Vælg en side
 

Fra tid til anden bliver jeg kontaktet af journalister og journaliststuderende, der ønsker min deltagelse I interviews eller tv- og radioprogrammer.

 

Fornyelig havde jeg besøg af Caroline Floor og Anne Amalie Okkels – to studerende fra Danmarks medie- og journalisthøjskole, som var i gang med at lave en podcast, til et skoleprojekt, hvor omdrejningspunktet var brud med forældre.

 

Deres interview af mig handlede om familierelationer, og min viden og erfaring omkring omstændighederne I familier, når voksne børn bryder definitivt med deres forældre.

De spurgte bla. om, hvordan det kan påvirke personer, som har stoppet kontakten med en af deres forældre, og hvordan et brud med et familiemedlem bliver opfattet og taget imod i samfundet og i personernes netværk.

 

 

 

 

Noget af det de spurgte mig om til deres Podcast/ radio interview var følgende:

 

Ved du, hvor mange, der har en svær relation til en/flere forældre?

Rent statistisk ved jeg ikke præcis, hvor mange der har et svært forhold til familiemedlemmer, men i DR 1 programmet om stridigheder i familier: “Det er aldrig for sent” nævnes, at hver 5 dansker har et anstrengt forhold til mindst et familiemedlem.

I min praksis møder jeg hyppigt individuelle samt par/familier, der taler om problematiske relationer til nære familiemedlemmer. Så min vurdering er, at det er noget, der er meget udbredt i vores samfund, og som en del mennesker kender til.

 

Hvad er de hyppigste årsager til, at folk vælger at bryde med et familiemedlem eller familien?

Når et menneske vælger at bryde med en forælder, en søskende, et barn, så er det ofte noget der har krævet mange års tvivl og overvejelse. Ofte har overvejelserne rod i mangeårige gamle og ubearbejdede samt sårbare konflikter, der har tråde tilbage til fortiden og opvæksten.

Problemer der handler om grænseoverskridende krænkelser, manglende respekt for forskellige livs valg. I hyppige tilfælde drejer det sig om ubehandlede psykiske sygdomme ved en af familiemedlemmerne, som komplicerer relationen. Og hvor den psykiske syge forælder, søster/bror eller barn ikke ønsker behandling eller har nogen erkendelse af egen andel i de/den vedvarende konflikter/problemer.

Navnlig familiemedlemmer med en personlighedsforstyrrelse oplever jeg hyppigt skaber splid i familier. Læs også mit blogindlæg HER om: “Pas på dig selv i kontakten med et personlighedsforstyrret menneske”.

Når konflikterne forbliver fastlåste og de destruktive mønstre gentager sig ender det for nogle i et definitivt fravalg af en familierelation.

 

Hvornår kan det være sundt for én at bryde med et familiemedlem? (Altså hvornår bygger en relation en op, og hvornår bryder den en ned?)

At bryde definitivt med et familiemedlem er noget jeg beder mine klienter overveje meget nøje og længe. Det kan være en meget sorgfuld, men også nødvendig beslutning, da relationen kan være dagligt nedbrydende, fuld af svære og grænseoverskridende elementer, der påvirker personens livskvalitet og psykiske balance. Og for nogle mennesker er et familiemedlem kun anledning til bekymringer og konflikter, hvorfor et fravalg af relationen for nogle er en lettelse og det rigtige valg at foretage.

 

 

 

 

 

Behøver man at tilgive eller forsone sig med et familiemedlem, for at komme videre med sit liv?

Det er et meget vanskeligt spørgsmål, da den eller de familiemedlemmer konflikten eller problemet drejer sig om, muligvis ikke ønsker at deltage i gensidig forståelse og bearbejdning i familieterapi eller det kan være den situation, at de ikke lever mere.

Der kan også være hændelser, der er sket fx. vold eller seksuelle overgreb, som jeg mener ikke bør tilgives.

Dog kan den enkelte have brug for at komme videre i sig liv ved at FORSONE SIG med det skete (sin historie, uanset hvor smertefuld den er), slutte fred med – at det er sket og frisætte sig selv fra evt. skyld, skam og bekymringer.

Det gælder for alle, at hvis vi nages af fortidens hændelser og ikke kan give slip (mentalt) så er det svært at leve sit liv frit og afbalanceret i nutiden.

Forsoning med det skete kan ske gennem familieterapi, hvis alle ønsker at deltage, men hvis nogle ikke vil eller kan, så kan man som menneske godt alene og individuelt i terapi få hjælp og sparring til at bearbejde det skete og på den måde forsone sig med sin historie og komme videre.

 

Oplever du, at de folk, du taler med, som har brudt med et familiemedlem/eller overvejer det, har brug for forsoning?

Absolut ja, det er derfor de opsøger min hjælp. Som regel har problemerne stået på i årevis, nogle gange i årtier. De mennesker jeg møder, har brug for at få løst problemerne og opnå gensidig forståelse og fred med de familiemedlemmer, konflikterne drejer sig om.

Nogle af de mennesker, jeg møder, har i årevis haft et anstrengt forhold og i nogle tilfælde flere års ufrivillig “pause” fra hinanden. Når de henvender sig til mig, er det som oftest: “sidste chance” for at få repareret et problemfyldt forhold.

Nogle gange er det for sent, og der er gået for længe. I andre tilfælde er relationerne så fastlåst negativt, at de ikke kan ændres.

Heldigvis er der også i en hel del tilfælde familier og mennesker, som jeg møder, basis for udvikling og forandring.

Navnlig der hvor bege parter er indstillet og åbne overfor at arbejde med sig selv og ikke mindst åbne op, lytte til hinanden og se fremad sammen.

I de fleste mennesker er der et stort hjerteligt og indlejret ønske om forsoning med de tætte familiemedlemmer.

Familien er en urørlig og konventionel institution i vores samfund stadigvæk. Familien har stadig høj status i manges værdisæt og bevidsthed, hvorfor det for mange kan synes tabubelagt og skamfuldt at sige til omverdenen, jeg ser ikke min mor, min far eller en søskende mere.

Omverdenen kan reagere meget fordømmende og uforstående overfor et sådant valg. Men for den enkelte, der har fravalgt et familiemedlem, har det utvivlsomt været et nøje og længe overvejet valg, som helt sikkert har kostet personen mange bekymringer, inden det er sket.

LÆS også mit blogindlæg: “Negative følelser SMITTER – Forstå og lær om drama trekantens dynamik, der ofte udspringer af dysfunktionelle relationer”.

 

FAMILIETERAPI: TILLID KAN KUN GENOPBYGGES I DIALOG OG NÆRVÆR – IKKE I TILBAGETRÆKNING FRA HINANDEN.

Når en familie oplever problemer og kommunikations problemer, så skyldes det stort set altid, at en eller flere føler sig såret og skuffet.

Den ”letteste løsning” er ofte at trække sig og undgå socialt samvær med den eller de, konflikten og de sårede følelser udspringer fra.

Men at afskrive sig et nært familiemedlem er en STOR beslutning, som jeg mener man skal overveje nøje.

I nogle tilfælde er der selvfølgelig ingen tvivl, og det, der er sket kan være utilgiveligt eller den, der sårer og skuffer ændrer ikke adfærd trods det, at det er blevet italesat og appelleret til forandring.

Derfor kan valget om ikke at ses mere med et nært familiemedlem være en befrielse og føles som det helt rigtige valg.

Men i mange tilfælde er der mulighed for genopbygning af relationen, hvis begge parter er parate til at arbejde med sig selv og de indbyrdes mønstre, der ofte gentager sig og skaber skuffelse, konflikter og misforståelser.

LÆS evt mere HER om familieterapi.

 

Har du individuelt brug for hjælp til at forsone dig med din familie og din historie?

Har I som familie brug for hjælp, sparring og en familieterapeut der kan facilitere en forsonende proces i mellem jer?

Har du/ I spørgsmål og overveje terapi til at skabe forandring og ny etablering af en bedre relation i jeres familie?

I/ du er velkomme til at tage kontakt pr. mail hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911

 

Hanne Kirkegaard - Psykoterapi Århus

 

Om Hanne Kirkegaard

Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011

Selvstændig Psykoterapeut og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk

Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende

Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.

Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.

Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.

 

Hanne Kirkegaard - Psykoterapi Århus

FREEBIE

Tilmeld dig Hannes nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og du vil løbende modtage en masse ny viden via mine artikler, klient beskrivelser og blogindlæg om forskellige psykologiske emner.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk