NÅR FØLELSER MÆTTES MED MAD

Om tvangsmæssig overspisning (BED)

Tvangsmæssig overspisning – Binge Eating Disorder, BED
– er den oversete spiseforstyrrelse i Danmark. Heldig-vis er der efterhånden ved at komme mere opmærksomhed på lidelsen, men stadig er det for den ramte ofte forbundet med stor skamfølelse og tabuisering at stå frem og søge terapeutisk hjælp. For mange går der år, før dette skridt tages.

Min teori er, at det kan hænge sammen med, at BED endnu ikke er en anerkendt lidelse i WHO’s diagnoseliste ICD-10. For når samfundet og det diagnostiske system endnu ikke anerkender lidelsen på lige fod med anoreksi og bulimi, hvordan skal den enkelte klient så kunne anerkende sig selv og sin lidelse?

I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005, Spiseforstyrrelser – Anbefalinger for organisation og behandling, regnes der blandt kvinder i alderen 15-45 år, hvor størstedelen af spiseforstyrrelser forekommer, med en prævalens på 0,3 % for anoreksi, 2 % for bulimi og 3 % for BED. Det betyder, at der er cirka 3.150 personer med anoreksi, 21.000 med bulimi og 31.500 med BED. (s.37) Baseret på disse data er der samlet set flere personer i Danmark, der lider af BED end af anoreksi og bulimi tilsammen. Til trods for det høje tal er BED endnu ikke en selvstændig diagnose i ICD-10, hvilket betyder, at disse mennesker ikke er omfattet af en behandlingsgaranti og ikke har meget hjælp at hente i det offentlige. Ofte er der et ensidigt fokus på det fysiske udtryk ved BED, fx over-vægten, det slidte knæ, den svage ryg, hvorfor en fysisk symptombehandling ofte er det, som tilbydes, navnlig operation (herunder fedme operationer) eller fysisk træning, og desværre overses den psykologiske betydning bag det fysiologiske udtryk. Sundhedsstyrelsen anbefalede i rapporten, at BED skulle behandles som en psykiatrisk lidelse på linje med anoreksi og bulimi. Derudover lød anbefalingerne på, at BED skal opdages tidligt, at henvisningsvejene bør være enkle, og at der etableres behandling for mennesker med BED (s.12).

Alt tyder på, at BED i 2015 vil blive optaget som en selvstændig diagnose i ICD-11. Men hvor kan disse mennesker indtil da søge hjælp og behandling? I det offentlige system er der ikke målrettet hjælp at hente. Så længe BED ikke er opstillet i ICD-10, er det min erfaring, hvilket jeg ofte har hørt fra klienter, at de via egen læge får stillet diagnosen angst eller depression. Dette behøver ikke at være en fejldiagnosticering, idet mange klienter med BED rent faktisk er komorbide. Fra egen læge henvises de til psykolog, som behandler dem for lidelserne depression og/eller angst, men dette betyder desværre ofte, at hovedlidelsen BED forbliver ubehandlet terapeutisk, hvorved klienten ikke får den specialiserede behandling og hjælp, hun har brug for. Så for den enkelte klient, der lider af BED, kræver det rent faktisk stor selverkendelse, bevidsthed og overskud – herunder også økonomisk – at opsøge den specialise-rede terapeutiske hjælp på egen hånd.

KENDETEGN PÅ OVERSPISNING

Overspisning med heraf følgende overvægt er ikke kun et fysisk problem. BED bunder ofte i en følelsesmæssig affektregulering, som kan hænge sammen med overgreb, depression, angst, misbrug og personlighedsforstyrrelser, hvorfor det ofte er disse problematikker, der springer i øjnene, når man som terapeut møder en typisk tvangsoverspiser. Jeg vil her understrege, at jeg i min terapeutiske praksis dog har mødt en del normalvægtige tvangsoverspisere, hvilket måske er overraskende for en del terapeuter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det langtfra er alle, som lider af BED, som er overvægtige. Nogle er nor-malvægtige eller ligefrem slanke. Pointen er, at vi ikke via et menneskes umiddelbare fysiske udtryk med sik-kerhed kan vide, om der er tale om BED eller ej. Inden jeg går mere i dybden med, hvordan jeg arbejder terapeutisk med BED-klienter, vil jeg gennemgå nogle af de typiske symptomer og udtryk, som kendetegner klienter med BED, da disse symptomer ofte vil komme i spil i et terapeutisk forløb.

OVERSPISNINGENTS TYPISKE
SYMPTOMER OG UDTRYK

1. Lav selvfølelse karakteriserer ofte en BED klient og kan
typisk handle om følgende problematikker:
• Manglende følelse af at have ret til at sætte grænser, eje egne behov og ønsker. Svært ved selv at udtrykke og opfylde egne behov.
• Mange føler sig som forsvarsløse ofre, og overvægten er ofte et værn mod ’en barsk verden’. Mange overspisere taler helt  konkret om, at de føler sig svage og ’nøgne’ uden deres overvægt.
• Føler sig ofte mindreværdige og ’svage’ i relation til andre mennesker.

2. Manglende oplevelse af kontrol er for overspisere dobbelttydig:
Mange overspisere oplever hyppigt kontrolsvigt i forhold til mængderne af mad, der indtages. Derfor er der for overspisere altid stort fokus på at få styr på kontrollen, som dækker over et følelsesmæssigt kaos. Omvendt oplever overspiseren det at spise som en måde at kontrollere og dæmpe ’uacceptable’ sider af sig selv.

3. Stor skamfølelse
Skamfølelsen i forbindelse med overspisning handler
fx om:
• Ikke at nå de mål, som konstant sættes af overspiseren, fx i morgen skal jeg stoppe mit madmisbrug.
• Ikke at evne at spise normalt.

4. Periodevis social isolation
Mange, der lider af BED, isolerer sig fra sociale sammenhænge, fordi spiseforstyrrelsen fylder alt – også den plads, der skulle være optaget af sociale relationer. Spiseforstyrrelsen afstedkommer derfor tit indadvendthed og depressive træk.

TERAPI MED BED-KLIENTER

I det terapeutiske arbejde med BED-klienter handler det i høj grad om, at man som terapeut anerkender klientens behov for mad, som hidtil har været brugt som et redskab til at håndtere ubehagelige følelser. Maden er rent faktisk en ven og ikke en fjende. Dette redskab er som regel tidligt udviklet og anvendt som en ’ryg-sæk’, klienten har taget på sig. Det er derfor nytteløst, hvis man som terapeut for ensidigt fokuserer på klientens madindtag, da stort set alle BED-klienter ved alt om ernæring, sund mad og diæter. Det handler snarere om, at der via den terapeutiske proces opbygges en ny ’rygsæk’ af redskaber, der støtter og træner klienten i at møde sig selv, sine følelser og de udfordringer, der er i li-vet for den enkelte, og får healet de sår fra fortiden, som i mange tilfælde stadig præger personen i dag.

En ny ’rygsæk’ kunne blandt andet bestå af følgende:

• Nye tanker om sig selv.
• Nye handlemåder, når livet føles svært, i stedet for at spise.
• Ny tro på og erfaringsmæssig viden om, at livet kan leves godt og trygt uden spiseforstyrrelsen.
• Hjælpe klienten til at turde lade være med at fylde sig op med mad, inden hun mærker, hvad der ellers sker, for på den måde bedre at komme i kontakt med oprindelige følelser eller måske endda krea-tive sider. At udleve de kreative sider i stedet for at overspise er for mange en positiv erfaring.

Overordnet set handler det om at støtte klienten i at støtte sig selv i at nære sin sjæl, krop og mentale sind med et positivt indhold og langsomt træne klienten i at mærke sig selv og sine behov uden automatisk at ty til overspisninger. Derudover handler det også om at arbejde med, at klienten får et afslappet og mere selv-kærligt forhold til sin krop og vægt.

INTEGRATIV DYNAMISK

I mit arbejde som terapeut arbejder jeg ID-orienteret. ID står for Integrativ Dynamisk. Integrativ betyder inklusiv eller samlende. Dynamisk dækker i ID-sammen-hæng over kraftfuld og bevægelig. Ole Vadum Dahl har skabt og udviklet ID-konceptet.

I ID-psykoterapeutisk regi inddrages både ydre (ad-færd) og indre (arv) forklaringsfaktorer. De syv grund-sten i terapien er:

1. Adfærdspsykologisk, som er menneskets vaner, handle-måder og reflekser.
2. Kognitionspsykologien omhandler vore tanker, overbe-visninger og al mental aktivitet.
3. Den systemiske tankegang indbefatter vores roller og relationsmønstre.
4. Den psykodynamiske vinkel er vores erindringer og erfa-ringer fra barndommen og opvæksten.
5. Det eksistentielle handler om at se vores eksistentielle grundvilkår i øjnene og tage ansvaret for os selv og vo-res personlige frihed.
6. Den humanistiske tankegang handler om at få øje på vo-res kald og potentialer og udleve disse.
7. Den transpersonlige grundsten handler om at vågne op i spirituel forstand og opdage vores sande natur.

I ID-terapien opleves de forskellige retninger som vigtige vinkler til forståelsen af mennesket på hver deres felt. De syv niveauer er alle aspekter af os som mennesker, men nogle af dem præger os mere end andre. I mit terapeutiske arbejde inddrager jeg disse syv aspekter, som relateres til overspisning:

Jeg arbejder med at bevidstgøre klientens adfærd, da det at overspise er noget handlebaseret – noget der sker som en acting out. Derfor arbejder jeg meget med bevidstgørende samtaler og klientens egen motivationsliste af anden adfærd, der kan bruges som mønsterafbrydelse i stedet for at overspise. Når overspis-ningstrangen opstår, er det op til klienten selv at vælge en anden adfærd fra egen udarbejdet liste. Nogle gange lykkedes det, og andre gange er spisetrangen for stor og det indre pres enormt.

Tvangsmæssig overspisning har ofte sammenhæng med klientens kognitive sindsprocesser, herunder navnlig de selvbegrænsende tanker, fx: ”Jeg er intet værd, in-gen kan lide mig, derfor kan jeg lige så godt spise”. Terapeutisk arbejder jeg via kognitiv samtaleteknik med bevidstgørelse og ændring af de kognitive (negative og selvbegrænsende) overbevisninger, klienten har om sig selv,.

Som tidligere nævnt føler mange overspisere sig underlegne i relationer og ryger ofte ind i relationelle problemer. Derfor ses der på klientens relationer – om der er nogle systemiske mønstre i personens liv, som har det med at gentage sig. Dette kan skyldes, at deres fortid bærer præg af systemiske svære problematikker fra oprindelsesfamilien. Det giver derfor ofte god mening at arbejde med en individuel familieopstillings-metode, inspireret af Bert Hellingers familieopstillings-metode fra bogen Kærlighedens skjulte symmetri.

De tvangsmæssige overspisningsmønstre kan være grundlagt i klientens opvækst, og derfor er det en nødvendig proces at dykke tilbage til det psykodynamiske – de tidlige erindringer og fortid for at kunne forløse mønstret. Der kan ikke kan ændres på klientens for-tid, men der kan ændres på måden at tænke om det, der er sket i opvæksten. Her giver arbejdet med det ’indre barn’ stor mening, inspireret af James Brad-shaw: Rejsen hjem og brevskrivninger til signifikante relationer.

Alle mennesker deler nogle eksistentielle grundvilkår – vi har alle en personlig frihed og nogle valg. Det handler om at få øje på det og udleve disse. Derfor kan en kropslig be-arbejdning og konfrontation med det eksistentielle (fx tomhed, alenehed) være med til at forløse klientens svære følelser. Når spisetrangen opstår i klienten, kan jeg understøtte med følgende forståelsesramme: ”Ok, du har en følelse i din krop, men du er ikke hele din følelse. Når du er din følelse, så er du styret af følelsen, hvorimod når du lærer at rumme din følelse ved simpelthen at give den fuld opmærksomhed med afspænding og meditation, så transformerer den sig efter nogen tid.” I

terapiforløbet fokuseres ikke kun på alt det triste og svære, men i høj grad på at mærke og få øje på alt det sunde, positive og ressourcerne, så derfor arbejder jeg altid meget med at inddrage det humanistiske lag, hvor klienten i kraft af sin historie og erfaringer har mu-lighed for at høste stærke ressourcer og mærke sine potentialer, som kan styrke personen fremover. Jeg arbejder helt konkret terapeutisk med ressourceopbygning samt selvværds- og selvtillidstræning. Endelig vil et arbejde ind i klientens transpersonlige lag give mening, hvis den enkelte er åben for denne dimension.

FORANDRINGSPRINCIPPER I DET TERAPEUTISKE ARBEJDE

Det terapeutiske arbejde handler dybest set om at skabe forandring i klientens liv, og derfor arbejder jeg også målrettet med syv forandringsprincipper, som jeg har eksemplificeret i forhold til overspisning i det nedenstående:

1. Samtale, som skal skabe bevidstgørelse og erkendelse om, at klienten er fanget af et spiseforstyrret overspisningsmønster.
2. Dernæst er det at stoppe overspisningen som vane en mønsterafbrydelse, som er båret af at etablere nye tankebaner om positive overbevisninger om klienten selv og egen formåen.
3. Det er vigtigt at etablere re-orientering. En af måderne er at lære klienten at stoppe op og turde mærke sine følelser og med sin vejrtrækning lade følelsen leve og forvandle sig og skabe ro. Re-orientering er også at øve sig i at gøre noget andet, når overspisningstrangen opstår.
4. Motivation skabes hen ad vejen, når klienten oplever, at han/hun har succes med at gøre noget andet end at spise, når livet er svært. Klientens motivation vokser hver gang, han/hun i situationer positivt bryder sit overspisningsmønster.
5. Dette indvirker på udvikling af nye kompetencer til fortsat at bearbejde sit tema.
6. Herunder vil klienten mærke glæden ved energiafbalancering, hvor det fx kan være afspænding og meditation, som styr-ker nærvær og personligt overskud.
7. Under forløbet vil klienten mærke en integration af de nye sider af sig selv, som han/hun i terapien oplever styrker og ska-ber varig forandring i sig.

LITTERATUR Bradshaw, John: Rejsen hjem – Befri dit indre barn og for-stå dig selv som voksen. 4. udgave. Lindhardt & Ring-hof 2008.
Dahl, Ole Vadum: At vokse sammen. 3. udgave. Bor-gens Forlag 2006.
Dahl, Ole Vadum: Coaching – og kunsten at leve. Bor-gens Forlag 2007.
Harrild, Christina Levin og Ida Kofoed: En spisefor-styrrelse i ingenmandsland. Bachelorprojekt 2013. Hellinger, Bert: Kærlighedens skjulte symmetri. Familierelationer. Borgens Forlag 2005
Kirkegaard, Hanne: Når sjælens hunger forveksles med sulten efter mad. Eget forlag 2013
Lassen, Linda: Overspisning – psykologi, selvforståelse og terapi ved spiseforstyrrelser. Klitrose 2000.
O’Malley, Mary: Afhængighed – din skjulte gave. Bor-gens Forlag 2007.
Skårderud, Finn: Stærk/svag. En håndbog om spiseforstyrrelser. Hans Reitzels Forlag 2001.
Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser – Anbefalinger for organisation og behandling. Rapport 2005.
Yalom, Irvin D: Eksistentiel psykoterapi. Hans Reitzels Forlag 1998.

”Spiseforstyrrelsen er en snylter, som stille og roligt breder sig ud i alle aspekter af personens liv og til sidst er en snylter, som har bredt sig og fylder alt i alle dele af livet/hverdagen. ”
Finn Skårderud