I næsten i alle de terapiforløb jeg har i min praksis, stort set uden undtagelse, er der én svær problematik, som stort set altid gentager sig i mine klienters smertepunkter og til stadighed kan forårsage sorg og skuffelse; Problematiske forhold til nære familierelationer.
Mange af mine klienters problemer som spiseforstyrrelser, angst, depression og traumer/PTSD udspringer direkte, og har ofte sin rod i smertefulde familierelationer, der er gået i hårdknude. Relationer, der blev for smertefulde at blive i, hvorfor mange har lidt eller stort set ingen kontakt til deres familie længere.
I terapi hos mig, kan jeg hjælpe den enkelte via forskellige metoder og processer at bearbejde de problematiske relationer. I de tilfælde, hvor personen stadig har kontakt til relationerne, lære at sætte grænser på en god måde og afskærme sig selv fra negativ energi.
Når en person har udviklet en afhængighed til fx en spiseforstyrrelse, så kan det være en strategi til at dulme personens smerte og skuffelse efter et svigt fra et nært familiemedlem.
Så løsningen til at slippe spiseforstyrrelsen vil først og fremmest være gennem bearbejdning og forløsning af det relationelle smertepunkt i klienten.
Nogle gange er det ikke muligt direkte at forsone sig med den eller de personer, som klienten har det svært med, måske fordi klientens relationer er døde, men derfor kan jeg stadig godt hjælpe mine klienter med:
”At få fortalt sin historie igen og igen, til klienten til sidst kan leve og slutte fred med, at sådan var det”.
Jeg plejer at sige til mine klienter, at vi kan ikke ændre vores historie/fortid, men vi kan arbejde med at ændre, den måde vi har det med det, der er sket.
Dog kan en anden strategi være at invitere de relationer, klienten har det svært med i familieterapi, som også er en måde at forsone sig og slutte fred med sin familie – det er nemlig aldrig for sent.
Pårørende bekymrer sig og tror nogle gange, at de skal hjælpe og ”fikse” problemerne for den spiseforstyrrede, men det kan, og skal de slet ikke. Det er blandt andet sådan nogle områder, jeg berører i familieterapien.
Når det drejer sig om spiseforstyrrede klienter, så er det nogle særlige områder og anbefalinger, jeg altid giver til de pårørende.
Fx er det vigtigt, at de pårørende ikke hele tiden spørger ind til spisning, krop mm, men mere spørger ind til følelser og personens tilstand mentalt.
Familier i hårdknude
Hver femte dansker har på baggrund af en konflikt mistet kontakten til et eller flere af sine nærmeste familiemedlemmer. Det kan være en sørgelig, men for nogen uundgåelig beslutning, der kan have været undervejs i årevis – det at frasige sig al kontakt til sit barn, eller som barn afskære sig al kontakt med en eller begge sine forældre.
Udgangspunktet udspringer som regel altid af en konflikt, der har en iboende skuffelse indlejret, hvor det betændte er forblevet ubearbejdet parterne i mellem.
Det kan handle om, at kommunikationen ikke fungerer, misforståelserne har hobet sig op, grænser er blevet overskredet og en lang række svære problemstillinger, som er forblevet anspændte og uforløste.
Derfor kan det for mange være den ”letteste” løsning at afskrive den relation, der smerter én allermest.
Men smerten forsvinder langt fra nødvendigvis, blot fordi man ikke ses med den eller de, som har såret én på utilgivelig vis.
At bære rundt på smerte, bitterhed og endda had er ALTID værst for den, der selv bærer det.
Disse følelser kan påvirke et menneske smertefuldt over tid både fysisk og psykisk, som gnaver og graver sig ned, som et symbolsk åbent sår, der aldrig heles.
Familierelationer kan være nogle af de mest komplicerede relationer vi mennesker har.
Det skyldes blandt andet, at der findes så mange åbenlyse og også ubevidste forventninger til dem, som er vores familie.
Traditionelt set kan der være forventninger om, at man i en familie bør stå tæt sammen, altid bakke hinanden op, altid fejre højtider, som fx sommerferier, jul og påske og andre højtidelige lejligheder med osv.
Når dette ikke finder sted på naturlig vis, så kan det for nogle mennesker være et ”lettere” valg at afskrive et familiemedlem, fremfor at blive i en relation, der er smertefuld.
Jeg er bestemt ikke fortaler for, at man som person skal blive i en meget smertefuld og destruktiv relation for enhver pris – uanset om det er ens forælder eller barn.
Der kan være situationer og hændelser, der har været for utilgivelige til, at det overhovedet giver mening at være sammen.
Dog tror jeg på, at der alligevel i mange tilfælde kunne være håb for forsoning, bedre forståelse parterne i mellem, hvis der blev givet den rette hjælp via familieterapeutisk sparring og forløb.
Jeg tilbyder familieterapi, og har erfaring med at facilitere familieterapi i min praksis. Jeg har gennem disse erfaringer været vidne til meget smukke og forløsende processer.
I et familieterapeutisk forløb kan jeg hjælpe jer til at:
- Finde en ny forståelse af hinanden
- Anskue tidligere konflikter fra nye perspektiver
- Genlære god kommunikation og bryde gamle ”roller” og negative kommunikationsformer
- Slutte gensidigt fred med det skete – forsone og tilgive
- Opbygge relationen på ny og etablere nye positive oplevelser sammen
Læs mere om familieterapi
Læs mere om parterapi
