Mine arbejdsmetoder i terapien
I mine terapiforløb fylder den kognitive samtale metode meget, fordi min erfaring er, at vi som mennesker ikke kan forstå og løse problemet uden en kognitiv (tankemæssig forståelse/ bearbejdning/ bevidsthed af eget problem).
Bevidsthed er altid første skridt i en forandringsproces.
Menneskers ubevidsthed er ofte deres egen værste “fjende” eller forhindring.
Forsimplet kan jeg sige, at hvis et menneske igen og igen ubevidst handler på en uhensigtsmæssig måde i relationer uden at være opmærksom (bevidst) om det, så kan det blive et livslangs ulykkeligt mønster.
Første skridt til at bryde negative mønstre er en bevidsthed om det, derfor kan de kognitive samtaler i terapien flytte og forandre meget.
Når vi forstår os selv bedre og sammenhængen, så kan vi også lettere lære at forandre os.
Ellers arbejder jeg helhedsorienteret ud fra de 4 komponenter vi mennesker består af:
Tanke, handling, følelser og krop.
Derved skal forstås, at det ubehag, den problematik som forstyrrer vores livskvalitet har en effekt på alle fire dele i os.
Et typisk eksempel er, hvis en person fx. har en spiseforstyrrelse, da vil denne forstyrrelse komme til udtryk negativt i personens tanker, handlinger, følelsesliv samt kropsfornemmelse.
Derfor skal spiseforstyrrelsen afhjælpes via et fokus på alle fire komponenter i et terapiforløb.
Mine metoder består derfor som en vekslen mellem samtaleterapi, øvelser i terapi samt hjemmeøvelser og redskaber, der skal arbejdes med og øves/integreres i klientens liv over tid.
Hvilke redskaber kan du give i et terapiforløb?
Mange af de mennesker jeg har i forløb i min praksis er fra første minut meget optaget af nogle her-og-nu redskaber, næsten inden vi er kommet i gang med at lære hinanden at kende.
Jeg har stor forståelse for mine klienters behov for at få nogle redskaber/øvelser med sig hjem fra gang til gang.
MEN – det som rigtig mange er uopmærksomme og ubevidste om er, at der fra allerførste session de sidder overfor mig i terapistolen, så strømmer der en lang række redskaber imod dem via erkendelser, min sparring, mine spørgsmål, udfordringer og ved at se tingene fra en ny vinkel osv.
Et eller to redskaber er IKKE kun et par linjer, nedskrevet på et stykke papir til slut i sessionen.
Nej, mine redskaber gives kontinuerlig hele tiden under terapi sessionerne.
Redskaberne består nemlig i høj grad af at hjælpe mine klienter med at forløse, bearbejde og forstå sig selv på en ny måde.
Forandring og forventninger i et terapiforløb
Ved den indledende kontakt med kommende klienter, som skriver en kort mail eller overordnet beskriver deres problemer i en telefonsamtale har jeg ofte oplevet, at mange fra starten af higer efter en form for garanti eller forsikring om hvorvidt, at jeg kan hjælpe dem.
For det første – er det umuligt for mig, inden jeg overhovedet har mødet personen/personerne, at udtale mig om succesraten for et terapi forløb.
Det svarer til at du ringer til din læge og beskriver en smerte, og samtidig spørger lægen; “Kan du helbrede mig”? Det kan lægen heller ikke svare på, før han/hun har undersøgt sin patient.
På samme måde fungerer det hos mig, jeg kan heller ikke før jeg har talt med en ny klient /klienter 1-3 gange danne mig et fuldt overblik over, hvad der skal til for at afhjælpe klientens problemer.
Dertil er der en anden vigtig komponent, som øver indflydelse på om klienten kan blive fri af sit problem(er).
Afhjælpning af problemet og forandring afhænger primært af klienten selv.
Egen motivation og parathed.
Mange der opsøger min hjælp har udviklet nogle meget negative strategier for at “overleve”, omend de er negative, så er de blevet til vaner og en form for “tryghed”.
I et terapiforløb vil processen bestå i at få integreret nye vaner, tankebaner, øve sig i at mærke egne følelser og krop på en ny og mere sund måde.
Om det lykkedes afhænger primært af klientens /klienternes egen indsats, mod og en forpligtelse til at komme regelmæssigt i et terapiforløb.
Så mit overordnede svar vil være, at forandringssucces raten afhænger først og fremmest af klientens egen motivation, parathed og mod til at integrere nye handle, tanke og følelsesmæssige redskaber i eget liv over tid.