Som en del af jer nok ved om mig, så ligger det mig meget på sinde at smide den indre såvel som den ydre jantelov lang pokker i vold VÆK – og har selv gået mine skridt i denne proces. Så jeg bliver bare så stolt og glad, når jeg oplever, at det i den grad smitter af på, hvordan min 11 årige datter går ud i livet på – Fuld af gåpåmod, en anderledes og stærk pige fuld af selvtillid! Min datter er meget kreativ, dygtig til at tegne, male, lave smykker – ja alt som kræver fantasi og anderledes visuel tænkning, hun kan tegne alt jeg beder hende om. Hun brænder for teater, sang og klaver – fag hun fordyber sig i, også i sin fritid og får undervisning i. Min datter drømmer store drømme og jeg støtter hende i at blive ved at visualisere dem og vi taler om det, og opfordrer hende til at tro på det, som andre siger er umuligt.
For i hendes 4. klasse er der allerede en masse kritiske små røster, der hjemmefra er ”godt opdraget” til at fortælle, at dansk og matematik er de VIGTIGSTE FAG I HELE VERDEN, og de griner af hende, når hun stadig tæller på fingrene får at udregne det, som de synes er pærelet, ”Kom nu, siger de?? Og vender øjne…Kan du ikke engang regne det ud noget hurtigere”?? ”Nej, siger hun, og kigger dem i øjnene, og det vigtigste er vel, at jeg ved hvordan man finder frem til resultatet, jeg gør det på min måde og knap så hurtigt, men JEG KAN REGNE DET UD, SÅ er det vel det der tæller?? Og desuden så er jeg god til noget andet, fx at tegne”!! Hvortil den mainstream opdragede skare vræler: ”Ha ha, det er jo UBRUGELIGT!”, Det kan man ikke bruge i vores samfund……… SUK – hvor er det egentlig bare folkeskolen i en nøddeskal, at de faglige fag opprioriteres, og børnene er hurtige til at ”opfatte” hvad som ”tæller”. Hvornår kommer den dag, hvor de kreative og knapt så boglige fag anerkendes på lige fod med mat og dansk??
I min egen klasse var der to drenge, som hver i sær skilte sig ud, de havde ifølge mange af mine klassekammerater ”underlige interesser” – klaver og teater, vor herre bevares!! Jahh, det var nu ikke så dumt endda, da deres kreative og anderledes interesser har resulteret i, at den ene er blevet en anerkendt skuespiller med både Robert statuette på hylden derhjemme, samt masser af spændende teater optrædener og medvirken i ”Forbrydelsen”. Den anden er blevet en anerkendt musiker, med fast arbejde i Odense Symfoniorkester. Deres virke i livet og deres arbejdsliv vækker helt sikkert i dag beundring og anerkendelse og sikkert også en anelse misundelse, men dengang i folkeskolen, da var deres spidskompetencer ikke noget nogen regnede for noget særligt! ☺ Tankevækkende ikke?
