Overspisning

Er du nysgerrig på, hvad der egentlig definerer overspisning?

Følelsesmæssige savn, ubehag eller mindreværd forveksles af mange mennesker som en rastløs sult eller følelsesmæssig tomhed i kroppen. Når man vænner sig til at ”lægge låg” på sine følelser ved at spise er problemet, at maden forhindrer én i at mærke de virkelige og ægte følelsesmæssige behov. Jeg har gennem de sidste 7 år som selvstændig haft mange individuelle terapiforløb for mennesker, der bruger mad til at dulme ubehag på en følelsesmæssig måde. I den tid har jeg både mødt mennesker, som var overvægtige og andre der var normalvægtige. Det der går igen som fællesnævner er, at jeg under forløbet har kunnet observere stor sammenhæng mellem overspisning (af og til overvægt) /sukkertrang også personens manglende overskud, træthed, lavt energi, tristhed og lavt selvværd.

Jeg vil også beskrive overspisning, som noget der sker, når mad ikke mætter. Overspisning af mad handler ikke om en umættelig sult efter mad, men derimod en følelsesmæssig sult, som for mange forveksles med sulten efter mad. Få menneskers overvægt skyldes fysisk sygdom eller decideret livsstilsovervægt, men de fleste lider af psykologisk overvægt som følge af overspisning. Min erfaring er også, at overspisning næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, mere end den er en fysisk lidelse. Den følelsesmæssige ubalance styres, dæmpes eller kontrolleres via mad og overspisning, som hen ad vejen udvikler sig til en afhængighed og en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært. For mange er det afhængigheden af mad, som styrer og kontrollerer personens op – og nedture.

”Ved spiseforstyrrelser er maden og kroppen blevet et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres”, beskriver Finn Skårderud generelt spiseforstyrrelser. Han er norsk psykiater med speciale i spiseforstyrrelser.

I hans bog: Stærk/Svag, som er en grundig indføring i ikke kun spiseforstyrrelsen overspisning men også beskrivelse af anoreksi og bulimi, siger han, at der er tale om en spiseforstyrrelse, når en persons tanker og adfærd i forhold til mad og vægt er begrænsende for livsudfoldelsen og livskvaliteten.

Denne brede definition indkredser både anoreksi, bulimi og overspisning og dens væsen, men helt specifikt tydeliggør Tove Hviid det i sin definition af overspisning:

”Med betegnelsen spiseforstyrrelse mener jeg, at man har et forstyrret forhold til mad, at maden har taget magten fra en og er blevet styrende for ens liv”.

Tove Hviid har skrevet bøgerne Overvægtens psykologi og Spiseforstyrrelser og livsappetit, som jeg på det varmeste kan anbefale, idet begge bøger har givet mig et super godt indblik i sammenhæng og årsagsforklaring i forhold til overspisning.

Symptomer ved overspisning:

  • Kontrol
  • Social isolation
  • Perfektionisme
  • Skam
  • Sprog for følelser

 Kontrol

  • Mad og krop bliver et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres
  • Det at spise kontrollerer og dæmper ”uacceptable” sider af en selv.

Spiseforstyrrelser er ikke kontrol, men som-om-kontrol, efterligning af kontrol og illusorisk kontrol. Spiseforstyrrelsen bliver et dobbelt kontrolsvigt, idet man mister kontrollen over det, der skulle have bidraget til mere kontrol.

Spiseforstyrrelsen er en snylter, som stille og roligt breder sig ud i alle aspekter af personens liv, og til sidst har bredt sig og fylder alt i alle dele af livet/hverdagen.

Social isolation

  • Spiseforstyrrelsen fylder alt – også den plads der skulle være optaget af sociale relationer
  • Afhængigheden af mad betyder, at man er meget alene
  • Spiseforstyrrelsen giver indadvendthed og depressive træk

Al ens tid går med at udleve spiseforstyrrelsen, derfor er der slet ikke tid til at være sammen med andre. I kontakten med andre bliver man konfronteret med den skam, der ligger i at lide af en spiseforstyrrelse. Skamfuldt at spise sammen med andre.

 Perfektionisme

  • Hvis ikke jeg er perfekt, har jeg ikke lov til at være her!
  • Optagethed af at være pæn, tyndere, slank, perfekt. Kravene til sig selv er ødelæggende

Skam

  • Skammen over at være den, man er
  • Skammen over ikke at nå de mål, som er sat
  • Skammen over ikke at evne at spise normalt
  • Skammen over overspisning
  • Skammen over…

Skamfølelsen skyldes smerten ved at opleve sig selv som en, der ikke fortjener at blive elsket. Det er skamfuldt at føle skam! Den eneste måde at afgifte den på, er ved at tale om den, men det gør personen ofte netop ikke, fordi man skammer sig så meget over skammen.

Skammen er sprogløs. Det er spiseforstyrrelsen på en måde også. Personen mangler ord.

Spiseforstyrrelsen er sprog for følelser.

Kroppen taler, fordi talesproget ikke slår til. På spørgsmålet: ”Hvad føler du? er svaret ofte: ”Det ved jeg ikke” – og det gør personen vitterligt ikke! Da han/hun har alt for dårlig kontakt til sig selv. Selvom personen kan være velformuleret på andre punkter, har han/hun ikke fået sat navn på følelserne.

Behandling er at få sat ord på sine følelser.

Lære et sprog, du aldrig før har lært, – eller måske at genlære ord for fortrængte følelser og reaktioner.

Genkender du dig selv i ovenstående beskrivelser, så er mit bedste råd i første omgang at alliere dig med en fag person, som man fortæller om sin adfærd, psykiske og fysiske problematikker, der relaterer sig til overspisning.

Overspisningens spisemønstre

Når man er overspiser, findes der forskellige spisemønstre, som jeg i det følgende vil beskrive:

1. Konstant småspisen. Personen småspiser hele tiden uden at inddele sin spisning i måltider.

2. Nattespisning (aften/nat). Al spisning om dagen forløber normalt og godt, men om aftenen/natten går det galt. Fælles for småspiseren og nattespiseren: Maden spises næsten altid alene og skjult pga. skamfølelse.

3. Ædeflip. Når en person indenfor kort tid spiser enorme mængder mad. Spisningen er ikke planlagt og er helt ude af kontrol. Ædeflippet er en form for ”acting out”. Man handler, fordi man ellers ikke kan holde det følelsesmæssige pres ud, som er en psykisk ubalance og en kortvarig flugt fra en meget negativ selvopfattelse. Bagefter oplever personen en voldsom fysisk træthed, skam og selvforagt. Hvis personen kæmper imod ædeflippene oplever personen ofte indre uro og angst. Derfor opleves ædeflippet som en ”lettelse”, mens det står på. Så under selve ædeflippets forløb opnås en kortsigtet gevinst, som er en selvforglemmelse og tilsidesættelse af de svære følelser, som derimod efter kort tid erstattes af samvittighedskvaler og selvhad. Mange overspisere, som spiser uden at være sultne, taler tit om ”et hul indeni, der skal fyldes op”. Man forsøger helt bogstaveligt at udfylde eller undgå ”hullet” af fx ensomhed, sorg eller andre ubærlige følelser med maden og overspisning.

Psykologiske årsager til overspisning

Måske sidder du og tænker, er dette mig? Er der bestemte mennesker, der rammes af overspisning? Og hvorfor? De væsentligste årsager til overspisning er?

  • En miljømæssig påvirkning, som handler om, at individet i en tidlig alder oplever, at omsorg er mad (kage, slik = som belønning) frem for forældre, som lytter og giver knus.
  • Svigt fra forældre eller voldsomme traumatiske begivenheder/dødsfald under opvæksten. Dette understøtter en undersøgelse, som den århusianske psykolog Anette Ilfeldts har lavet, der i 2005 viste, at 47 % af en gruppe af 286 mænd/kvinder, som var overvægtige, tidligere havde oplevet traumatiske begivenheder i deres liv, som senere havde ført til fedme.
  • Stor hyppighed og sammenhæng mellem personer, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb, som udvikler spiseforstyrrelsen overspisning.
  • Individets besvær ved at tackle ensomhed og magtesløshed. Overspisning holder følelser af forladthed, mindreværd og usikkerhed væk.
  • En samfundsmæssig betydning, nemlig at dyrkelse af det kontrollerede og det ungdommelige – de idealiserede slanke skønhedsidealer, kan være et ideal, der for nogen synes umuligt at leve op til, og derved kan overspisningen og overvægten blive en protest og et oprør.

 

Læs mit blogindlæg: Udfold din vifte af facetter og slip din sult efter mad

Udfold din vifte af facetter – og slip din sult efter mad

Dansk Psykoterapeutforening

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og LFS (Landsforeningen For Spiseforstyrrede & pårørende). I LFS.dk er jeg ligeledes officiel sponsor for foreningen.

Dansk Psykoterapeutforening er dit kvalitetsstempel. I dag er det således, at der ikke er statslige regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening også et kvalitetsstempel. Jeg lever som medlem op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er DIN garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.

Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?

Jeg valgte at gå i individuel terapi hos Hanne, fordi hun er specialist i mennesker med spiseforstyrrelser. Jeg har gået i flere langvarige psykolog-forløb før, men mit forhold til min krop og spisning har altid været et emne, jeg har været for flov over at bringe op. Og hvis jeg har gjort det, er det blevet bagatelliseret. Der var jo andre ting, der var vigtigere at tale om. Som 42-årig havde jeg derfor aldrig rigtigt fået taget fat på mine spiseproblemer. Nu ønskede jeg at henvende mig til nogen udelukkende med den dagsorden at få set på det.

Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?

Efter 10 individuelle sessioner med Hanne er jeg kommet godt rundt om min problematik. Den er ikke forsvundet, men det har været en lettelse at sidde overfor et menneske, der har taget problemet alvorligt og har udfordret mig på min tænkning om mad og mig selv. Jeg har fået arbejdet med mit syn på mig selv og følelser omkring mad, og maden har på sin vis sluppet sit jerngreb om mig – uden dog at have sluppet mig helt fri! Jeg er mere fri i dag, gladere for mig selv og min krop, end jeg var, da jeg startede. Det er jeg meget taknemmelig for.

Vil du anbefale andre at opstarte et terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg anbefaler andre med problematikker omkring mad, krop og selvværd at starte hos Hanne. Hun er skarp, empatisk, og har den erfaring, der skal til for, at hun kan trække de værktøjer op af hatten, der skal til for, at man lige præcist den dag rykker sig. Det er imponerende og utroligt værdifuldt.

Camilla, 42 år

Hvilke udfordringer stod jeg med, da jeg henvendte mig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?

Jeg var lige færdiguddannet fra ernæring og sundhed. Jeg var forvirret, ked af det og jeg følte ikke jeg kunne finde hale eller hoved i noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt daglige overspisninger og havde i bachelor-perioden taget 10 kg på. Jeg havde brugt overspisning som en støtte on/off i nogle år. I de år havde jeg været til coach, fået lagt kostplan flere gange, spist restriktivt og haft yoyo vægt. Jeg indså, at jeg ikke kunne komme spiseforstyrrelsen til livs på egen hånd og at det bundede i et følelsesmæssigt kaos.

Hvad var årsagen til, at jeg valgte Hanne som min terapeut I et terapiforløb?

Jeg opdagede at Mille var ved at stifte LFS (Landsforeningen for spiseforstyrrede) og igennem samtaler med hende, fandt jeg ud af at jeg måtte finde en som havde forstand på overspisning. Hun anbefalede mig Hanne og jeg begyndte at kigge lidt på hendes hjemmeside og de sociale medier. Jeg fandt hurtigt ud af at Hanne selv har brugt maden i svære perioder, og det var altafgørende for mig at finde en, som selv havde prøvet noget lignede med det, jeg selv kæmpede med.

Hvordan har forløbet været indtil nu i individuel terapi? Hvad synes jeg om de metoder, øvelser og redskaber, som Hanne har præsenteret for mig undervejs?

Jeg har mødt en stor forståelse hos Hanne. Den første gang jeg snakkede med Hanne over Skype, løb tårerne i en strid strøm og hun var bare tålmodig og forstående. Jeg har altid haft store forventninger til folk omkring mig og skuffelsen har været stor, når jeg ikke har kunnet få det fra de personer, som jeg har forventet. Men nu øver jeg mig på at se mennesker som de er. Jeg har altid været en person, som taget meget ansvar (for meget) og det har jeg fået redskaber til at arbejde med. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og sige fra. Hannes øvelser og redskaber er udfordrende, men aldrig ubehagelige. Hanne er en støtte hele vejen igennem, og hun er god til at fornemme, hvor jeg er i min proces.

Hvad er resultatet nu? Hvor er jeg landet med mine problematikker i dag?

Jeg er ikke fri for overspisningerne, men jeg er nået langt. Mit selvværd er steget, min lyst til livet er blevet større, og de følelser som jeg før har spist på for at fjerne, får lidt efter lidt mere lov til at få plads og være der.

Faktisk har mine samtaler med Hanne ført til, at jeg har taget en radikal drejning i mit liv. Jeg troede jeg skulle læse videre, bo i storbyen (København) og alt mulig andet. Men jeg har mærket efter, sagt fra og nu ved jeg kun, hvad der skal ske de næste par måneder. Hele verden ligger åben og det føles både farligt og fantastisk!

Vil jeg anbefale andre at opstarte i et terapi – eller gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?

Jeg tror på at overspisning ikke kan behandles kun ved at se på vægt og kost, det er nemlig kun symptombehandling. Jeg forsøgte at behandle mine symptomer i lang tid og det var først, da jeg mødte Hanne, at vi sammen fik taget hånd om de rigtige årsager. Jeg tror på, at alle med en spiseforstyrrelse må finde ud af, hvad der ligger til grund for behovet for kontrol/tryghed igennem mad og det kan være rigtig svært på egen hånd. Alle fortjener at nyde livet i stedet for at kæmpe en kamp hver dag og derfor kan jeg kun anbefale, at give sig selv den gave, at gå i et terapiforløb hos Hanne…. hun er møg hamrende dygtig!

Jette Lindbjerg

Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk - Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

Terapi, gruppeforløb og udvalgte foredrag foregår på adressen: Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

PRAKSIS INFO

29 82 19 11

Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj
Terapi, gruppeforløb og udvalgte foredrag foregår på adressen: Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

Hanne Kirkegaard

”Følelser er som faldskærme – de virker bedst, år de er udfoldet”.

"Jeg vil gerne hjælpe dig til udfolde de følelser, som fylder I dig – uanset om de er positive eller negative!"

Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder.

Psykoterapeut Hanne Kirkegaard Freebie

FREEBIE

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag straks:

MIN GRATIS GUIDE - 7 forandringstrin: Terapi før kur - Bliv bevidst - Rum dine følelser - slip dine overspisninger.

 

INKL. GRATIS FOREDRAGSBILLET til en af mine 6 foredrag.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk