Omvæltninger sætter juletraditionerne på prøve

Linket til udsendelsen i P1 morgen på P1 den 11. Dec. 2018 er udløbet, derfor har jeg lavet et skriftligt oplæg på det interviewet omhandlede dengang.

Interview af Hanne Kirkegaard, 11. Dec. 2018 på P1 morgen, om hvorfor julens traditioner i nogle familier, bliver ekstra udfordret:

Julen er uden sammenligning den mest traditionsrige og folkelige højtid herhjemme. Alle sejl sættes til for at skabe den optimale familiefest, og det gør ikke noget, hvis fejringen varer hele december. Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi i julesangen. Ja, julen er højsæson for traditioner … og for SPLID – ofte NETOP på grund af traditionerne.

For nogle traditioner kan blive en torn i øjne og hjerter, hvis vores familiesituation ændrer sig på grund af eksempelvis skilsmisse, dødsfald eller måske nyankomne familiemedlemmer, der også skal tages hensyn til.

Godmorgen, Hanne Kirkegaard! Du er psykoterapeut og arbejder blandt andet med familieterapi – og der er, har du fortalt, også trængsel og alarm hos dig i juletiden.

– Kan du mærke, at du får mere travlt, når de traditionsrige højtider nærmer sig?

“Absolut. Jeg har rigtigt meget familieterapi lige for tiden. Tingene spidser altid til, når der er nogle traditioner, der presser på. For her er forventningerne om, at nu skal vi virkelig hygge os og have det godt sammen. Alle stridigheder og skuffelser kommer op til overfladen, når der er en samfundsmæssig forventning til, at nu skal vi være sammen med familien”.

– Hvad er det typisk, der går galt, når vi bliver uenige om traditionerne?

“Ofte handler det i virkeligheden om relationen hos folk og alt det, de aldrig har snakket om. Kunne mor bedre lide dig end mig? Fik jeg den opmærksomhed, jeg havde brug for, da jeg var barn? Så ofte, når familier bliver uenige om praktiske ting, handler det ofte om andre underliggende og dybere spørgsmål: “Elsker du mig egentlig, er jeg egentlig god nok”? … Og så er julen bare indbegrebet af barndomserindringen, så for nogle kan det også være, at man har brug for at lave traditionen om, fordi man har nogle dårlige oplevelser fra fortiden”.

– En anden ting, der kan gøre os nødsaget til at genopfinde traditionerne, er dødsfald i familien. Vi hører jo ofte særligt folk i sorg fortælle, at den første jul uden den, de har mistet, altid er enormt hård. Hvad er det ved lige netop julen, som gør, at det er svært at håndtere?

“I julen er det jo via traditionerne en klar rollefordeling. Lad os sige, man har mistet sin mor, og hun altid har stået for alle julegaver, al julemaden, bordpyntningen og det hele. Så er der pludselig et kæmpe hul, som bliver enormt tydeligt lige netop i juletiden”.

– Hvad er det vigtigt at tænke over, hvis traditionerne som på den her måde er nødt til at blive ændret?

“Det kan dels være, hvem skal overtage middagen. Der oplever jeg ofte, at selvom børnene er blevet voksne, så er det stadig barndommen, der kan komme til at spille ind. Hvem overtager styringen? Kommer nogen til at overrule andres meninger/følelser? Hvor meget er min mening værd? Er ofte den underliggende tematik”.

– Vi taler nu om, hvem der skal lave mad og hvem, der sørger for at købe juletræ og hvilken opskrift på brunkager man bruger. Det er vel, hvad man kan kalde “first world problems” – og alligevel kan det stikke af (som man fx også ser i Paprika Steens julefilm: “Den Tid på året”)

– Hvordan undgår vi, at vi skaber konflikter, når vi står i den her situation?

“Generelt er det bedste at tale åbent om det. Fortæl, hvad I tænker om menuen, har nogen nogle krav? Skal der være grønlangkål, før det er jul for dig? Så længe, man taler om det og træder ud af passiv-rollen og kommer med nogle ønsker, så vil det ofte virke konfliktnedtrappende. Det værste, man kan gøre, er at træde tilbage og sige ’nå, jeg må nok ikke bestemme noget”.

– Er der også nogle, der kommer til dig, fordi de bare vil have hjælp til at ændre på en tradition uden en egentlig udefrakommende grund?

“Ja. Og her når vi frem til noget af det, som går igen hos rigtigt mange mennesker – at sætte grænser. Det er ufatteligt svært for enormt mange mennesker at italesætte deres behov. Det bedste er at lære at sætte sine grænser på en god måde.

Mange tror, at når man sætter grænser og siger fra, bliver der altid konflikter.
Det er skørt, at mange sidder 8 timer til en julefrokost, som de ikke synes er rar eller sjov. Den slags ville vi aldrig gøre med venner, som vi ikke syntes var sjove. Vi tror, at når det gælder familien, så må vi ikke gøre ting anderledes.

Nogle gange skal samværet måske bare vare i færre timer”.

P! Morgenvært:Tak til dig, Hanne Kirkegaard, som er psykoterapeut og arbejder med familieterapi.

FAMILIETERAPI: TILLID KAN KUN GENOPBYGGES I DIALOG OG NÆRVÆR – IKKE I TILBAGETRÆKNING FRA HINANDEN.

Når en familie oplever problemer og kommunikations problemer, så skyldes det stort set altid, at en eller flere føler sig såret og skuffet.

Den ”letteste løsning” er ofte at trække sig og undgå socialt samvær med den eller de, konflikten og de sårede følelser udspringer fra.

Men at afskrive sig et nært familiemedlem er en STOR beslutning, som jeg mener man skal overveje nøje.

I nogle tilfælde er der selvfølgelig ingen tvivl, og det, der er sket kan være utilgiveligt eller den, der sårer og skuffer ændrer ikke adfærd trods det, at det er blevet italesat og appelleret til forandring.

Derfor kan valget om ikke at ses mere med et nært familiemedlem være en befrielse og føles som det helt rigtige valg.

Men i mange tilfælde er der mulighed for genopbygning af relationen, hvis begge parter er parate til at arbejde med sig selv og de indbyrdes mønstre, der ofte gentager sig og skaber skuffelse, konflikter og misforståelser.

LÆS evt mere HER om familieterapi.

Har du/ I spørgsmål og overveje terapi til at skabe forandring og ny etablering af en bedre relation i jeres familie?

I/ du er velkomme til at tage kontakt pr. mail hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911