Overspisning

Er du nysgerrig på, hvad der egentlig definerer overspisning?

Følelsesmæssige savn, ubehag eller mindreværd forveksles af mange mennesker som en rastløs sult eller følelsesmæssig tomhed i kroppen. Når man vænner sig til at ”lægge låg” på sine følelser ved at spise er problemet, at maden forhindrer én i at mærke de virkelige og ægte følelsesmæssige behov.

Jeg har siden 2010 som selvstændig psykoterapeut gennemført mange individuelle terapiforløb for mennesker, der bruger mad til at dulme følelsesmæssig ubehag.

I den tid har jeg både mødt mennesker, som var overvægtige og andre der var normalvægtige. Det der går igen som fællesnævner er, at jeg under forløbet har kunnet observere stor sammenhæng mellem overspisning (af og til overvægt og nogle gange sukkertrang) også personens manglende overskud, træthed, lavt energi, tristhed og lavt selvværd.

Overspisningens betydning

Overspisning af mad handler ikke om en umættelig sult efter mad, men derimod en følelsesmæssig sult, som for mange forveksles med sulten efter mad.

Mange overspisere, som spiser uden at være sultne, taler tit om ”et hul indeni, der skal fyldes op”. De forsøger helt bogstaveligt at udfylde eller undgå ”hullet” af fx ensomhed, sorg eller andre ubærlige følelser med maden og overspisning.

Få menneskers overvægt skyldes fysisk sygdom eller decideret livsstilsovervægt, men de fleste lider af psykologisk overvægt som følge af overspisning.

Min erfaring er også, at overspisning næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, mere end den er en fysisk lidelse. Den følelsesmæssige ubalance styres, dæmpes eller kontrolleres via mad og overspisning, som hen ad vejen udvikler sig til en afhængighed og en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært. For mange er det afhængigheden af mad, som styrer og kontrollerer personens op – og nedture.

”Ved spiseforstyrrelser er maden og kroppen blevet et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres”, beskriver Finn Skårderud generelt spiseforstyrrelser. Han er norsk psykiater med speciale i spiseforstyrrelser.

I hans bog: Stærk/Svag, som er en grundig indføring i ikke kun spiseforstyrrelsen overspisning men også beskrivelse af anoreksi og bulimi, siger han, at der er tale om en spiseforstyrrelse, når en persons tanker og adfærd i forhold til mad og vægt er begrænsende for livsudfoldelsen og livskvaliteten.

Denne brede definition indkredser både anoreksi, bulimi og overspisning og dens væsen, men helt specifikt tydeliggør Tove Hviid det i sin definition af overspisning:

”Med betegnelsen spiseforstyrrelse mener jeg, at man har et forstyrret forhold til mad, at maden har taget magten fra en og er blevet styrende for ens liv”.

Tove Hviid har skrevet bøgerne Overvægtens psykologi og Spiseforstyrrelser og livsappetit, som jeg på det varmeste kan anbefale, idet begge bøger giver et super godt indblik i sammenhæng og årsagsforklaring i forhold til overspisning.

Symptomer ved overspisning:

• Kontrol
• Social isolation
• Perfektionisme
• Skam
• Sprog for følelser

 Kontrol

• Mad og krop bliver et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres
• Det at spise kontrollerer og dæmper ”uacceptable” sider af én selv.

Social isolation

• Spiseforstyrrelsen fylder alt – også den plads der skulle være optaget af sociale relationer
• Afhængigheden af mad betyder, at man er meget alene
• Spiseforstyrrelsen giver indadvendthed og depressive træk

Al ens tid går med at udleve spiseforstyrrelsen, derfor er der slet ikke tid til at være sammen med andre. I kontakten med andre bliver man konfronteret med den skam, der ligger i at lide af en spiseforstyrrelse. Skamfuldt at spise sammen med andre.

 Perfektionisme

• Hvis ikke jeg er perfekt, har jeg ikke lov til at være her!
• Optagethed af at være pæn, tyndere, slank, perfekt. Kravene til sig selv er ødelæggende.

Skam

• Skammen over at være den, man er
• Skammen over ikke at nå de mål, som er sat
• Skammen over ikke at evne at spise normalt

Spiseforstyrrelsen er sprog for følelser.

Kroppen taler, fordi talesproget ikke slår til. På spørgsmålet: ”Hvad føler du? er svaret ofte: ”Det ved jeg ikke” – og det gør personen vitterligt ikke! Da han/hun har alt for dårlig kontakt til sig selv. Selvom personen kan være velformuleret på andre punkter, kan han/hun ikke udtrykke de følelser, der er forbundet med overspisning.

Behandling er at få sat ord på sine følelser. Lære et sprog, du aldrig før har lært, – eller måske at genlære ord for fortrængte følelser og reaktioner.

Genkender du dig selv i ovenstående beskrivelser, så lider du muligvis af overspisning (BED).

Overspisningens spisemønstre

Når man er overspiser, findes der forskellige spisemønstre, som jeg i det følgende vil beskrive:

1. Konstant småspisen. Personen småspiser hele tiden uden at inddele sin spisning i måltider.

2. Nattespisning (aften/nat). Al spisning om dagen forløber normalt og godt, men om aftenen/natten går det galt. Fælles for småspiseren og nattespiseren: Maden spises næsten altid alene og skjult pga. skamfølelse.

3. Ædeflip. Når en person indenfor kort tid spiser enorme mængder mad. Spisningen er ikke planlagt og er helt ude af kontrol. Ædeflippet er en form for ”acting out”. Man handler, fordi man ellers ikke kan holde det følelsesmæssige pres ud, som er en psykisk ubalance og en kortvarig flugt fra en meget negativ selvopfattelse. Bagefter oplever personen en voldsom fysisk træthed, skam og selvforagt. Hvis personen kæmper imod ædeflippene oplever personen ofte indre uro og angst. Derfor opleves ædeflippet som en ”lettelse”, mens det står på. Så under selve ædeflippets forløb opnås en kortsigtet gevinst, som er en selvforglemmelse og tilsidesættelse af de svære følelser, som derimod efter kort tid erstattes af samvittighedskvaler og selvhad.

Psykologiske årsager til overspisning

Læs mere lMåske sidder du og tænker, er dette mig? Er der bestemte mennesker, der rammes af overspisning? Og hvorfor?

De væsentligste årsager til overspisning er?

• En miljømæssig påvirkning, som handler om, at individet i en tidlig alder oplever/”lærte”, at omsorg er mad (kage, slik = som belønning) frem for omsorg og nærvær fra forældre.
• Svigt fra forældre eller voldsomme traumatiske begivenheder/dødsfald under opvæksten. Dette understøtter en undersøgelse, som den århusianske psykolog Anette Ilfeldts har lavet, der i 2005 viste, at 47 % af en gruppe af 286 mænd/kvinder, som var overvægtige, tidligere havde oplevet traumatiske begivenheder i deres liv, som senere havde ført til overvægt og overspisning.
• Stor hyppighed og sammenhæng mellem personer, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb, som udvikler spiseforstyrrelsen overspisning.
• Individets besvær ved at tackle ensomhed og magtesløshed. Overspisning holder følelser af forladthed, mindreværd og usikkerhed væk.
• En samfundsmæssig betydning, nemlig at dyrkelse af det kontrollerede og det ungdommelige – de idealiserede slanke skønhedsidealer, kan være et ideal, der for nogen synes umuligt at leve op til, og derved kan overspisningen og overvægten blive en protest og et oprør.

Læs mit blogindlæg: Udfold din vifte af facetter og slip din sult efter mad

Læs mit blogindlæg: Overspisning har sammenhæng med traumer, depression og angst

Læs mit blogindlæg: Tegn på sukkerafhængighed og overspisning – fysisk, psykisk og socialt

Læs også min artikel i Tidsskrift for Psykoterapi:

NÅR FØLELSER MÆTTES MED MAD

Om tvangsmæssig overspisning (BED)

Læs: Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstå

Den 29 maj 2020 blev jeg inviteret af ANTV og vært Maria Brinks Arianfar

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Hvad er en spiseforstyrrelse?

De spørgsmål stiller Maria Brinks Arienfar til psykoterapeut Hanne Kirkegaard, som har stor erfaring inden for disse felter.

Se hele udsendelsen HER.

Under interviewet blev jeg også spurgt til min viden og erfaring omkring mennesker med personlighedsforstyrrelser. Mange spiseforstyrrede lider også af en personlighedsforstyrrelse samtidig. I programmet, der varer lige knap 28 min er der god tid til at komme i dybden med mange vigtige problemstillinger samt pointer. Jeg har 10 års psykoterapeutisk erfaring og forløb med mange klienter med spiseforstyrrelser. Derfor var det med stor taknemmelighed, at jeg i programmet kunne dele de mange års viden og erfaring.

Jeg håber I vil kigge med og se hele interviewet

Terapiforløbets varighed

Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre kan et halvt år op til et års terapiforløb være nødvendigt for at blive fuld behandlet.

Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og hvor hårdt du er ramt af overspisning.

Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe i mål og til varig forandring.

Priser og vilkår 

Læs mere på denne side HER

Eller tag direkte kontakt til Hanne Kirkegaard via mail: hej@hannekirkegaard.dk eller

ring 29821911