Oktober siger kalenderen nu. Så nu er det for alvor sikkert og vist, at efteråret er en realitet.
Traditionelt set i DK kan efteråret byde på lidt og hvert, men ofte er regnfulde gråvejrsdage uundgåeligt.
Måske én blandt mange, som lige nu og i løbet af de næste 3 mdr. er ekstra udfordret og mærker følgende symptomer:
Øget træthed og udmattelse?
Tristhed?
Ekstra trang til søde sager og mad? (Overspisninger)?
Jeg vil i dag give dig mine bedste råd til at komme gennem efteråret på bedre og mere positiv vis.
ALLERFØRST: Stop din irritation over regnvejret og accepter årstiden!
Der er ikke noget der er mere energikrævende end at lade sig irritere over noget du ikke kan lave om på. Skønne spildte kræfter… Hvis du hver eller hver anden gang det regner ved dagens start lader dig påvirke negativt over det og tænker: ”Åhh nej, sikkert et møg vejr og øv hvor er det dog en træls start på dagen”! Ja, så kan du 100% regne med, at dagen bliver dum og træls fra starten af. Kom irritationen i forkøbet og invester i et solidt sæt regntøj, så er du bedre rustet til vores omskiftelige årstid.
Modvirk træthed og tristhed:
Få lys via gåture i naturen eller køb en lysterapi lampe. Til dig der lider lidt af depressivitet her i efteråret: Undervurder virkelig ikke effekten af 1-2 ugentlige gå ture i naturen her i efteråret på mellem 4-8 km, prøv det og mærk effekten allerede efter en uge. Det er så skønt, og selvom det er koldt, småregner og er lidt mørkt, man kan sagtens gå ture, og få en masse overraskende god fornyet energi/humør. Og så er der en ekstra bonus her om efteråret: Naturens smukke farver. Helt personligt er efteråret min favorit årstid at gå lange ture i.
Rejs væk. Efteråret er en god årstid at rejse lidt væk. Mange oplever fornyet energi efter en uge med sol og varme. Har du lidt penge og ferie til gode/tilovers… så rejs væk nu, hvor du måske har allermest brug for det. Hvorfor vente? En uges ferie kan fylde dig om med energi og overskud.
Få søvn nok!! Jeg ved godt, det måske virker banalt, men får du søvn nok?
Mange oplever øget træthed og udmattelse, når det bliver efterår, men lytter alligevel ikke til kroppens behov.
Gør det til en vane, at gå i seng lidt tidligere end du plejer, og giv din krop den søvn, den har brug for. Du vil hurtigt mærke, at dit overskud stiger og du bliver mindre syg.
Jeg selv sover gennemsnitligt 8,5-9 t. hvert døgn, og er meget sjældent syg/forkølet. Jeg tror personligt, at det skyldes, at jeg giver min krop lov til at sove det, den har brug for.
Modvirk øget trang til overspisninger.
Få lys nok, få varme, nyd solens lys når den er der eller rejs derhen, hvor du ved den er varm og tilstede. Det er ofte manglende overskud og træthed, der får én person til at overspise.
Få sovet nok, og slappet af – det kan modvirke og mindske din trang til mad og søde sager. Jeg har mødt utallige klienter, som alle fortæller, at det over 90 % af tilfælde skyldes en kombination af udmattelse/træthed, der får dem til at overspise.
Brug dine weekender til at få planlagt din hverdag, køb stort ind, lav madplaner, så mindsker du også risikoen for, at ”det går galt”!
Vær realistisk og mærk dit behov. Kan du mærke hen over efteråret, at du får det værre og værre, dit humør bliver dårligere eller dine overspisninger øges. Så stop op og vær realistisk og spørg dig selv:
”Kan jeg selv klare at få brudt dette dårlige flow i mit liv?” – eller : ”Bør jeg opsøge hjælp?”.
Jeg ved godt at investering i terapi økonomisk kan føles som mange penge at investere i sig selv.
Men prøv at tænkt dig om en ekstra gang.
Hvor mange gange om ugen køber du ind til overspisninger? Måske 1-3 gange, hvor du bruger 150-300 kr. pr. gang. Uden at være bevidst om det bruger du let 800-1000 kr. om måneden eller mere.
Så når du tænker, at du ikke har penge til terapi, så tænk lige en ekstra gang. Du har formentlig råd til det, hvis du prioriterer det.
Måske handler det om, at du har svært ved at være én person der modtager hjælp. Paradoksalt nok er du måske selv den meget hjælpsomme type, der altid stiller op for alle andre, der har brug for støtte.
Vend den rundt og spørg dig selv: Er det min tur nu til at få støtte og få bugt med min overspisning?
Har du brug for lidt hjælp til at turde være dig og det sted i dit liv, hvor du føler dig mere fri og får arbejdet med dine temaer og ryddet op i det hele, så er du meget velkommen i et terapeutisk forløb hos Hanne.
Læs HER om andre, der tidligere har været i terapi ved mig
Kærlig hilsen Hanne Kirkegaard