Overspisning

Er du nysgerrig på, hvad der egentlig definerer overspisning?

Følelsesmæssige savn, ubehag eller mindreværd forveksles af mange mennesker som en rastløs sult eller følelsesmæssig tomhed i kroppen. Når man vænner sig til at ”lægge låg” på sine følelser ved at spise er problemet, at maden forhindrer én i at mærke de virkelige og ægte følelsesmæssige behov.

Jeg har gennem de sidste 10 år som selvstændig psykoterapeut gennemført mange individuelle terapiforløb for mennesker, der bruger mad til at dulme følelsesmæssig ubehag.

I den tid har jeg både mødt mennesker, som var overvægtige og andre der var normalvægtige. Det der går igen som fællesnævner er, at jeg under forløbet har kunnet observere stor sammenhæng mellem overspisning (af og til overvægt og nogle gange sukkertrang) også personens manglende overskud, træthed, lavt energi, tristhed og lavt selvværd.

Overspisningens betydning

Overspisning af mad handler ikke om en umættelig sult efter mad, men derimod en følelsesmæssig sult, som for mange forveksles med sulten efter mad.

Mange overspisere, som spiser uden at være sultne, taler tit om ”et hul indeni, der skal fyldes op”. De forsøger helt bogstaveligt at udfylde eller undgå ”hullet” af fx ensomhed, sorg eller andre ubærlige følelser med maden og overspisning.

Få menneskers overvægt skyldes fysisk sygdom eller decideret livsstilsovervægt, men de fleste lider af psykologisk overvægt som følge af overspisning.

Min erfaring er også, at overspisning næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, mere end den er en fysisk lidelse. Den følelsesmæssige ubalance styres, dæmpes eller kontrolleres via mad og overspisning, som hen ad vejen udvikler sig til en afhængighed og en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært. For mange er det afhængigheden af mad, som styrer og kontrollerer personens op – og nedture.

”Ved spiseforstyrrelser er maden og kroppen blevet et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres”, beskriver Finn Skårderud generelt spiseforstyrrelser. Han er norsk psykiater med speciale i spiseforstyrrelser.

I hans bog: Stærk/Svag, som er en grundig indføring i ikke kun spiseforstyrrelsen overspisning men også beskrivelse af anoreksi og bulimi, siger han, at der er tale om en spiseforstyrrelse, når en persons tanker og adfærd i forhold til mad og vægt er begrænsende for livsudfoldelsen og livskvaliteten.

Denne brede definition indkredser både anoreksi, bulimi og overspisning og dens væsen, men helt specifikt tydeliggør Tove Hviid det i sin definition af overspisning:

”Med betegnelsen spiseforstyrrelse mener jeg, at man har et forstyrret forhold til mad, at maden har taget magten fra en og er blevet styrende for ens liv”.

Tove Hviid har skrevet bøgerne Overvægtens psykologi og Spiseforstyrrelser og livsappetit, som jeg på det varmeste kan anbefale, idet begge bøger giver et super godt indblik i sammenhæng og årsagsforklaring i forhold til overspisning.

Symptomer ved overspisning:

  • Kontrol
  • Social isolation
  • Perfektionisme
  • Skam
  • Sprog for følelser

 Kontrol

  • Mad og krop bliver et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres
  • Det at spise kontrollerer og dæmper ”uacceptable” sider af én selv.

Social isolation

  • Spiseforstyrrelsen fylder alt – også den plads der skulle være optaget af sociale relationer
  • Afhængigheden af mad betyder, at man er meget alene
  • Spiseforstyrrelsen giver indadvendthed og depressive træk

Al ens tid går med at udleve spiseforstyrrelsen, derfor er der slet ikke tid til at være sammen med andre. I kontakten med andre bliver man konfronteret med den skam, der ligger i at lide af en spiseforstyrrelse. Skamfuldt at spise sammen med andre.

 Perfektionisme

  • Hvis ikke jeg er perfekt, har jeg ikke lov til at være her!
  • Optagethed af at være pæn, tyndere, slank, perfekt. Kravene til sig selv er ødelæggende.

Skam

  • Skammen over at være den, man er
  • Skammen over ikke at nå de mål, som er sat
  • Skammen over ikke at evne at spise normalt

Spiseforstyrrelsen er sprog for følelser.

Kroppen taler, fordi talesproget ikke slår til. På spørgsmålet: ”Hvad føler du? er svaret ofte: ”Det ved jeg ikke” – og det gør personen vitterligt ikke! Da han/hun har alt for dårlig kontakt til sig selv. Selvom personen kan være velformuleret på andre punkter, kan han/hun ikke udtrykke de følelser, der er forbundet med overspisning.

Behandling er at få sat ord på sine følelser. Lære et sprog, du aldrig før har lært, – eller måske at genlære ord for fortrængte følelser og reaktioner.

Genkender du dig selv i ovenstående beskrivelser, så lider du muligvis af overspisning (BED).

Overspisningens spisemønstre

Når man er overspiser, findes der forskellige spisemønstre, som jeg i det følgende vil beskrive:

1. Konstant småspisen. Personen småspiser hele tiden uden at inddele sin spisning i måltider.

2. Nattespisning (aften/nat). Al spisning om dagen forløber normalt og godt, men om aftenen/natten går det galt. Fælles for småspiseren og nattespiseren: Maden spises næsten altid alene og skjult pga. skamfølelse.

3. Ædeflip. Når en person indenfor kort tid spiser enorme mængder mad. Spisningen er ikke planlagt og er helt ude af kontrol. Ædeflippet er en form for ”acting out”. Man handler, fordi man ellers ikke kan holde det følelsesmæssige pres ud, som er en psykisk ubalance og en kortvarig flugt fra en meget negativ selvopfattelse. Bagefter oplever personen en voldsom fysisk træthed, skam og selvforagt. Hvis personen kæmper imod ædeflippene oplever personen ofte indre uro og angst. Derfor opleves ædeflippet som en ”lettelse”, mens det står på. Så under selve ædeflippets forløb opnås en kortsigtet gevinst, som er en selvforglemmelse og tilsidesættelse af de svære følelser, som derimod efter kort tid erstattes af samvittighedskvaler og selvhad.

 

Den oversete overspiser Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen. Læs meget gerne den tankevækkende artikel skrevet af to journalister: Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen. De har i deres afgangsartikel fra Journalisthøjskolen i Aarhus, juni 2012 valgt at belyse overspisning via en anonym persons hverdagsliv samt fag teoretisk baggrunds viden. Herunder bla. citater fra et interview af Hanne Kirkegaard, som fag specialist af spiseforstyrrelsen overspisning.

Psykologiske årsager til overspisning

lMåske sidder du og tænker, er dette mig? Er der bestemte mennesker, der rammes af overspisning? Og hvorfor?

De væsentligste årsager til overspisning er?

  • En miljømæssig påvirkning, som handler om, at individet i en tidlig alder oplever/”lærte”, at omsorg er mad (kage, slik = som belønning) frem for omsorg og nærvær fra forældre.
  • Svigt fra forældre eller voldsomme traumatiske begivenheder/dødsfald under opvæksten. Dette understøtter en undersøgelse, som den århusianske psykolog Anette Ilfeldts har lavet, der i 2005 viste, at 47 % af en gruppe af 286 mænd/kvinder, som var overvægtige, tidligere havde oplevet traumatiske begivenheder i deres liv, som senere havde ført til overvægt og overspisning.
  • Stor hyppighed og sammenhæng mellem personer, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb, som udvikler spiseforstyrrelsen overspisning.
  • Individets besvær ved at tackle ensomhed og magtesløshed. Overspisning holder følelser af forladthed, mindreværd og usikkerhed væk.
  • En samfundsmæssig betydning, nemlig at dyrkelse af det kontrollerede og det ungdommelige – de idealiserede slanke skønhedsidealer, kan være et ideal, der for nogen synes umuligt at leve op til, og derved kan overspisningen og overvægten blive en protest og et oprør.

 

Læs mit blogindlæg: Udfold din vifte af facetter og slip din sult efter mad

Læs mit blogindlæg: Overspisning har sammenhæng med traumer, depression og angst

Læs mit blogindlæg: Tegn på sukkerafhængighed og overspisning – fysisk, psykisk og socialt

Læs også min artikel i Tidsskrift for Psykoterapi:

NÅR FØLELSER MÆTTES MED MAD

Læs: Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstå

Den 29 maj 2020 blev jeg inviteret af ANTV og vært Maria Brinks Arianfar
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
Hvad er en spiseforstyrrelse?
De spørgsmål stiller Maria Brinks Arienfar til psykoterapeut Hanne Kirkegaard, som har stor erfaring inden for disse felter.
Se hele udsendelsen HER.
Under interviewet blev jeg også spurgt til min viden og erfaring omkring mennesker med personlighedsforstyrrelser. Mange spiseforstyrrede lider også af en personlighedsforstyrrelse samtidig. I programmet, der varer lige knap 28 min er der god tid til at komme i dybden med mange vigtige problemstillinger samt pointer. Jeg har 10 års psykoterapeutisk erfaring og forløb med mange klienter med spiseforstyrrelser. Derfor var det med stor taknemmelighed, at jeg i programmet kunne dele de mange års viden og erfaring.
Jeg håber I vil kigge med og se hele interviewet🙂

Terapiforløbets varighed

Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre kan et halvt år op til et års terapiforløb være nødvendigt for at blive fuld behandlet.

Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og hvor hårdt du er ramt af overspisning.

Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe dig med din angstproblematik, som du ønsker redskaber til at håndtere.

 

Priser

Individuel terapi pr. session (70 min.) 1100 kr. 

Klippekort: Køb 10 gange terapi, og opnå en stor besparelse. Jeg tilbyder forskellige muligheder. Fx.10 g. terapi til 8500 kr.

Jeg giver rabat til studerende/ Pris 850 kr. pr. session (60 min). Kun ved fremvisning af gyldigt studiekort. Tilbyder klippekort til stud. fx. 10 g. terapi til 7500 kr.

 

Kontakt: hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911

Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?

Jeg valgte at gå i individuel terapi hos Hanne, fordi hun er specialist i mennesker med spiseforstyrrelser. Jeg har gået i flere langvarige psykolog-forløb før, men mit forhold til min krop og spisning har altid været et emne, jeg har været for flov over at bringe op. Og hvis jeg har gjort det, er det blevet bagatelliseret. Der var jo andre ting, der var vigtigere at tale om. Som 42-årig havde jeg derfor aldrig rigtigt fået taget fat på mine spiseproblemer. Nu ønskede jeg at henvende mig til nogen udelukkende med den dagsorden at få set på det.

Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?

Efter 10 individuelle sessioner med Hanne er jeg kommet godt rundt om min problematik. Den er ikke forsvundet, men det har været en lettelse at sidde overfor et menneske, der har taget problemet alvorligt og har udfordret mig på min tænkning om mad og mig selv. Jeg har fået arbejdet med mit syn på mig selv og følelser omkring mad, og maden har på sin vis sluppet sit jerngreb om mig – uden dog at have sluppet mig helt fri! Jeg er mere fri i dag, gladere for mig selv og min krop, end jeg var, da jeg startede. Det er jeg meget taknemmelig for.

Vil du anbefale andre at opstarte et terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg anbefaler andre med problematikker omkring mad, krop og selvværd at starte hos Hanne. Hun er skarp, empatisk, og har den erfaring, der skal til for, at hun kan trække de værktøjer op af hatten, der skal til for, at man lige præcist den dag rykker sig. Det er imponerende og utroligt værdifuldt.

Camilla, 42 år

Hvilke udfordringer stod jeg med, da jeg henvendte mig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?

Jeg var lige færdiguddannet fra ernæring og sundhed. Jeg var forvirret, ked af det og jeg følte ikke jeg kunne finde hale eller hoved i noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt daglige overspisninger og havde i bachelor-perioden taget 10 kg på. Jeg havde brugt overspisning som en støtte on/off i nogle år. I de år havde jeg været til coach, fået lagt kostplan flere gange, spist restriktivt og haft yoyo vægt. Jeg indså, at jeg ikke kunne komme spiseforstyrrelsen til livs på egen hånd og at det bundede i et følelsesmæssigt kaos.

Hvad var årsagen til, at jeg valgte Hanne som min terapeut I et terapiforløb?

Jeg opdagede at Mille var ved at stifte LFS (Landsforeningen for spiseforstyrrede) og igennem samtaler med hende, fandt jeg ud af at jeg måtte finde en som havde forstand på overspisning. Hun anbefalede mig Hanne og jeg begyndte at kigge lidt på hendes hjemmeside og de sociale medier. Jeg fandt hurtigt ud af at Hanne selv har brugt maden i svære perioder, og det var altafgørende for mig at finde en, som selv havde prøvet noget lignede med det, jeg selv kæmpede med.

Hvordan har forløbet været indtil nu i individuel terapi? Hvad synes jeg om de metoder, øvelser og redskaber, som Hanne har præsenteret for mig undervejs?

Jeg har mødt en stor forståelse hos Hanne. Den første gang jeg snakkede med Hanne over Skype, løb tårerne i en strid strøm og hun var bare tålmodig og forstående. Jeg har altid haft store forventninger til folk omkring mig og skuffelsen har været stor, når jeg ikke har kunnet få det fra de personer, som jeg har forventet. Men nu øver jeg mig på at se mennesker som de er. Jeg har altid været en person, som taget meget ansvar (for meget) og det har jeg fået redskaber til at arbejde med. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og sige fra. Hannes øvelser og redskaber er udfordrende, men aldrig ubehagelige. Hanne er en støtte hele vejen igennem, og hun er god til at fornemme, hvor jeg er i min proces.

Hvad er resultatet nu? Hvor er jeg landet med mine problematikker i dag?

Jeg er ikke fri for overspisningerne, men jeg er nået langt. Mit selvværd er steget, min lyst til livet er blevet større, og de følelser som jeg før har spist på for at fjerne, får lidt efter lidt mere lov til at få plads og være der.

Faktisk har mine samtaler med Hanne ført til, at jeg har taget en radikal drejning i mit liv. Jeg troede jeg skulle læse videre, bo i storbyen (København) og alt mulig andet. Men jeg har mærket efter, sagt fra og nu ved jeg kun, hvad der skal ske de næste par måneder. Hele verden ligger åben og det føles både farligt og fantastisk!

Vil jeg anbefale andre at opstarte i et terapi – eller gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?

Jeg tror på at overspisning ikke kan behandles kun ved at se på vægt og kost, det er nemlig kun symptombehandling. Jeg forsøgte at behandle mine symptomer i lang tid og det var først, da jeg mødte Hanne, at vi sammen fik taget hånd om de rigtige årsager. Jeg tror på, at alle med en spiseforstyrrelse må finde ud af, hvad der ligger til grund for behovet for kontrol/tryghed igennem mad og det kan være rigtig svært på egen hånd. Alle fortjener at nyde livet i stedet for at kæmpe en kamp hver dag og derfor kan jeg kun anbefale, at give sig selv den gave, at gå i et terapiforløb hos Hanne…. hun er møg hamrende dygtig!

Jette Lindbjerg

 

Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk

 Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

 

 

PRAKSIS INFO

29 82 19 11

Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj
Terapi, gruppeforløb og udvalgte foredrag foregår på adressen: Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

Hanne Kirkegaard

”Følelser er som faldskærme – de virker bedst, år de er udfoldet”.

"Jeg vil gerne hjælpe dig til udfolde de følelser, som fylder I dig – uanset om de er positive eller negative!"

Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder.

Kontakt Hanne Kirkegaard

FREEBIE

Tilmeld dig Hannes nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og du vil løbende modtage en masse ny viden via mine artikler, klient beskrivelser og blogindlæg om forskellige psykologiske emner.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk