Vælg en side
 

Negative følelser SMITTER. Det er ikke kun en virus, som vi mennesker risikerer at blive inficeret af i disse dage, når vi omgås andre socialt. Nogle mennesker har så svært ved at håndtere deres egen kontakt med ubehagelige og negative følelser, at de vil forsøge at projicere deres eget ubehag over på dig og tage dig med som ”gidsel” i deres drama. Og desværre har disse menneskers adfærd ofte et meget højt smittetryk. Heldigvis kan vi beskytte os selv og holde os ude af det trekantede drama – og det kræver ikke engang et mundbind.

 

Læs med herunder og forstå, hvorfor nogle mennesker er meget udfordrende at være venner med, have som kolleger eller have samvær med i idrætsklubben/foreninger etc. Opnå en større forståelse af, hvad der er deres drivkraft, og hvorfor konflikterne har rod i gamle relations sår. Jeg vil give dig et par bud på, hvordan du bedst muligt holder dig ude af de manipulerende dramaer, som kan være svære at ignorere og ikke blive provokeret af.

 

Forstå og lær om dramatrekantens dynamik, der ofte udspringer af dysfunktionelle relationer. Teorien blev i sin tid udviklet som et forklaringsredskab af den Amerikanske psykiater og psykoanalytiker Stephen B. Kampman.

 

Hvad er årsagen til at nogle mennesker konstant laver drama og ryger ind i konflikter?

Børn der fx har været udsat for seksuelle overgreb, omsorgssvigt, utryghed, forældres kriser/fravær, sygdom, svigt mm. kan udvikle tidlige forstyrrelser i relations kompetencerne. Børn, der har oplevet utryghed, vold (fysisk og psykisk), som er opvokset i en familie, hvor de på et tidligt tidspunkt i deres liv har fået overskredet deres grænser, ofte såvel fysisk som psykisk, vil også kunne udvikle forstyrrelser i evnen til at relatere sig sundt til andre mennesker.

 

I ungdoms og voksenlivet kan det give store problemer i forhold til dels at kunne mærke egne grænser og dels sætte grænser overfor andre. Manglende tillid til andre og omverdenen er mønstret. Pga. denne særlige sårbarhed i relationen til andre havner den relations skadede voksne/unge ofte i det, der kaldes offer-krænker-frelser/redder trekanten.

 

Denne unge/voksne omsorgssvigtede bærer rundt på en ekstrem sårbarhed /sensitivitet i de betydningsfulde relationer, som personen indgår i som voksen. Derfor skal der ofte ganske lidt til før disse overvældende følelser genaktiveres igen, og reaktionen bliver voldsom.

 

Følelserne er overvældende og ubærlige, og den omsorgssvigtede unge/voksne har ikke psykisk overskud, eller besidder de kognitive redskaber samt evner affekt regulering til at bære/håndtere disse følelser, og derfor indtager personen en af de tre roller i trekanten, som et slags primitivt handleredskab/forsvar.

 

 

Ofte *projiceres ubevidst de ubehagelige følelser over i den anden. Fx kan den voksne/unge have stærke følelsesmæssige reaktioner på enhver, som de oplever har en bestemmerrolle/magtposition. Fx en mentor, der giver en ubehagelig besked, eller økonomisk sagsbehandler der siger nej til en plan eller penge, eller har en aktiveringsplan/krav.

 

Dette skyldes, at den voksne/unge får genaktiveret sine tidlige følelser af hjælpeløshed og afmagt, og vil derfor føle et stærkt presserende behov for at føle styring og kontrol over andre og indtager ofte krænke positionen.

 

Mindet (som ofte er ubevidst) om den tidlige hjælpeløshed fra dengang kan gennemsyre alle efterfølgende forhold.

 

Når dramaet udspilles

Når den voksne/unge overvældes af denne følelsestilstand, som er offerets – da melder behovet sig for en frelser/redder (fx sagsbehandler, kæreste, fam., mentor, eller terapeut, behandler, bostøtte) her er det vigtigt ikke at modtage personens *projektive identifikation og ikke ”spille med i rollen”.

 

Ofte vil personen pendle mellem offerets og krænkerens rolle, og da personen ofte føler sig forrådt og svigtet, så reageres ofte med et voldsomt raseri i mod fx mentor, pædagoger, psykologer, sagsbehandlere, systemet, kommunen osv.

 

Det er vigtigt at vide, at netop denne vrede har rod i barnets tidlige vrede mod de voksne, som i sin tid svigtede personen og ikke lærte personen at følelsesmæssig regulere sig selv på en sund måde.

 

Så nu og her bliver det en genudspilning af fortidens problematikker, og de vil gøre alt for at hive dig med ind i drama trekanten.

 

Redskaber til dig, der er i kontakt med mennesker, der ofte genudspiller dramatrekanten:

 

Det er svært, fordi der er så stærke følelser på spil, og personens reaktioner kan være så kraftige, appellerende, voldsomme at det kræver umådelig stor grounding i dig selv. En stor opmærksomhed og bevidsthed om hvad der sker for at kunne holde sig ”ude af dramatrekanten”, når den så og sige udspilles for fuld udblæsning i den person, du arbejder med.

 

Hvad kan du gøre i disse situationer?

Viden om – at det der forsøges projiceret ud på dig, ikke har noget med dig at gøre overhovedet: Forbliv rolig, forbliv neutral, forstående, ikke sig imod, ikke give ret. Prøv at være forstående overfor følelserne, ikke det personrelevante angreb.

 

Det er så vigtigt at forstå, at de rigide roller i denne drama trekant befrier den sårbare unge/voksen for følelser af tomhed, magtesløshed, forladthed og indre fortvivlelse.

 

Det er en slags coping strategi til undgå at føle disse overvældende følelser, fordi så flyttes fokus til det, som personen er mest ”tryg” ved, nemlig at udspille dramaet og få andre med i trekanten og ”spille rollerne”.

 

Det hele sker naturligvis ubevidst.

 

Trekantens funktion er kort og godt at lave så meget ”larm”, at personen selv distraheres fra det, der virkelig gør ondt indeni.

 

En af måderne personen selv kan blive fri af hele tiden at havne i dramatrekanten, er at få hjælp via behandling/psykolog/terapi/adfærdsregulering til at rumme de store ubærlige følelser.

 

Personen skal have udviklet redskaber og træning i at affektregulere sig selv på en god og sund måde samt indgå i relationer, der ikke ender i DRAMA.

 

Der er en tendens til at mennesker, der har en personlighedsforstyrrelse – fx Borderline Personlighedsforstyrrelse ofte havner i den trekantede drama dynamik.

Genkender du dig selv i ovenstående, eller kender du nogle, som agerer ud fra det jeg beskriver, så er I velkommen til at søge min hjælp og sparring – enten i individuel terapi eller i familieterapi.

Jeg har praksis i Aarhus og tilbyder også online sessioner.

Kh Hanne

 

* Projektive identifikation: Projektiv identifikation, psykologisk forsvarsmekanisme og kommunikationsform, hvor en person (afsenderen) projicerer uacceptable følelser over på en anden (modtageren), der på subtil vis presses eller manipuleres til at opføre sig i overensstemmelse med det projicerede materiale.

 

* Projektion er, som psykologisk begreb, den mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har, og som man ikke vil være ved.

 

 

 

Om Hanne Kirkegaard

Uddannet cand. mag i dansk/psykologi 2001 og Psykoterapeut siden 2011

Selvstændig Psykoterapeut og foredragsholder i eget firma siden 2010 – tilbyder terapi, coaching, foredrag, gruppeterapi, familieterapi, parterapi, akut psykologisk krisehjælp og supervision til fagfolk

Stor erfaring i at arbejde med spiseforstyrrede mennesker og deres pårørende

Ekstern mentor fra 2012- 2017 – stor berøring med personlighedsforstyrrede mennesker.

Foredragsholder siden 2007. Tilbyder foredrag om psykologiske og psykiatriske emner, fx om spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og rollen som pårørende.

Stor undervisningserfaring: Arbejdet som gymnasielærer/højskolelærer i en årrække.

 

Hanne Kirkegaard - Psykoterapi Århus

FREEBIE

Tilmeld dig Hannes nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og du vil løbende modtage en masse ny viden via mine artikler, klient beskrivelser og blogindlæg om forskellige psykologiske emner.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk