Referencer
Hvorfor vælge et terapiforløb ved Hanne Kirkegaard (hvad udtaler tidligere klienter):
De bedste ambassadører er de mennesker, der har VÆRET i forløb hos mig.
Jeg kan sagtens selv understrege, at jeg er dygtig, kompetent, erfaren og et medmenneske med stor empati og forståelse.
Det virker bare meget bedre, når det er mine tidligere klienter, der udtaler det.
Herunder deler jeg klienters udtalelser fra deres deltagelse i terapiforløb, gruppeforløb, foredrag
Individuel terapiforløb
– Christine
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?
Efter 10 individuelle sessioner med Hanne er jeg kommet godt rundt om min problematik. Den er ikke forsvundet, men det har været en lettelse at sidde overfor et menneske, der har taget problemet alvorligt og har udfordret mig på min tænkning om mad og mig selv. Jeg har fået arbejdet med mit syn på mig selv og følelser omkring mad, og maden har på sin vis sluppet sit jerngreb om mig – uden dog at have sluppet mig helt fri! Jeg er mere fri i dag, gladere for mig selv og min krop, end jeg var, da jeg startede. Det er jeg meget taknemmelig for.
Vil du anbefale andre at opstarte et terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg anbefaler andre med problematikker omkring mad, krop og selvværd at starte hos Hanne. Hun er skarp, empatisk, og har den erfaring, der skal til for, at hun kan trække de værktøjer op af hatten, der skal til for, at man lige præcist den dag rykker sig. Det er imponerende og utroligt værdifuldt., Camilla, 42 år
Kære Hanne 🙂 Jeg havde lyst til at skrive til dig og takke dig for den inspiration, du har været for mig gennem vores terapi forløb og efterfølgende. Du har virkelig sat gode tanker i gang og givet mig mod til at følge mit hjerte, selvom det til tider er svært. Jeg er ikke i mål (kommer man nogensinde det?), men jeg er kommet langt og kan tydeligt mærke, når noget er forkert for mig og når noget tænder en ild i mig. Derfor kan jeg fortælle, at jeg har taget et stort spring og flytter til udlandet for at arbejde. Det er virkelig at forfølge en af mine livsdrømme! Jeg vil bare takke dig så meget for at have lært mig, at det er okay at være mig, at jeg skal lytte til MIT hjerte og følge MIN vej i livet. Hvad andre tænker er ikke så vigtigt og jeg prioriterer at omgive mig med de “rigtige” mennesker. Du må have en fantastisk sommer:-) De bedste hilsner, “H” (Kvinde i 20-erne)
– Jane Clausen
“Jeg har været rigtig glad for mit forløb på 10 g. individuel terapi (Forløbet Intensivt forløb for overspisere) hos Hanne Kirkegaard, og jeg tænker, at jeg på et tidspunkt vender tilbage til hende, hvis jeg får brug for det. Jeg har fået en meget større forståelse for min spiseforstyrrelse, og jeg har fået mere styr på min angst/utryghed for andre mennesker. Jeg har ikke sluppet spiseforstyrrelsen helt, og det tænker jeg, at jeg måske aldrig kommer til – men jeg har fået et meget venligere forhold til den, og det går slet ikke så galt med overspisningen, som det gjorde førhen. Siden jeg startede hos Hanne I forløb, har jeg tabt 4 kg uden at være på kur.Tak for denne gang til dig Hanne Kirkegaard”. Kh Susanne, 59 år.
– Marianne
– Ellen Nielsen
Hvad var årsagen til for, at du valgte Hannes terapi forløb?Jeg vandt en prøvetime hos Hanne, hvor jeg fandt ud af at vi havde en god kemi. Jeg havde tidligere været i behandling via det offentlige, hvor jeg følte, at jeg ikke fik noget ud af det, derfor valgte jeg at betale for et forløb selv.
Hvordan har forløbet været? Levede indhold op til dine forventninger? Og hvorfor? Er der noget der ikke gjorde, så skriv meget gerne hvad, du ønskede mere af eller anderledes?? Forløbet har været hårdt, men lærerigt. Hos Hanne lærer du at forstå dine følelser, og alt handler ikke bare om mad og vægt, som var det jeg oplevede i min tidligere behandling. Sammen med Hanne lærer man at forstå, hvorfor man bruger mad til at skærme sig mod sine egne følelser, og hun giver en redskaber til at få mærket efter og lytte til sin krop igen.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag? Jeg har fået en meget større forståelse, hvorfor jeg bruger maden, som jeg gør, og derved kan jeg nemmere arbejde med mine problemer. Jeg tænker og bruger stadig enorm meget energy på mad, men med nogle af redskaberne fra Hanne er jeg så småt begyndt at øve mig i håndtere min følelser.
Vil du anbefale andre at opstarte i terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg vil helt klart anbefale Hanne, da hun er super sød og behagelig at snakke med samtidig med, at hun har styr på sin viden. Et forløb hos Hanne er ikke nogen mirakelkur, og man skal selv gøre arbejdet for at blive rask, men hun står klar på sidelinjen til at guide og støtte én, det bedste hun kan. Du behøver ikke kun at have overspisninger for at kontakte Hanne, da hendes fremgangsmåde og teknikker kan bruges på alle former for spiseforstyrrelser.
Julie, 20 år
“For knap et par år siden læste jeg om Hanne i et FO-katalog – og kunne genkende noget i hendes beskrivelse af sig selv – der gjorde at jeg vovede at kontakte hende. Og det var at vove, for det har jeg aldrig prøvet før, og har heller ikke set mig selv som én der har haft brug for terapi. Mit udgangspunkt er et vægtproblem – det er et grundlæggende faktum at jeg vejer for meget, og ikke har formået at gøre noget ved det. Det var spørgsmålet og udgangspunktet. Hanne har hjulpet mig til at nærme mig svaret – også selvom det gør ondt. At lede efter det svar, har bragt mig igennem mange lag af min historie, som vi får kigget på og talt om, på måder som jeg ikke af mig selv ville have gjort. Det er derfor blevet til en slags mental wellness, hvor Hanne hjælper mig til at finde ro og selvtillid i mig selv, ved hjælp af øvelser, opgaver og samtaler. Det er blevet nogle vigtige møder vi har, for det er blevet stunder hvor Hanne tvinger mig til at kigge indad og erkende hvordan jeg egentlig har det.”
– Anonym
Hvilke udfordringer stod jeg med, da jeg henvendte mig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb? Jeg var lige færdiguddannet fra ernæring og sundhed. Jeg var forvirret, ked af det og jeg følte ikke jeg kunne finde hale eller hoved i noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt daglige overspisninger og havde i bachelor-perioden taget 10 kg på. Jeg havde brugt overspisning som en støtte on/off i nogle år. I de år havde jeg været til coach, fået lagt kostplan flere gange, spist restriktivt og haft yoyo vægt. Jeg indså, at jeg ikke kunne komme spiseforstyrrelsen til livs på egen hånd og at det bundede i et følelsesmæssigt kaos.
Hvad var årsagen til, at jeg valgte Hanne som min terapeut I et terapiforløb? Jeg opdagede at Mille Eigaard Andersen var ved at stifte LFS (Landsforeningen for spiseforstyrrede) og igennem samtaler med hende, fandt jeg ud af at jeg måtte finde en som havde forstand på overspisning. Hun anbefalede mig Hanne og jeg begyndte at kigge lidt på hendes hjemmeside og de sociale medier. Jeg fandt hurtigt ud af at Hanne selv har brugt maden i svære perioder, og det var altafgørende for mig at finde en, som selv havde prøvet noget lignede med det, jeg selv kæmpede med.
Hvordan har forløbet været indtil nu i individuel terapi? Hvad synes jeg om de metoder, øvelser og redskaber, som Hanne har præsenteret for mig undervejs? Jeg har mødt en stor forståelse hos Hanne. Den første gang jeg snakkede med Hanne over Skype, løb tårerne i en strid strøm og hun var bare tålmodig og forstående. Jeg har altid haft store forventninger til folk omkring mig og skuffelsen har været stor, når jeg ikke har kunnet få det fra de personer, som jeg har forventet. Men nu øver jeg mig på at se mennesker som de er. Jeg har altid været en person, som taget meget ansvar (for meget) og det har jeg fået redskaber til at arbejde med. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og sige fra. Hannes øvelser og redskaber er udfordrende, men aldrig ubehagelige. Hanne er en støtte hele vejen igennem, og hun er god til at fornemme, hvor jeg er i min proces.
Hvad er resultatet nu? Hvor er jeg landet med mine problematikker i dag? Jeg er ikke fri for overspisningerne, men jeg er nået langt. Mit selvværd er steget, min lyst til livet er blevet større, og de følelser som jeg før har spist på for at fjerne, får lidt efter lidt mere lov til at få plads og være der. Faktisk har mine samtaler med Hanne ført til, at jeg har taget en radikal drejning i mit liv. Jeg troede jeg skulle læse videre, bo i storbyen (København) og alt mulig andet. Men jeg har mærket efter, sagt fra og nu ved jeg kun, hvad der skal ske de næste par måneder. Hele verden ligger åben og det føles både farligt og fantastisk!
Vil jeg anbefale andre at opstarte i et terapi – eller gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg tror på at overspisning ikke kan behandles kun ved at se på vægt og kost, det er nemlig kun symptombehandling. Jeg forsøgte at behandle mine symptomer i lang tid og det var først, da jeg mødte Hanne, at vi sammen fik taget hånd om de rigtige årsager. Jeg tror på, at alle med en spiseforstyrrelse må finde ud af, hvad der ligger til grund for behovet for kontrol/tryghed igennem mad og det kan være rigtig svært på egen hånd. Alle fortjener at nyde livet i stedet for at kæmpe en kamp hver dag og derfor kan jeg kun anbefale, at give sig selv den gave, at gå i et terapiforløb hos Hanne…. hun er møg hamrende dygtig!
Jette Lindbjerg
Jeg stod som et ungt menneske, der var meget udfordret på hvordan man selvstændigt, navigerer i opstarten til et voksenliv.
Hvordan de beslutninger man tager, påvirker en, og ens omgivelser.
Jeg kæmpede med en indre rastløshed, der ofte fik lov til at tage over, og et til tider meget skrøbeligt sind, som jeg ikke altid formået at kunne håndtere.
Hvad var årsagen til for, at du valgte Hanne til din terapeut gennem 4 år?
Jeg havde igennem årene været klar over, at terapi gjorde noget godt for mig, jeg havde gået ved nogle forskellige psykoterapeuter og psykologer, men ved Hanne oplevede jeg første gang en anden slags forståelse, en form for gensidig anerkendelse og respekt.
Det gav mig en tillid til Hanne, hvilket har gjort mit forløb til en meget nærværende oplevelse, det at blive accepteret og opbygge en relation igennem et terapiforløb har været alt afgørende for, hvordan jeg har kunnet udvikle mig.
Hvordan har forløbet været?
Min tid hos Hanne er strukket ud på 4 år, og delt op i 2 perioder + et mentor forløb, hvor Hanne agerede, som en støttefunktion for mig i nogle måneder.
De 4 år har været selvudviklende, indsigtsrigt og mindfull.
Jeg har igennem min tid hos Hanne, lært at mærke efter inderst inde i mig selv, og blevet klogere på hvem jeg egentlig er, som menneske.
Månederne med Hanne som min mentor har også haft afgørende betydning for at jeg ikke røg, helt ned i et sort hul, det at have en FAST, men samtidig omsorgsfuld hånd, hjalp mig ind på rette spor igen.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?
I dag har jeg stadig nogle udfordringer, hvem har ikke det?
Jeg har derimod lært at tage hånd om dem, jeg har lært at styre min rastløshed, jeg har lært at navigere i svære omgivelser og jeg har lært at anerkende mig selv, og mine problematikker.
Jeg har det langt bedre idag, jeg har en større forståelse af mig selv og min omverden og jeg kan atter danne mig et overskueligt overblik over mit liv, hvilket har givet mig en forbedret livskvalitet.
Vil du anbefale andre at opstarte et terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?
Jeg vil anbefale et terapiforløb ved Hanne, fordi Hanne er en meget kompetent psykoterapeut, der forstår og møder mennesket som det er.
Hanne er en meget troværdig person, der skaber nogle rammer, som altid har kunne få mig til at sænke paraderne og søge indad, istedet for at stritte imod.
Jeg har brugt Hanne i både gode og dårlige perioder, hvilket er væsentlig for at kunne oprette en stabilitet i et terapiforløb.
Også er hun faktisk ret sjov, hvis hun ikke var min psykoterapeut, ville jeg nyde at drikke en øl med hende.
Jonas Lindvald
Gruppeforløb / tidligere deltagere ved gruppeterapi
– Jackie
Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et gruppeterapeutisk forløb? Jeg arbejdede som pædagog i et psykisk og fysisk dårligt arbejdsmiljø, der havde aktiveret min spiseforstyrrelse, overspisning. Jeg brugte mad, særligt søde sager, kage, is og chokolade. Til stressreducering og til at få en total oplevelse af afslapning og ro.Jeg overspiste flere gange om dagen i mad og søde sager og have taget 40 kg på i løbet af 1,5 år.Jeg var stresset, trist, frustreret og følte mig meget alene med min overspisning. Jeg var begyndt at isolere mig og mit arbejde fyldte hele mit liv.
Hvad var årsagen til for, at du valgte Hannes gruppeterapeutiske forløb?Jeg kendte Hanne fra et terapi forløb. Hanne har været en fast støtte, som har guidet mig igennem så jeg er kommet ud på den anden side som et andet menneske. Hanne har lært mig, at jeg er stærk og givet mig troen på jeg kan klare mig igennem alle forhindringer på min vej.
Hvordan har gruppe forløbet været? Levede gruppeterapiforløbets indhold op til dine forventninger? Jeg har haft uvurderlig gavn af gruppeterapiforløbet. Hanne`s indsigtsfulde refleksioner og tillidsvækkende håndtering af forløbet har betydet alt for mig. Hanne er et utroligt sødt og empatisk menneske, som blot i kraft af hendes person, giver en umiddelbar tryghed. Jeg har fra første møde med Hanne følt, at jeg kunne tale åbent og ærligt og har med det samme følt mig lyttet til og forstået.
Hanne er meget bevidst om, at det er forskellige mennesker hun arbejder med, og dermed indretter hun terapien, så den passer perfekt til den enkelte person.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag? Gruppen terapien har gjort at jeg for første gang i mit liv ikke føler mig alene med min spiseforstyrrelse. Jeg har lært at rumme og acceptere mine følelser. Fået redskaber til at kunne arbejde videre med at håndtere udfordrende situationer. Jeg har ingen overspisninger og føler mig fri og uafhængig. Jeg har fået overskud til at træne og være social igen. Nænsomt og langsomt tog Hanne mig med på en rejse tilbage til barndommen. Min livshistorie viklede sig ud som et garnnøgle der var forkludret. Vi fik sammen set på, hvorfor det i mit arbejdsliv bliver så belastende for mig, at jeg bliver syg af det. Jeg forstår nu bedre, at navigere og handle i både mit private og arbejdsliv. Jeg er nu bevidst om de indre konflikter jeg har med mig selv.Jeg har i gruppeterapiforløbet tabt 14 kg. Jeg har det rigtig godt og vælger bare i langt højere grad, hvad jeg vil og ikke vil.
Vil du anbefale andre at opstarte i gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg kan på det varmeste anbefale et gruppeforløb hos Hanne. Og jeg vil ikke være i tvivl om at det er Hanne jeg vil vende tilbage til, hvis jeg skulle få brug for det. De ting jeg har lært i gruppeterapien bruger jeg hver dag. I Hanne`s gruppeforløb er der virkelig rum og mulighed for at mærke sig selv. Hanne`s professionelle, lyttende og omsorgsfulde måde at agere på som leder af gruppen, har været udviklende og udfordrende at deltage i.Det kan være både svært, sorgfuldt og befriende sjovt at arbejde med det der er allersværest i et gruppeforløb hos Hanne. Dette gruppeforløb har ændret mit liv.
Anne Mic, 48 år
– Jane
Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et gruppeterapeutisk forløb?
Jeg kontaktede Hanne med udfordringer omkring at maden havde taget magten over mit liv. Jeg tænkte konstant på mad og spiste konstant mad. Blev ved med at tage på, selvom jeg ikke ville og ville bare gerne have et naturligt forhold til mad.
Hvad var årsagen til for, at du valgte Hannes gruppeterapeutiske forløb?
Jeg har prøvet rigtig mange ting, for at få hjælp og styr på min mad, online kurser, psykologer, psykoterapeuter, diætister, men jeg har ikke kunnet finde det, som kunne hjælpe mig. Jeg fandt tilfældigt over Hannes forløb på facebook og tænkte at det måske kunne være noget. Men gik lige i tænkeboks i et par mdr. før jeg sagde ja.
Hvordan har gruppe forløbet været? Levede gruppeterapiforløbets indhold op til dine forventninger? Og hvorfor?
Gruppeforløbet har levet op til mine forventninger.
Jeg har nogle gange tænkt, at det var nogle sjove, og underlige ting, vi skulle igennem. Men det har været det værd, da jeg i dag ikke har samme fokus på mad, som før. Noget virker for nogle og andet for andre, så derfor tror jeg forskelligheden er vigtig.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?
Jeg har i dag ikke samme trælse fokus på mad hele tiden, som før. Det ligger stadig i baghovedet, men ikke længere, så det er det primære i mit liv længere. Jeg kan til tider undre mig over, at jeg nu kan gå i lang tid uden at spise, eller tænke på mad, i forhold til før. Men det er så dejligt.
Hvor jeg før spiste på enhver følelse, god eller dårlig, registrerer jeg den i dag og gemmer den ikke væk med mad. Stor forandring i forhold til før.
Vil du anbefale andre at opstarte i gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?
Jeg kan ikke sige konkret hvad det er, som har gjort forskellen hos mig. Men jeg tror en stor del af det, skyldes at man er i en gruppe sammen med andre, som har samme eller lignede problematikker. Det var en lettelse at kunne fortælle om mine tanker og vaner og ikke være bange for at ikke at kunne blive forstået. At åbne sig over for andre ”almindelige” mennesker og ikke psykologer/terapeuter, som jeg har gjort før. Jeg har aldrig fortalt mine venner omkring mad problematikken, da jeg var bange for deres reaktion. Så derfor kan jeg klart anbefale gruppeforløbet hos Hanne.
Lone, 41 år
– Susanne
– Laila
– Anonym
– Anonym
– Marianne Rosell
– Marianne Gadegaard
“Da jeg begyndte i gruppen var jeg frustreret over at jeg ikke kunne gennemføre et vægttab. Jeg vidste jo nok om mad og motion for at kunne tabe mig. – Jeg havde slet ikke fået det psykologiske aspekt i vægttab med. Men det har jeg nu! Efter to sæsoner på Hannes kursus har jeg lært meget om mig selv og min situation. Jeg ved nu i langt højere grad hvorfor jeg er overvægtig og hvad jeg skal arbejde med for at nå mit mål. Det væsentligste jeg har lært, er at varigt vægttab ikke kun er betinget sund mad og motion, man skal have sit “hoved” med. Hanne er nærværende, inspirerende og hun ved hvad hun snakker om. Jeg ville ikke have været foruden dette kursus.“
– Anonym
Parterapi
Jette og Michael har været i et parterapi forløb ved Hanne Kirkegaard
Hvilke udfordringer stod I med, da I henvendte jer til Hanne i forhold til at opstarte parterapi?
Vi var gået fra hinanden da vi opsøgte Hanne første gang, og Hanne var vores sidste forsøg. Hun fik sat nogle tanker igang, som kom i bevægelse og vi endte med at købe et forløb på 5 gange.
Hvad var årsagen til for, at I valgte Hanne, som jeres parterapeut?
Vi havde skrevet til en masse parterapeuter, Hanne var en af dem der svarede hurtigt tilbage,
Derudover havde hun givet sig tid til, at skrive en omsorgsfuld og konstruktiv mail til os.
Så havde hun ikke lang ventetid. Det var rigtig rart, når man står i krise som vi gjorde, at ventetiden var kort.
Hvordan har forløbet været?
Levede indhold op til jeres forventninger? Og hvorfor?
Vi blev hver især hørt og set af Hanne. Hun kom med nogle gode redskaber og øvelser som vi har taget til os.
Hun hjalp os til at se og høre den anden,
Hanne startede med at stille os spørgsmålet om hvorfor vi var sammen. Det startede tankerne.
I dag er resultatet, at vi er sammen som par igen.
Vi havde meget at kæmpe med hver især, og det forstod Hanne hurtigt og udfordrede os hver især.
Hun så os som individer, der skulle vokse sammen. Hanne er imødekommende, forstående og omsorgsfuld. Alt sammen noget vi havde brug for i forløbet.
Vi kan kun give Hanne de varmeste anbefalinger som parterapeut.
Familieterapi
Familien S – forældre og voksne døtre deler deres udbytte af familieterapi ved Hanne Kirkegaard
Familien S består af et forældrepar i 50-érne samt deres to døtre i 20-érne.
Familie forløbet har bestået af følgende:
- Individuelle samtaler med forældrene
- Individuelle samtaler med døtrene
- Individuelle sessioner samt telefoniske sparring.
- Parterapi forældrene
- Flere fælles familiesamtaler med alle 4 sammen
Da jeg første gang fik en henvendelse fra Familien S, hvor det var en af døtrene i 20érne, der ringede og bestilte første samtale fik jeg kendskab til følgende udfordringer i familien, som havde brug for min hjælp og sparring i forhold til at løse følgende:
Igennem længere tid havde der været konflikter, spændingsfyldte stemninger under samvær, ”alliancer” interne mellem de 4 familiemedlemmer, dårlig kommunikation og problemer i at sætte og udtrykke grænser overfor hinanden.
Derudover oplevede de alle 4 familiemedlemmer anspændte problemer indbyrdes ved indtagelse af alkohol under samvær.
De uddybede selv at de ellers syntes, at de altid har været gode til kommunikation, men fakta var bare at de alligevel var kørt ind i nogle vaner og uhensigtsmæssige hensyn.
Forældrene beskrev; “Vores to børn er meget forskellige, hvilket betyder at vi nemt er kommet til at tage nogle forkerte hensyn”.
Og uddybede omkring alkohol: “Hvis et glas vin smager godt og er hyggeligt, så må to glas være meget hyggeligt – hvad så med fire??? Alkoholen er nu lagt helt på hylden, hvilket har givet et helt nyt perspektiv på livet og samvær”.
Hvordan har forløbet været? Levede indhold op til jeres forventninger?
“Forløbet har været fint og meget logisk opbygget – først de unge mennesker og efterfølgende de to gamle og ansvarlige. Dernæst hele familien, og afslutning med de voksne. Kan ikke se bedre måde at gøre det på! Det har i høj grad levet op til vores forventninger , faktisk mere, da forventningerne ikke var høje ved start, men Hanne er dygtig og velforberedt, så det er de rigtige spørgsmål og problematikker der bliver gennemgået i de forskellige forløb”.
Hvad er resultatet nu? Hvordan har I det sammen nu som familie?
“Vi er i høj grad kommet videre, og virkelig styrket som familie. Vi tør nu at satse på både sommer og vinter ferie sammen, og kommunikationen er virkelig blevet positivt bedre. Alle bliver respekteret mere, og “elefanten i rummet” er smidt ud – vi tør sige tingene”.
Vil I anbefale andre familier et familieforløb ved Hanne Kirkegaard, og i givet fald hvorfor?
“Der er ingen tvivl om, at vi vil anbefale Hanne til andre, og skulle vi fremadrettet få brug for sparring ved vi hvor vi skal finde det. Hanne arbejder meget målrettet, men stadig nænsomt og tillidsfuldt. Man skal nogen gange huske at investere i sig selv og dem man holder allermest af. Hvis bilen lyder mærkelig eller vaskemaskinen ikke fungerer, så skal der jo repareres, der er det bare som om det ikke gælder parforholdet og familien”.
“Vi sætter et billede af Hanne øverst på juletræet i år”.
Læs Familien V´s beskrivelse af forløbet HER.
Familie terapi forløb med Familien V, et forløb der har varet 6 mdr., som består af en mor på 59 år, en far på 63 år, et tvillingepar på 27 år og en yngre datter på 24 år.
Familie forløbet bestod af følgende:
- 1. Gratis 30 min intro samtale med familiens yngste datter på 24 år.
- 1. Individuel samtale med forældrene
- 3 Individuelle samtaler med alle 3 voksne børn
- 5 fælles familiesamtaler á 2 timer pr. Gang med alle 5 familiemedlemmer i fællesskab.
Hvilke udfordringer fik familien V til at henvende sig i familie terapi?
To af familiens søskende havde et anspændt og akavet forhold til hinanden. De kunne dårligt være i samme rum, når familien var samlet.
Det betød, at alle i familien gik lidt ”rundt om den varme grød” ofte, når alle var sammen og ingen vidste rigtigt, hvordan de skulle gribe det an, men snakkede på tværs med hinanden i stedet for at tale sammen og åbent med hinanden.
Forældrene oplevede sig selv som lidt rådvilde og også konfliktsky, hvilket de 3 søskende mærkede konstant og derfor betød det, at alle 5 følte sig lidt overladt til sig selv i at løse og være tilstede i den ”underlige stemning”.
Anspændtheden havde rod i, at den ene af de to søskende for år tilbage havde lidt af en spiseforstyrrelse, hvilket havde betydet, at forældrenes opmærksomhed, hensyn og tid havde været meget optaget og rettet mod det syge barn, der led af en spiseforstyrrelse. Dette havde især den yngste søster lidt under, idet hun følte sig klemt i familien og ofte følte, at den spiseforstyrredes adfærd og regler havde påvirket hende og hele familien på negativ vis. Den tidligere spiseforstyrrede unge, der havde været den ramte gik rundt med en udefinerbar skyldfølelse og et stort ubehag over de følger hendes sygdom havde haft og indvirkning på hele familien, selvom hendes sygdom naturligvis ikke havde været et `bevidst valg.
Disse omstændigheder fra fortiden blev italesat. Der var en løbende bearbejdning og selvforståelse af, hvorfor og hvordan det hele hang sammen, som ligeledes var den røde tråd gennem de fælles familiesamtaler.
Åbenheden og sårbarheden i terapien var med til at ophæve den anspændte dynamik. Tvivl og fejlfortolkninger af hinanden blev derimod afløst af spørgsmål og nysgerrighed til hinanden.
Forældrene forstod deres vigtige rolle og ansvar i forhold til at gå forrest og hjælpe, hvis én eller flere af børnene har det svært og komme på banen verbalt.
De to søskende, der førhen ikke kunne være i samvær med hinanden forstod vigtigheden i at få etableret nye erfaringer og oplevelser sammen ved at turde være alene sammen og få opbygget en ny relation igen, hvilket de lykkedes med.
Alle i familien er blevet klogere på sig selv og ikke mindst hinanden og alle udtalte samstemmende, at det vigtigste de vil huske på fremover er, at turde spørge, være ærlig og åben overfor hinanden, hvis de fremover oplever noget, der går dem på eller sårer.
Læs Familien V´s tilbagemelding HER under referencer/scroll ned til udtalelser fra familiers tilbagemelding.
Er I en familie, der oplever problemer?
Gør som Familien S og Familien V og opstart et familieterapiforløb.
I skal være meget velkommen.
Læs mere HER om familieterapi
Foredrag
“Jeg deltog den 13. november 2019 i et foredrag af Hanne Kirkegaard om personlighedsforstyrrelser. Der blev fortalt om 4 af 11 diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser. Jeg har deltaget i mange foredrag og kurser indenfor dette emner og må give Hanne stor ros. Kan kun anbefale andre, der har interesse for emnet, at deltage i hendes foredrag. Hanne er en meget dygtig og behagelig person, der fortæller på en måde, så alle forstår det. Hun bruger blandt andet anonyme eksempler, så det hele giver mere mening. Personligt, er jeg ”pårørende” og jeg kunne godt have brugt længere tid – tiden fløj af sted. Det er ikke sidste gang, jeg er at finde blandt tilhørerne i salen”. Jane Villemoes Holst
“I bedre Psykiatri Silkeborg, synes vi ”Det var dejligt, at så mange havde fundet vej til vores stærkt udvidede cafémøde den 1. oktober 2019. Oplægget levede fuld ud op til vore forventninger, Jeg oplevede at deltagerne var meget interesserede og lyttende, og jeg tror at alle fik en større viden om personlighedsforstyrrelser, end da de kom. Det var tydeligt, at mange af deltagerne havde egne erfaringer, de søgte oplysninger om og det var min opfattelse, at de fik gode råd med derfra”. Kirstine Faber
“Ørum Bibliotek havde den 5. september, 2013 besøg af Hanne Kirkegaard, som holdt sit foredrag ”Mit liv som sukkerjunkie”. Det var et meget velbesøgt foredrag, hvilket man som arrangør jo altid er glad for.Hanne fortalte med udgangspunkt i sin egen historie om sukkerafhængighed og om, hvordan man bliver den dårlige vane kvit. Netop hendes personlige vinkel på emnet, gjorde at hun havde forsamlingens udelte opmærksomhed og at spørgelysten efter foredraget var stor. Det var en rigtig god aften!“
– Lars Jørn Højlund Larsen
Afdelingsleder/Norddjurs Biblioteker
– Marina Hansen
Biblioteksassistent – Bibliotekerne · Frederiksværk
– Annemette Bondo Lind, cand. mag
kognitiv terapeut og forsker i stress og psykosomatik
– Pernille Jørgensen
-Tine Dannerfjord
Leder af Kvindelinien
– Henriette Nielsen
Leder af Christine Centeret i Aarhus
– Anonym
– Anonym
– Henrik Hulbæk Christensen
ID Coach

– Anette Thornfeldt Fisker
ID Coach
Pia Brøndum Eggertsen Bille
Thuri Bering Johansen
Kh Dorte Slot Nielsen
Michaela HB
Anette Viland Guldfeldt
Ulla Lindholm Pedersen
Stor ros til dig fra Mille Eigard Andersen, formand LFS.
Udtalelser fra foredraget: “Når sjælens hunger forveksles med sulten efter mad” afholdt 3/5-17
Maibritt Schmidt
At høre Jettes historie gjorde det hele meget nærværende og jeg tror mange kunne spejle sig det hun fortalte om de følelsesmæssige udfordringer, der havde igangsat hendes overspisning.
Og så var det rigtig dejligt at du fortalte om værktøjer til at komme ud af overspisningen og at du også sammen med Jette forklarede hvordan hendes forløb ud af overspisningen var forløbet.
Alt i alt et super godt foredrag og en god aften og jeg kan anbefale alle, der overvejer at søge hjælp, at kontakte dig.
Kh Anni Kruse
Udtalelser om foredraget: Sig farvel til din indre jantelov og udlev din livsdrøm
– Henrik Nymark
Fysioterapeut, coach og personlig træner
– Tine Dannerfjord
LEDER af Daghøjskolen Kvindelinien, Aarhus
Super inspirerende foredrag Hanne! Tak fordi du deler så meget af dine erfaringer. Du er sej og handlekraftig 🙂 Mvh Maiken Juul Hansen
– Bettina Christensen
ID psykoterapeut stud. Ved ID Academy
– Charlotte Jensen
Sælger og Yogalærer i House of Harmony
– Allan Thaarup Christensen
ID Psykoterapeut stud. Ved ID Academy
– Hanne Silkjær
Bevidst Sundhed
– Charlotte Nielsen
pædagog
– Margit Læbel
ID Psykotereapeut stud. Ved ID Academy
– Hanna Madsen
indehaver af Energi & Power Factory, Århus
– Lone Dam
ID psykoterapeut
– Jane Clausen
ID Psykoterapeut stud. og Coach / rådgiver ved KarriereCoach.dk
Referencer på baggrund af foredraget: Jeg kan ikke redde dig – men jeg kan gøre en forskel
Udtalelse fra CFD Glostrup, 9 okt. 2019
“Foredraget ”Jeg kan ikke redde dig, men jeg kan gøre en forskel” gav os indblik i foredragsholderens subjektive oplevelser og erfaringer med arbejdet som mentor for en gruppe borgere i Aarhus Kommune. Undervejs blev vi mødt af problemstillinger, moraler og dilemmaer, som de forskellige cases i oplægget lagde op til. Selvom vi primært beskæftigede os med hjemmevejledningsopgaver indenfor døveområdet, fik vi bekræftet og bevidstgjort, at uanset hvilken tilhørsforhold vi har til kommune, borger (døv som hørende), arbejdsplads m.v., har vi de samme udfordringer og problematikker som professionel.
Oplægget gav endvidere stof til eftertanke og anledning til at forfølge og diskutere faglige emner og nøglebegreber som relationsarbejde, anerkendende positiv tilgang, medlidenhed og medfølelse, trekanten (ofrer-krænker-frelser), magteløshed og grænser som professionel.
Et oplæg vi varmt kan anbefale”.
Med venlig hilsen
Jesper Rivera Ditlevsen
Konstitureret virksomhedsleder
CFD Glostrup
Jernbanevej 10-12
2600 Glostrup
“Jeg siger tak for et godt foredrag: Jeg kan ikke redde dig -men jeg kan gøre en forskel, som på en meget praksisnær måde beskriver og dokumenterede kompleksiteten og mangfoldigheden i det at være mentor. Samtidigt synliggjorde dit oplæg også værdien og nødvendigheden af, at der bliver udarbejdet klare trepartsaftaler og målsætninger mellem mentee, mentor og Jobcenter. Det er tydeligt, at du har et dybtfølt engagement i mentorrollen, som bliver kompetent understøttet af dine faglige kompetencer.“
– Jan Johansen
Koordinator / Virksomhedskonsulent – Aarhus Kommune
– Marianne Forsberg, Konsulent
Aarhus Kommune
Kolleger udtaler
– Lene Ince
Psykoterapeut og skoleleder ved Tobiasskolen.
– Lone Hermann Andreassen
Projektleder ved IBC International Business College
– Mette Mølhave
Socialrådgiver / Psykoterapuet
Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj / MOBILEPAY 732016
Hanne Kirkegaard Psykoterapeut med efteruddannelse i relationsfokuseret parterapi og Cand. mag i dansk og psykologi
PRAKSIS INFO
29 82 19 11
MOBILEPAY 732016
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Psykoterapi: individuelle forløb og par- og familieterapi samt udvalgte foredrag/undervisning foregår på adressen: Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, familie og parterapeut, supervisor, underviser og foredragsholder.
“Jeg er dybt optaget af mennesker og udviklingspotentialer. Mit mål i min psykoterapeutiske praksis er at støtte mennesker, der ønsker forandring, inspiration og vækst”.
Psykoterapi og sparring til dig, der ønsker at kende dig selv, din historie og dine reaktioner dybere at kende og finde sammenhæng i dit liv".
Kontakt Hanne Kirkegaard