Presse

Her kan du læse alle de artikler, interviews, blade, jeg har medvirket i samt selv forfattet siden 2008.

Hanne Kirkegaard om spise- og personlighedsforstyrrelser i interview på ANTV TV-program

Den 29 maj 2020 blev jeg inviteret af ANTV og vært Maria Brinks Arianfar
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
Hvad er en spiseforstyrrelse?
De spørgsmål stiller Maria Brinks Arienfar til psykoterapeut Hanne Kirkegaard, som har stor erfaring inden for disse felter.
Se hele udsendelsen HER.
Under interviewet blev jeg også spurgt til min viden og erfaring omkring mennesker med personlighedsforstyrrelser. Mange spiseforstyrrede lider også af en personlighedsforstyrrelse samtidig.
I programmet, der varer lige knap 28 min er der god tid til at komme i dybden med mange vigtige problemstillinger samt pointer.
Jeg taler også om min viden om personlighedsforstyrrelser samt de nye tendenser – psykiskiske problemstillinger/problemer, der er opstået de sidste 3 måneder i forbindelse med coronovirus/covid19 og, hvad det har afstedkommet efter lockdown midt i marts 2020 frem til nu.
Jeg har 10 års psykoterapeutisk erfaring og forløb med mange klienter med spiseforstyrrelser. Derfor var det med stor taknemmelighed, at jeg i programmet kunne dele de mange års viden og erfaring.
Jeg håber I vil kigge med og se hele interviewet🙂

 

Er det okay at bevæbne sig, hvis man føler sig utryg?

Den 7 okt. 2020 i dag blev jeg interviewet på RADIO4 i radio programmet:
” Er det okay at bevæbne sig, hvis man føler sig utryg? Ring til Due.
I kan høre min deltagelse ca. 38:37 minutter inde i programmet, hvor I kan høre mine input til emnet. (se link nederst herunder).
I første halvdel af 2020 har Toldstyrelsen beslaglagt tusindvis af våben på vej ind i Danmark – især små våben forklædt som hverdagsgenstande.
Baggrunden kan måske være, at hver anden kvinde og hver femte mand føler sig utryg ved at færdes alene om aftenen. Men hvis man føler sig utryg, er det så i orden at bevæbne sig med en peberspray, et sæt nøgler eller andet?
Eller er det en overreaktion, som i virkeligheden er med til at fodre frygten?
Vi taler om rationel og irrationel frygt, den reelle risiko for overfald og meget andet i dagens Ring til Due.
Debat radioprogram om utryghed om at færdes ude om aftenen.
Oplægget: Et stigende antal kvinder er utrygge ved at færdes ude.
Toldstyrelsen beslaglægger flere og flere ulovlige våben hvert år, bla. de ulovlige peberspray mm.
Hvorfor – hvad ligger til grund for sådan en frygt/hverdagsutryghed?
Der kan være forskellige årsager, som spiller ind.
Jeg tror nu alder/erfaring spiller en rolle i forhold til at frygte at gå ude alene. Påvirkning fra mediernes historier, påvirker unge i højere grad end modne mennesker.
Min datter på 18, kender flere i sin omgangskreds, som går med nøgle i hånden – når de færdes alene ude om aftenen/natten, eller har anskaffet en peberspray.
Jeg har også hørt om forældre, gennem min praksis, der forærer deres unge teenager på 12-13 år en peberspray, hvilket kun er med til at ”fodre” angst og utryghed, i mine øjne.
Forældrene signalerer derved, at man skal være på vagt, utryg og passe på – og giver deres barn en unødvendig frygt for at blive forulempet, overfaldet eller voldtaget.
Dvs. angste forældre ”smitter deres børn” med en unødig bekymring.
En anden årsag, der kan ligge til grund til denne utryghed i en person, skyldes personens individuelle historik fra tidligere samt mest af alt personens generelle psykiske tilstand.
Er man en velafbalanceret person, som har det godt i sit liv, så vil den person bedre kunne skelne mellem nyhedernes historier om mennesker, der er blevet forulempet eller overfaldet af ”fremmede” om aftenen og sætte den potentielle fare i relief til sig selv og eget liv.
Er man derimod som menneske sårbar, psykisk ustabil og har svære oplevelser med sig i bagagen fx en utryg opvækst, traumer og ubearbejdede chokagtige hændelser mm. fra tidligere i sit liv, så er dette menneske mere disponeret for at føle sig utryg og bange i situationer udenfor eget hjem.
Dybest set, er det jeg taler om, hvad udspringer af den britiske psykoanalytiker John Bowlbys´ tilknytningsteori om tillid.
Har man som barn en opvækst/baggrund med utryghed kan ens basale tillid til andre mennesker/verden være skadet, således at man vil føle større utryghed og mangel på tillid til andre eller den ”verden” man lever i.
Derimod har man haft en sund og tryg tilknytning til ens nære vil man også udvikle en større og mere sund basal tillid til verden, og mindre frygt i uvante situationer.
Hvad kan mennesker gøre for at håndtere utrygheden?
Løsning er IKKE at undgå at gå ud, blive hjemme, kan selvfølgelig være godt at bruge sin sunde fornuft og følges med veninder/venner om natten/aftenen generelt.
Er det noget, der præger en person forholdsvist meget, så er det bedre at opsøge professional hjælp. Få hjælp til at få skilt tingene ad. Er der noget fra fortiden, tidligere ubearbejdede hændelser, der præger og gør bange i nutiden, så kan professionel terapi være løsningen til at slippe sine bekymringer og frygt.
I terapi kan man få redskaber og sparring. Indenfor al angst behandling, handler det IKKE om at undgå det, du er bange for men at eksponere dig for det, du frygter i mindre bidder og overvinde angsten. Step by step.
Løsningen er bestemt ikke at overvinde angsten ved at anskaffe sig ulovlige våben, peberspray el andet, der kun ”fodrer ” personens angst og utryghed endnu mere og måske skaber mere mistillid til andre mennesker og omverdenen.
På et overordnet eksistentielt plan
Dybest set så handler det jo også om at have tillid til, at ikke alt kan styres og kontrolleres i ens liv.
Der er en vis portion uvished forbundet med det at være menneske på godt og ondt. Vi alle skal favne og acceptere nogle eksistentielle grundvilkår ved at leve vores liv.
Noget helt fantastisk og noget forfærdeligt kan i princippet ske i morgen, det er den eksistentielle uvished, der også er forbundet ved at være menneske, det er det der gør det spændende og fascinerende.
Det at føle sig sårbar, magtesløs eller hjælpeløs er menneskelige følelser, som alle i forskellige situationer kan komme i kontakt med gennem deres liv.
Livet er fuld at overraskelser, men flest gode – husk at minde os om det og så selvfølgelig også det faktum, og DK trods alt er en af de allermest sikre lande at færdes i overhovedet i hele verden.
Hvis frygten for, at der skal ske noget forfærdeligt tager over i individet og fylder for meget, så bliver den ude af proportioner i forhold til livets positive sandsynligheder, så kan det menneske ikke nødvendigvis genfinde ro og accept alene – men må søge professionel hjælp og psykologisk sparring.
Hør hele radio pragrammet HER

HANNE DELTOG i Kejser på P1.

Jeg var inviteret med som gæst hos Anne Kejser den 11. dec 18 i programmet: “Kejser på P1”. Kejser: Nye juletraditioner i familien – hvordan gør man?

Julen er traditionernes tid. Men når vores familiesituation ændrer sig på grund af eksempelvis skilsmisse eller dødsfald, skal vi måske pludselig tage vores juletraditioner op til overvejelse. For hvor og hvem skal holde juleaften? Og hvad med frokosten 2. juledag?

Hvordan starter man nye traditioner i nye konstellationer – uden at skabe splid i familien? Og hvorfor betyder traditioner egentlig så meget for os, at vi ligefrem skal passe på for ikke at komme galt af sted, når vi ændrer på dem?

Medvirkende:
Else Marie Kofod, tidligere overarkivar på Dansk Folkemindesamling og ekspert i traditioner og skikke.
Hanne Kirkegaard, psykoterapeut, arbejder blandt andet med familieterapi.
Paprika Steen, skuespiller og instruktør.
Signe Wenneberg, journalist og foredragsholder.
Vært: Anne Kejser.

 

Hør meget gerne hele programmet herunder:

https://www.dr.dk/radio/p1/kejser/kejser-2018-12-11

 

Hør interview af mig på P1 morgen, hvor jeg udtaler mig om hvordan:

“Omvæltninger sætter juletraditionerne på prøve” 

“Sikke en trængsel og alarm” synger vi ved juletid og i december! I min praksis er der også trængsel med par og familier, hvis alarmklokker ringer og bimler! Ved juletid har jeg høj sæson for familier og par, som besøger min praksis for hjælp og sparring til at løse fastlåste konflikter, dårlig kommunikation og ubearbejdede hændelser. Derfor var jeg meget glad for at være interviewet at dele mine erfaringer fra min psykoterapeutiske praksis omkring familie terapi i P1 morgen på P1 den 11. Dec. 2018 kl. 8:32 inde I programmet.  

https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-12-11?fbclid=iwar2cfi2er7kbhfamrcei4imfjm-uim9ty87vfcb0wrjsi9mmm500ba8lvog

Artikler af Hanne Kirkegaard

Liv og Sjæl

Artikel skrevet af Hanne Kirkegaard fra Liv og Sjæl, nr. 3 Juni/juli 2012

Når sjælens hunger forveksles med sulten efter mad – sådan overvandt jeg min overvægt ved at mærke mine følelser!      

Ændringer af psykologisk overvægt og overspisning sker ikke kun ved at have et ensidigt fokus på den fysiske krop, træningen og maden. Navnlig ikke når overvægten for mange skyldes, at mad bruges som trøster og dulmer af følelsesmæssigt ubehag. Et stort vægttab kræver i rigtig mange tilfælde psykologisk vejledning og indsigt og for mange decideret træning i at mærke og acceptere egne følelser, før den overvægtige føler sig parat til at tabe kiloene. Hvorfor forholder det sig således? Læs med her og bliv klogere på, hvordan jeg via psykisk indsigt knækkede koden en gang for alle, og selv har erfaret, at den bedste kur i virkeligheden var terapi!

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

Tidsskrift for Psykoterapi

OM ANGST OG DEN KLINISKE DIAGNOSE PTSD

Angst – anskuet som en følelse – beskrives inden for den voksne psykopatologi som en central emotionel komponent i mange psykiske affektioner. Angst – anskuet som et begreb – er et universelt fænomen, der generelt er beskrevet af mange teoretiske og filosofiske retninger. Der findes både endogene og eksogene synsvinkler på angstens væsen og udspring. I det følgende vil jeg indledende se på begrebet angst samt forskellen mellem frygt og angst. Dernæst vil jeg ud fra en psykodynamisk synsvinkel se på angst i forbindelse med posttraumatisk stress (Post Traumatic Stress Disorder, PTSD) samt på ætiologi og psykodynamisk behandling af PTSD.

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

NÅR FØLELESER MÆTTES MED MAD
Om tvangsmæssig overspisning (BED)

Tvangsmæssig overspisning – Binge Eating Disorder, BED – er den oversete spiseforstyrrelse i Danmark. Heldigvis er der efterhånden ved at komme mere opmærksomhed på lidelsen, men stadig er det for den ramte ofte forbundet med stor skamfølelse og tabuisering at stå frem og søge terapeutisk hjælp. For mange går der år, før dette skridt tages…

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

NÅR PSYKOTERAPEUTEN SELV ER RAMT
Kan hun så passe sit arbejde?

”De siger, at sorg er kærlighed, som skal bæres i hjertet over tid. Den tid er måske for altid. Forhåbentlig ikke så smertende som nu, her i starten af min sorgproces, men tabet vil nok altid præge mig i en vis grad. Det siges også, at den bedste måde at ære den, man har mistet, er netop ved at værdsætte sit liv endnu højere.
Men det er lige præcis netop det, der er så usigeligt svært lige nu, at værdsætte mit liv, når savnet er så stort. Så det føles, som om jeg kører i ring, der er ingen afkørsler eller smutveje. Nej vejen er blind, og jeg kører rundt og rundt og rundt. Rundt i de samme triste tanker, og den samme følelse af modløshed fylder mig dag for dag…

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

FO Gimles Kursusprogram

“Tynde mennesker har ingen problemer”

Tanken tynde mennesker har ingen problemer var i årevis mit daglige fadervor til mig selv. Den tanke dominerede mit liv og adfærd. Samtidig rutschede vægten op og ned år efter år, og ændrede sig først den dag erkendelsen indfandt sig om, at jeg led af spiseforstyrrelsen overspisning.

Jeg hedder Hanne Kirkegaard. Hvis der findes en konkurrence i vægttab, så burde jeg bære titlen: “Verdensmester i at tabe sig”!

Jeg har tabt 110 kg. Dog ikke på én gang, men hvis jeg tæller alle de samlede vægttab sammen gennem de sidste 15 år af mit liv. Da har jeg alt i alt tabt omtrent 110 kg. I en lang rutschetur, der bestod i at tabe 20, 30, 10, 20, 30 kilo og konstant tage det hele på igen og igen…

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

Artikler og Interviews

Test dig selv: Lider du af overspisning? Artikel i BT

Mange danskere lider af tvangsoverspisning. Og indtil diagnosen bliver officielt anerkendt, er det også svært at hjælpe dem.

De fleste kender nok til den lettere skamfulde følelse, når man har spist sig dårlig ved julens frokostborde eller andre særlige lejligheder.
Men for et ukendt antal danskere er trangen til at spise alt for store mængder mad en del af dagligdagen, og det går ud over livskvaliteten.

Hanne Kirkegaard, der er psykoterapeut og har arbejdet klinisk med tvangsoverspisere i fem år, forklarer det således:
– Hvis man ikke er i stand til at forstå sig selv og sine egne følelser, og man håndterer alle udsving med mad, så lærer man ikke at imødekomme ens egne behov…

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

I Hendes Verden af Inge Hald: Mad gav mig ro indeni

I teenageårene og det meste af sit voksenliv har Hanne Kirkegaard dulmet sine følelser med mad, når livet blev for svært. Og i mange år rutschede vægten 10, 20, 30, 40 kilo op og ned. Først da hun indså, at hun havde en spiseforstyrrelse, lykkedes det hende at bryde sit destruktive spisemønster.

AF INGE HALD
Hvad laver du? Hanne Kirkegaard kan stadig huske sin mors bebrejdende stemme den aften, hun som 15-årig blev overrasket i køkkenet i færd med at proppe sig med småkager.

– Jeg troede, hele familien var gået i seng. Men pludselig stod mor bag mig. Hendes reaktion og bebrejdelser gjorde, at jeg blev utrolig flov over at blive taget i at stå og spise sent om aftenen.

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen (Journalisthøjskole elevers afgangsprojekt artikel)

Den oversete overspiser

Den oversete overspiser

Overspisning er Danmarks hyppigste spiseforstyrrelse, men få kender til den. I en kultur, der dyrker selvkontrol og det sunde liv, ses overspisning som lig med en svag karakter og ikke et tegn på en psykisk lidelse

Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen

Hun er endelig hjemme bag en låst dør. Hun nåede heldigvis at gå forbi køkkenet og igennem gangen, uden at der var nogen fra kollegiet der så hende. Selvom hun selvfølgelig havde tænkt på at have en rygsæk og et par ‘Magasin’-poser med ud at handle for at kamuflere sine køb…

LÆS HELE ARTIKLEN HER >>

2 Socialrådgiveres bachelor projekt; af Ida Kofoed og Christina Levin Harrild

En spiseforstyrrelse i ingenmandsland

En spiseforstyrrelse i ingenmandsland

Vil du interviewe mig?

Ønsker du at jeg skal skrive en artikel eller interviewe mig til TV program, et fagblad eller en avisartikel?
… så er I meget velkommen til at henvende jer.

Jeg brænder for at udbrede kendskabet til mange forskellige psykologiske problematikker, fx

  • Min behandling af spiseforstyrrede klienter
  • Mit arbejde med grupper omkring psykisk svære emner
  • Mit arbejde med psykiske skrøbelige mennesker, personlighedsforstyrrede, angste og depressive
  • Min erfaring med menneskers reaktioner ved traumer og akutte kriser
  • Min erfaring og arbejde med parterapi og familieterapi

Kontakt mig meget gerne, hvis du/I ønsker at aftale nærmere.

Ring 29821911 eller mail hej@hannekirkegaard.dk –  hvis du ønsker min deltagelse i et interview eller radio/TV debat program.

Mit Gæsteindlæg

Jeg medvirker gerne med gæsteindlæg på blogs eller hjemmesider, der er relevante. Hvis du kunne tænke dig et gæsteindlæg fra mig på din hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte mig via hej@hannekirkegaard.dk og fortælle mig om dine ønsker samt sende et link til din hjemmeside/blog.

 

Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk

 Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

 

 

PRAKSIS INFO

29 82 19 11

Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj
Terapi, gruppeforløb og udvalgte foredrag foregår på adressen: Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj

Hanne Kirkegaard

”Følelser er som faldskærme – de virker bedst, år de er udfoldet”.

"Jeg vil gerne hjælpe dig til udfolde de følelser, som fylder I dig – uanset om de er positive eller negative!"

Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, gruppeleder og foredragsholder.

Kontakt Hanne Kirkegaard

FREEBIE

Tilmeld dig Hannes nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og du vil løbende modtage en masse ny viden via mine artikler, klient beskrivelser og blogindlæg om forskellige psykologiske emner.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk