Vælg en side

Snakker du bedst før eller efter sex….?

Rækkefølgen af sex eller nærværende snak er nok det område, hvor mænd og kvinder ofte adskiller sig mest i behov og prioriteter. Det er i hvert fald det, jeg hører gentagende, når jeg har par i terapi i min praksis.

I parterapi møder jeg ofte forskellen i mænd og kvinders behov for sex og navnlig rækkefølgen af, hvornår det skal foregå og stemningen omkring det.

De to mest hyppige problematikker, som jeg møder i min praksis i mødet med par, er savn og længsel efter mere:

  1. Lidenskabelighed og sex
  2. Nærhed og forståelse

Dog hænger det som regel således sammen, at hvis et par holder lidenskaben i kog og jævnligt elsker med hinanden, så holdes nærhed i kommunikation og forståelse af hinanden også langt lettere intakt.

Ønsket om et velfungerende, afvekslende, ligeværdigt og erotisk parforhold betyder vældig meget for de fleste mennesker, men hvis parforholdet er problematisk – kan det for mange være noget af det mest smertefulde at stå i.

Hvorfor daler det seksuelle samvær i parforhold ofte? Og hvorfor er det i mange forhold helt fraværende?

Det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til.

De fleste nævner travlhed, småbørnsliv, træthed… men det er på overfladen argumenterne, men i virkelighed er disse grunde ikke helt sagens kerne.

 De virkelige årsager er derimod ofte:

  • Manglende forståelse og fordybelse i hinanden
  • Fravær af åbenhed og ærlighed overfor hinanden
  • Bange for at fortælle, hvad man foretrækker og tænder på seksuelt
  • Underliggende konflikter, mistet tillid og skuffelser gennem parforholdet, som der ikke er blevet talt ud om

Alle disse årsager kan hobe sig op som en stor ugennemtrængelig mur mellem parret, hvis tiden blot går og der ikke bliver løsnet op og problemerne løst.

Det er her, at mænd og kvinder ofte adskiller sig, hvor mænd oftere vil finde det nemmere at genfinde nærhed og forståelse til sin partner via den seksuelle vej, da vil kvinder ofte have brug for den psykologiske nærhed og forståelse inden, hun kan åbne op for den fysiske nærhed.

Det dilemma kan vokse til et uoverstigeligt problem, som mange søger om hjælp via parterapi til at løse.

Det at vælge parterapi lugter for mange mennesker lidt for meget af KRISE, men parterapi kan netop være det, der afværger krisen eller et truende brud i et parforhold.

Hvis nedenstående problematikker er på færde mellem jer, bør I måske overveje parterapi?

  • Parforholds problemer kan være mange ting. Har I mistet gnisten mellem jer?
  • Er forholdet ren ”leverpostej”? Er der for mange konflikter og misforståelser mellem jer?
  • Har I seksualitets udfordringer? Har en eller jeg begge mistet lysten til sex?
  • Kan I mærke, at det er NU I bør trække i håndbremsen og stoppe op og kigge på hinanden, undersøge det hele med nye øjne, med hjælp fra en professionel terapeut, som objektivt kan give jer nye vinkler på jer selv og hinanden?

I er velkommen til at vælge mig som jeres terapeut i parterapi.

Læs med HER hvad Michael og Jette fortalte om deres parterapi forløb ved Hanne Kirkegaard.

Et godt råd: Vær realistisk og stå ved dit valg af partner i dit parforhold.

”Har du valgt et æble, kan du ikke forvente, at det skal smage og se ud som en pære”.

Med denne kryptiske sætning, da mener jeg, at jeg i min praksis alt for tit hører mennesker, som direkte eller indirekte kritiserer partnerens personlighed. Hvert menneske vælger frivilligt, hvem det vil være sammen med.

Selvfølgelig er det godt og positivt, at man i et parforhold vil arbejde med sig selv og forholdet samt justere på uhensigtsmæssige vaner og negative dynamikker.

Men overordnet set, så tænker jeg også, at det er vigtigt, at man er realistisk i forhold til sin partners personlighed, og står ved sit valg. Der er ikke noget mere nedbrydende i et parforhold, hvis man hver især konstant kritiserer den andens grundlæggende personlighed.

KH Hanne Kirkegaard

Hanne Kirkegaard Psykoterapeut Aarhus

Modtag en GRATIS forsamtale

1:1 session (30 min - online).

TILMELD dig mit nyhedsbrev nu, og du har mulighed for at modtage en GRATIS forsamtale 1:1 session (30 min - online).

Efter din tilmelding skriv en mail til hej@hannekirkegaard.dk og fortæl, at du tilmeldt dig. Derfra aftaler vi en tid til den online samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig. KH Hanne Kirkegaard

NB. Muligheden gælder kun for nye klienter, der aldrig har været i forløb eller samtale i mit regi.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk