SARA OG MONOPOLETS DILEMMAER GENKENDER JEG OFTE I MIT PSYKOTERAPEUTISKE ARBEJDE.

SARA OG MONOPOLETS DILEMMAER GENKENDER JEG OFTE I MIT PSYKOTERAPEUTISKE ARBEJDE.

 

”Sara og Monopolets dilemmaer” handler overordnet mest om 2 ting!

Ud fra hvad jeg kan lytte mig til er der to tematikker, som igen og igen går igen:

1. Menneskers problemer med at turde udtrykke individuelle behov

2. Evnen til at sætte grænser.

 

 

 

Jeg elsker mennesker og deres finurlige problemer og dilemmaer, det er selvsagt derfor jeg har gjort det til min levevej, at rådgive, give sparring og tilbyde terapeutiske forløb til mennesker, der er i personlige og relationelle kriser og indre dilemmaer eksistentielt og ofte i relationen med andre.

 

Af nysgerrige grunde startede jeg med at lytte til ”Sara og Monopolet” denne sommer, når jeg havde tid og lejlighed til det, blot fordi menneskers tanker og handlinger interesserer mig. Og fordi mine venner og bekendte, synes det var ”god underholdning”. Så jeg sprang ud i at genhøre en del af programmerne via podcast.

 

Til at starte med var det rædsomt (udfordrende) for mig at lytte til, altså ikke de dilemmaer (problemer) fra mennesker, som havde skrevet ind og bedt om hjælp, det handlede om, men mere pga. de kendtes deltageres ofte ubehjælpsomme og konfliktsyge og undvigende ”gode råd”.

 

Det kriblede altså ofte i mig for at skrive eller ringe derind, fordi jeg hele tiden hører andet og mere, end det der udtrykkes i de indsendte dilemmaer. Jeg er vant til at høre ALT det, der det er siges mellem linjerne og under overfladen.

 

Men naturligt for mig, da jeg i mit arbejde analyserer det mennesker siger og holder det op imod betoninger, kropssprog og det uudtalte i de sætninger, som udtrykkes. Jeg er så og sige fagligt ”skadet” i positiv retning, kan vi roligt sige.

 

Når jeg lyttede til programmerne, slog det mig ofte, at de problemstillinger og dilemmaer, der udspillede sig i menneskernes liv egentlig var så kompliceret, at de burde konsultere psykologer, psykoterapeuter eller familierådgivning i stedet for at skrive til et populært radioprogram.

 

 

 

 

Men det er og er som det er, hvilket jeg også selv oplever ofte i min praksis, mange mennesker vil gerne have et hurtigt fix, et nu-og-her råd eller et magisk ”redskab” og så håber de, at problemet er løst med et snuptag. Desværre er det sjældent muligt.

 

Jeg kunne efter at have lyttet til mange episoder konstatere, at ”Sara og Monopolet” og det jeg oplever i min praksis, har to ting til fælles: Menneskers problemer, kriser og dilemmaer handler overordnet oftest og udspringer af to gentagende problematikker:

1. Problemer med at turde udtrykke individuelle behov
2. Udfordringerne i at sætte grænser.

 

 

Mange af de mennesker jeg møder i min dagligdag i min praksis udtaler ofte, at de undlader at sige fra og sætte grænser eller stå ved deres egne behov, fordi de tror, at det vil gøre andre kede af det eller skabe unødige konflikter i relationerne.

 

Jeg tænker, at mange oplever ovenstående, fordi de har gentagende erfaringer med, at det er ”gået galt” når de skulle sige fra. Men det kan kun ”gå galt med at sige fra” hvis kommunikationen er negativ fra starten af.

 

Prøv i stedet med følgende strategi: Tag udgangspunkt i dig selv og anerkende den anden!

 

Når du skal sige fra, så tror du måske at du er nødt til at kritisere modpartens væremåde eller behov. Tag i stedet udgangspunkt i dig selv og dine behov.

 

Et eksempel kunne være, hvis du har en veninde, der konstant forventer, at I skal ses fx 3 gange om ugen, og konstant presser på og du siger ja til samvær, selvom det er blevet for meget for dig, og du ofte kommer med hvide løgne for at undslippe, da dit behov for at se hende kun strækker sig til 1 gang om ugen.

 

Du undlader måske at sige fra og være ærlig, fordi du er bange for at såre hende ved at sige fra og trække en grænse? Det behøver du slet ikke, du kan sagtens sige fra nemt og positivt.

 

Der er ingen grund til at kritisere hendes sociale behov. Tal blot ud fra dig selv, på en positiv måde og sig: ”Jeg er lidt en ensom ulv ofte, jeg har brug for meget alene tid, jeg elsker samværet med dig, men 3 gange om ugen overstiger mit behov og så mangler jeg min alene tid”.

 

Lyder dette eksempel konfliktoptrappende? Nej, vel:-)

 

God proces med at stå op for dig selv, dine behov og kommunikere nogle grænser på en positiv måde.

 

Kh Hanne