Vælg en side

 

For godt og vel ti år siden i februar 2014 debuterede jeg som skribent i Tidsskrift for Psykoterapi med artiklen: Når følelser mættes med mad. Om tvangsmæssig overspisning, BED 2014 nr. 1.

På det tidspunkt havde jeg arbejdet med klienter i terapiforløb i fire år, heraf to af årene havde været som studerende. Mit arbejde og faglige interesse kredsede i disse år om at arbejde med mennesker, der led af BED (Binge Eating Disorder).

I de mellemliggende år har jeg udvidet min behandling og forløb til at omfatte arbejdet med klienter, der lider af anoreksi, bulimi og ortoreksi.

Min faglige interesse og fordybelse i at arbejde med og behandle mennesker, der lider af spiseforstyrrelser har altid været stort. Fire år versus nu fjorten års psykoterapeutisk erfaring har udvidet mit overblik omkring, hvad det er, der skaber et godt og forandringsgivende grundlag i behandling af spiseforstyrrelser.

Nogle af disse erfaringer vil jeg dele med dig i dag. Det jeg vil dele i det følgende gælder ikke kun for én type, men omfatter alle fire spiseforstyrrelser.

Måske giver noget af det mening for dig, der lider af en spiseforstyrrelse eller dig, der periodevis oplever forstyrrelser i dine spisevaner og tankegang omkring mad og eget selvbillede.

 

 

 

Mange af de mennesker jeg har mødt, gennem de sidste fjorten år, har ofte startet forløbet med at fortælle mig om en uløselig  og selvdestruktiv afhængighed til de strategier, som både bevidst og ubevidst er forbundet til spiseforstyrrelsens “regler” og vaner.

Det er indlysende, at hvis de strategier, der er forbundet med at have en spiseforstyrrelse – direkte eller indirekte giver den ramte nogle fordele så som; tryghed, ro, afstresning, overblik, neddæmpe angst, stress og en bedre regulering og rummelighed indadtil i forhold til svære og udfordrende følelser, giver det også god mening (om end det er skadeligt), at det er svært at slippe fri af spiseforstyrrelsens regler og magt.

Mange fortæller mig, at den indre forstyrrede “stemme” som oftest vinder, fordi alternativet er en stigning af indre uro/angst/ubehag mv.

Personens følelsesmæssige og kropslige stemninger bliver så og sige reguleret af spiseforstyrrelsens strategier.

 

 

 

 

 

BEHANDLINGENS HOVEDFOKUS

For at kunne behandle en spiseforstyrrelse er noget af det allervigtigste at styrke den ramtes indre følelsesmæssige strategier fremfor udelukkende at foreslå adfærdsmæssige redskaber.

Det vil jeg forklare om hvorfor i det følgende.

I terapiforløbene er mange optaget af at få konkrete forslag til redskaber, som kan hjælpe dem til at ændre adfærd.

Det er forståeligt, at dette efterspørges, men hvis behandlingen kun koncentreres omkring adfærden, så når jeg aldrig 100% i mål med at behandle spiseforstyrrelsen.

Konkrete værktøjer nedfældet på et stykke papir i slutningen af samtalen vil ikke være det afgørende gennembrud for den, der lider af en spiseforstyrrelse.

For når mønstrene banker på derhjemme og spiseforstyrrelsen “kræver” sit, så kommer de adfærdsmæssige strategier alt for ofte til kort, hvis det er den eneste mulighed, den ramte har adgang til.

Mange fortæller mig, jeg ved godt jeg burde gøre noget andet der og der, men jeg kunne ikke for mit ubehag blev for stort og overvældende.

 

 

 

 

 

Derfor fokuserer jeg i mine forløb mere på at styrke, træne og udvikle personens følelsesmæssige fleksibilitet og evne til at være i det sårbare, at åbne ind i de uudforskede dybere psykiske lag.

 

Træne at stå i det svære og ukendte.

Jeg anerkender, at det kan føles ubehageligt og svært at stå i sårbare følelsesmæssige stemninger, og for mange vil der være en naturlig mekanisme, der siger: “Lad mig komme væk” og tilbage til min spiseforstyrrelses strategier.

Det er faktisk ikke sjældent at mange erkender mere eller mindre åbenlyst i terapiforløbene, ja – jeg vil gerne have det bedre men ikke på bekostning af at slippe alle mine spiseforstyrrede regler…

Derfor skal den følelsesmæssige regulering trænes og etableres i terapisamtalerne, hvor der så og sige ikke er “flugtveje” tilstede.

Derved opnår mange en mere tryg, tillidsfuld kontakt til deres indre psykologiske reaktioner.

Og des bedre de lærer at være med alt, hvad de er og føler des bedre vil overskuddet også vokse til på sigt at stå i de svære ubehag, når spiseforstyrrelsens strategier ikke følges.

Des mere en person trænes i at være med følelsesmæssig sårbarhed jo bedre vil et indre redskab vokse og udvikle sig til styrke.


Det giver god mening, at hvis personen i terapi opnår støre indre sikkerhed i at stå i modstand og svære følelser des bedre vil personen også blive til at støtte sig selv psykisk og spiseforstyrrelsens rolle og indre magt forsvinder på sigt.

 

 

 

 

 

Om Hanne Kirkegaard

Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011

Efteruddannet i relationsfokuseret parterapi i 2022. EFT Metoden, grundlagt af Sue Johnson.

Selvstændig Psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk

Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende

Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.

Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.

Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.

 

 

Hanne Kirkegaard - Psykoterapi Århus

 

 

 

Modtag en GRATIS forsamtale

1:1 session (30 min - online).

TILMELD dig mit nyhedsbrev nu, og du har mulighed for at modtage en GRATIS forsamtale 1:1 session (30 min - online).

Efter din tilmelding skriv en mail til hej@hannekirkegaard.dk og fortæl, at du tilmeldt dig. Derfra aftaler vi en tid til den online samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig. KH Hanne Kirkegaard

NB. Muligheden gælder kun for nye klienter, der aldrig har været i forløb eller samtale i mit regi.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk