Psykologisk skelnen mellem frygt og angst
To beslægtede begreber er frygt og angst, begge følelser udløser en fysisk reaktion hos individet.
Frygt har altid en genstand, et objekt som har udløst frygten, derved er frygten konkret, fordi den er igangsat af noget udefrakommende. Frygten er rationel, proportional i forhold til den ydre trussel. Man kan enten bekæmpe eller undgå det, som gør én bange.
Angst har ikke en håndgribelig genstand eller et objekt (ydre). Angsten er diffus – den er indefrakommende. Angsten er irrationel og ikke i proportion. Psyken vil ofte stræbe efter at forvandle angsten til en fobi.
En fobi er en konkretisering af noget indefrakommende, som er angstfuldt. Fobien dækker altid over noget andet – angstens kerne. Dette støttes af den psykoanalytiske forklaring på fobier, som er af den mening, at en fobi er en forskydning af angsten over til et uskyldigt objekt, hvilket sker på baggrund af uacceptable intrapsykiske konflikter.
Angst påvirker bredt:
Angst er et alment psykologisk fænomen, der beskrives som en følelsestilstand, der påvirker mennesket både somatisk, emotionelt, adfærdsmæssigt og kognitivt, hvilket ikke er nogen undtagelse i angstlidelsen: Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD).
Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD):
En psykisk krisetilstand er, når man befinder sig i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan beherske den aktuelle situation (Cullbergs: ”Krise og udvikling”).
Eftervirkningerne af en sådan psykisk krisetilstand kan for nogle individer resultere i angst diagnosen; Post traumatisk stress forstyrrelse.
Hvad er PTSD?
PTSD er en psykisk lidelse, der grupperes under frygtforstyrrelser, fordi det der igangsætter denne lidelse, er en ydre påvirkning, men individets oplevelse af angst på baggrund af det oplevede traume er en central følelse.
Dette kunne eksempelvis ske ved krig, tortur, gidseltagning, voldtægt, langvarig udsættelse for incest, røverisk overfald eller lignende.
Hvad er det centrale ved PTSD? At individet oplevede hændelsen som ekstremt stressende, og den efterfølgende reaktion er præget af angst, hjælpeløshed og generelt en følelse af personlig tilintetgørelse og destruktion.
Vigtige symptomer for en person ramt af PTSD:
- Traumet genopleves i drømme, i flashbacks og i drømmerier, dog kan personen svinge mellem benægtelse eller genkaldelse (mareridt) af oplevelsen.
- Personens følelsesløse attitude overfor verden og undgåelse af stimuli, som minder om traumet.
- Personen oplever angstsymptomer og ophidselse, som ikke var tilstede før traumet skete.
- Disse symptomer er angst (for gentagelse), søvnproblemer, ekstrem årvågenhed, koncentrationsproblemer, overdreven jagen op i visse situationer, udbrud af vrede (mod objekt el. kilde) og endelig en følelse af skam over egen hjælpeløshed i selve situationen.
- Yderligere er traumatiserede personer ofte præget af skyldfølelser, fordi de selv har overlevet, og måske nærstående personer er døde.
Hvem får stillet PTSD diagnosen?
I starten stillede man hovedsageligt diagnosen PTSD for personer, som havde været ofre for traumatiske oplevelser i deres umiddelbare fortid: hjemvendte krigssoldater, voldsofre og naturkatastroferamte personer.
Men senere begyndte nogle behandlere at stille diagnosen PTSD for personer, hvis traumatiske oplevelse lå adskillige år tilbage, hvor patienten ikke havde nogen (bevidst) erindring om traumet.
Navnlig voksne kvinder som stadig var dybt traumatiseret af de seksuelle overgreb, de havde været udsat for i barndommen.
De led af kronisk PTSD, selvom en del af disse kvinder ikke var i stand til at huske incesten på grund af amnesi (hukommelsestab).
Terapiforløbets varighed
Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre kan et halvt år op til et års terapiforløb være nødvendigt for at blive fuld behandlet.
Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og hvor hårdt du er ramt af angst.
Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe dig med din angstproblematik, som du ønsker redskaber til at håndtere.
Onlinesessioner
Bor du ikke lige i nærheden af Aarhus, eller er der andre årsager der forhindrer dig i at komme til min praksis i Aaarhus, så fortvivl ikke. Du kan stadig opstarte et forløb hos mig via online samtaler.
LÆS MERE HER
Priser
Individuel terapi pr. session (75 min.) 950 kr.
Klippekort: Køb 10 gange terapi samlet fra starten af et forløb, og opnå en stor besparelse.
Jeg giver rabat til studerende/ledige. Pris 850 kr. pr. session (60 min).
Individuel terapi referencer
Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj / MOBILEPAY 732016
Hanne Kirkegaard Psykoterapeut med efteruddannelse i relationsfokuseret parterapi og Cand. mag i dansk og psykologi
PRAKSIS INFO
29 82 19 11
MOBILEPAY 732016
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Psykoterapi: individuelle forløb og par- og familieterapi samt udvalgte foredrag/undervisning foregår på adressen: Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, familie og parterapeut, supervisor, underviser og foredragsholder.
“Jeg er dybt optaget af mennesker og udviklingspotentialer. Mit mål i min psykoterapeutiske praksis er at støtte mennesker, der ønsker forandring, inspiration og vækst”.
Psykoterapi og sparring til dig, der ønsker at kende dig selv, din historie og dine reaktioner dybere at kende og finde sammenhæng i dit liv".
Kontakt Hanne Kirkegaard