistisk forstyrret personlighedsforstyrrelse eller dyssocial personlighedsforstyrrelse.

 

Det kræver en særlig parforholds dynamik at kunne holde liv i disse forhold.

 

Det kan være en kvinde/mand, opvokset i en familie med en skrøbelig mor/far, som måske skulle agere mor eller fars hjælper, lille voksen i en tidlig alder.

 

Det kan være en person, der har oplevet, at grænser og respekt blev overskredet i mange situationer i en tidlig alder.

 

En person der er vokset op med en narcissistisk mor el far. Personen er på en måde ”vant” til spillereglerne. Jvf. Hvad jeg tidligere beskrev om gentagetvang/genudspilning af barndommens traumer i det voksne forhold.

 

 

Du risikerer at blive syg af stress og angst i et psykisk voldeligt forhold.

Hvad skal du gøre for at blive fri og passe på dig selv?

 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lever i et psykisk voldeligt forhold med gaslightning? Så læs herunder hvad faresignalerne er:

 

Du oplever, at din partner ikke vil tale om følelser eller tage ansvar/aldrig sige undskyld (de to vigtigste parforholds kompetencer er fraværende).

 

Første skridt: Bryd tavsheden = allervigtigste vej ud af forholdet. Tal med anonyme rådgivning, fx SLIP VOLDEN, ring gerne til den døgnbemandet telefon tjeneste1888.

 

Tal med fortrolige venner/veninder, hvis de er i dit netværk. Tal med en psykolog eller psykoterapeut om dine oplevelser. Tal med din læge.

Skriv hændelserne ned, hvad der er sket, hvad han gør, se og observer mønstret og den hjemlige cyklus med 1. anspændthed, 2. eksplosion, 3.reuinion og honeymoon fase.

 

I et sundt forhold vil din partner være imødekommende overfor, hvordan du har det og oplever forholdet, være interesseret i at gøre det bedre, være åben overfor dig og motiveret for at gøre det bedre/anderledes, og udvise omsorg.

 

I et usundt forhold vil du højst sandsynligt opleve, hvis du deler dine observationer og tanker en ekstra stor benægtelse og endnu mere gaslightning, vrede og raseri fra den krænkende part. Fx: ”Hvorfor skriver du løgne ned om mig og os”? Endnu mere devaluering og benægtelse.

 

 

Hvad kan du gøre som pårørende til én person, der står dig nær, som du oplever lever i et psykisk voldeligt forhold.

 

IKKE stille spørgsmålet: ”Hvorfor går du ikke bare”? Der er ikke noget BARE her. Hold ud og vær tålmodig.

 

Stil ikke nogle ultimatummer, ala ”Det er ham eller vores relation”!

 

Ikke trække dig, så din ven eller familiemedlem er endnu mere isoleret.

 

Udvis omsorg og tilbyd ofte dit nærvær.

 

Vær klar og til rådighed med støtte og hjælp, hvis eller når din ven er parat til at gå fra det psykisk voldelige forhold.

 

Tal med andre og søg eventuelt professionel hjælp eller tal med andre i samme situation. Fx via Bedre Psykiatri, SIND eller Psykiatrifonden eller tal med en psykolog/psykoterapeut.

 

Prøv at lade være med at tage det personligt, hvis personen reagerer på en måde, der kan virke overdreven eller for voldsom. Husk at reaktionen måske skyldes forsvarsmekanismer og en manglende parathed til at konfronteres med det, du som pårørende og udenforstånde oplever og ser.

 

Vær tålmodig.

 

Vær bevidst om, at forandring kun kan ske, hvis og når den involverede er parat og motiveret.

 

Artiklen er skrevet af Hanne Kirkegaard. Efteruddannet i parterapi. Arbejder med par, familier og individuelle personer i psykoterapi i sin praksis i Aarhus. Tilbyder også online sessioner og forløb.

 

Genkender du noget i denne artikel både som offer, eller udøvende part, pårørende.

Har du /I brug for hjælp?

 

Kontakt via hjemmeside:

Hannekirkegaard.dk

Eller mail: hej@hannekirkegaard.dk

 

Hanne Kirkegaard afholder ligeledes FOREDRAG om emnet.

Er du/I interesseret?

Arbejder du på en privat arbejdsplads, i en frivillig organisation eller forening?

 

I er velkommen til at booke et foredrag om emnet.

 

 

Kilder og baggrundsviden i denne artikel tog udgangspunkt i:

Psykiatrifonden: Hjemmesiden + bøger udgivet af Psykiatrifonden; Personlighedsforstyrrelser

Region Midtjylland – Information om personlighedsforstyrrelser

PODCAST – ANBEFALINGER:

Podcasts: ”Hvorfor gik du ikke bare” af Cleoh Søndergaard.

Navnlig afsnit 1: Om psykisk vold og gaslightning. Samt afsnittene: Narcissisme, psykopati og parforhold – del 1 + 2.

Podcast: ”Fremmed i familien” af Politikens Forlag og udgivet i samarbejde med Femina; Programvært forfatter Katrine Marie Guldager til bogen ”Det samme og noget helt andet!”- Navnlig afsnit 1: Samtale med familiepsykologen Ulla Dyrløv.

Podcast: ”Bliv fri af Psykisk vold” v, Anne-Cathrine Blegvad

 

Om Hanne Kirkegaard

Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011

Selvstændig Psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk

Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende

Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.

Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.

Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.