I juletiden kan der, for mange mennesker, blive aktiveret ekstra mange sårbare følelser. Julen repræsenterer jo traditionelt set fred, nærhed og masser af socialt samvær med venner og familie. Og alle disse ting kan måske være i stor kontrast til, hvordan en spiseforstyrret person, der lider af overspisning, har det indeni. For mange raser der et uvejr af modstridende følelser indeni.
Egne og andres forventninger i juletiden, kan også være med til at aktivere ekstra mange overspisninger.
Andre faktorer kan være, at ens relationer ikke er så sunde og velfungerende, som man kunne ønske sig. Mange mennesker har verserende konflikter i årevis med nære familiemedlemmer, hvorfor julen automatisk aktiverer en endnu større sårbarhed, hvis ens egne relationer ikke så gode, da der implicit i juletiden ligger en forventning om, at man tilbringer meget tid med sin familie. Det kan man måske have brug for at sige fra overfor og derved komme til at isolere sig mere, hvorfor tristhed og overspisninger i december måned kan komme til at fylde rigtig meget.
At have en spiseforstyrrelse er indbegrebet af alenehed og i samspil med juletiden kan det være dobbelt så hårdt for mange.
Julen er også en tid, hvor der hygges, spises og julegodtes en hel del ekstra. Og dette kan også være meget svært for en spiseforstyrret overspiser, da denne ofte lever et liv efter devisen ALT eller INTET. Enten spises alt og i enorme portioner, eller også spises intet forkert. I julen er der flere fristelser, og for mange overspisere er et stykke af det ”forkerte” nok til at aktivere en følelse/trang, der siger: ”Så er det også lige meget, så går jeg all in”, og personen kommer til at spise alt for meget.
Der er ingen tvivl om, at den der har en spiseforstyrrelse, er ekstra udfordret i julen.
Den person, der har en spiseforstyrrelse kan føle sig så afmægtig alene i det, som ofte føles som et fangeskab – sig selv og sin spisning. Aleneheden kommer for nogen til at fylde ALT. Det fuldt forståeligt, men det behøver ikke at være sådan.
Det er naturligt, at det er svært at række ud efter hjælp, når man er nede og fanget af det forstyrrende spiseMONSTER, men alligevel kan det afgørende vendepunkt være at få rakt ud I tide til en professionel sparringspartner, hvor man som person kan møde forståelse og rummelighed og have en person, der hjælper én ud af sit mentale fangeskab og væk fra aleneheden.
