Psykologisk gruppeintervention defusing og debreifing

Jeg tilbyder akut krisehjælp for individuelle personer samt defusing/debriefing (psykologisk krisehjælp) til grupper på skoler, arbejdspladser og organisationer eller i andre sammenhænge, hvor en homogen gruppe har oplevet en voldsom hændelse – som fx. akut ulykke, tab/død og/ eller trussel om død.

Hvad kan være sket, hvor psykologisk defusing og debreifing bør anvendes og når ét eller flere af disse forhold før sig gældende:

• Dødsfald eller alvorlig tilskadekomst blandt personalet
• ”Nær-ved-ulykker” eller overhængende livsfare
• Alvorlige trusler eller angreb rettet mod personalet/ eller en elevgruppe
• Arbejdsopgaver i en personalegruppe, der er markant anderledes og voldsommere, end hvad der normal kan forventes
• Risiko for retraumatisering – ligheder med tidligere og alvorlig hændelse
• Situationer hvor personalet er tydeligt påvirket af situationen
• Personalet efterspørger det, uden at ledelsen har været opmærksom på et behov

 

Overordnet om et menneskes krisereaktioner:

”Det er ikke hændelsen i sig selv, men SIG SELV I HÆNDELSEN”, der er vigtigst og interessant.

Det er det, der gør forskellen.

 

Mange spørger: ”Hvad er der sket”?

Det er vigtigere at spørge: ”Hvordan var det at være dig, da det skete”?

Eller: ”Hvordan havde du det, da det skete”?

Det skyldes, at når et menneske pludseligt og uventet står i en uvant krisesituation og krop og psyke rystes af chok og magtesløshed over at være i en ny og skræmmende situation, så er det naturligt at blive bange og føle afmagt samt angst.

 

Uanset om vi selv og andre bagefter og i selve situationen rationelt siger: ”Jeg var ikke i fare og hvorfor overreagerer jeg så meget”? Eller: ”Jeg stod jo bare lige ved siden af, det var jo ikke mig der kom til skade? Så betyder det ikke noget for kroppens og sindets psykologiske reaktionsmønstre.

 

Som jeg plejer at sige til de mennesker jeg har i terapi efter en chokerende oplevelse. Din krop er som sådan ”ligeglad” med om du reelt var i fare, hvis du følte dig i fare, så er det dét din krop husker, og så er det det der skal bearbejdes. Derved skal sætningen: ”Det er ikke hændelsen i sig selv, men DIG SELV I HÆNDELSEN” forstås som det, der giver mening, når jeg arbejder med at bearbejde menneskers psykologiske krisereaktioner.

 

 

 

 

 

Om psykologisk defusing og debriefing generelt:

For både defusing og debreifings processerne gælder det, at gruppeprocessen og metoderne primært bruges i en gruppe, der er homogen, dvs. En gruppe af personer, der har en tilknytning sammen før og efter episoden, krisen, ulykken, dødsfaldet mm.

 

Hvad kan være gået forud for defusing og debriefing?

En ulykke, en trussel, en arbejdsulykke, et pludseligt dødsfald. Noget voldsomt, der har rystet en gruppe mennesker, der arbejder tæt sammen eller som har en fælles referenceramme af samvær.

 

Processen er en psykotraumatologisk gruppeintervention.

 

Processen i gruppen er støtte og bearbejdning – ikke terapi.

 

Gruppen er mere i fokus end den enkelte person. Med andre ord: Der er ikke tale om individuel behandling med tilskuere. I gruppeinterventioner anerkender og responderer jeg på alt, der sker. Jeg italesætter, at fx én er ramt (rystet) og har det dårligt.

 

Jeg inddrager gruppens ressourcer – stiller inkluderende spørgsmål, kig på jeres kollega, hvad kan I sige, der kan hjælpe ham/hende lige nu? Udvekslinger og evt. spørge, hvordan var det at høre dine kolleger sige dette lige nu?

 

Defusing og debriefing kan afdække behov for individuel kriseterapi og bearbejdning og kan igangsættes sideløbende eller efterfølgende.

 

Hvem og hvor kunne Psykologisk defusing og debriefing give mening at facilitere:

 

• Folkeskoleklasser, gymnasieklasser, videregående uddannelsessteder, holdundervisning og undervisere
• Vuggestuer, børnehaver, SFO – hvor børn kan komme til skade og de ansatte er ramt og rystet
• Pædagogiske væresteder, bosteder, landets krisecentre
• Sygehuspersonale, psykiatriske afdelinger for ansatte
• Arbejdstilsynet
• Fængsler – fængsels ansatte, ansatte i landets retshuse
• Ambulancereddere, politi/militær personale
• Togpersonale, busselskabets ansatte
• Beredskabsstyrelsen og ansatte, brandvæsen
• Alle virksomheder med produktionsafdelinger, hvor arbejdsskader kan forekomme
• Amter og regioner
• Kommuner – jobcentre

 

 

NB! For både defusing og debriefing gælder: Der skal være gennemført teknisk/taktisk evaluering (af fx ledelsen/ de overordnede) forud for og holdes skarp adskilt fra den psykologiske defusing og debriefing, som jeg foretager.

 

 

 

 

 

Defusing (foretages få timer efter hændelsen – indenfor 1 døgn).

• Kort møde
• Umiddelbart og kort tid efter hændelsen
• Mulighed for at dele tanker og oplevelser
• Kort proces – max 1-2 timer
• Psykoedukation om krisereaktioner – herunder bla. gennemgang af ”6-timers-reglen” efter chokerende hændelser.

 

 

”6-timers-reglen”

Fra forskning og evident viden fra krisepsykologi ved vi at de første 6 timer er ret afgørende for, hvordan udvikling og bearbejdning af et traume samt lagring af en chokerende hændelse for et menneske på sigt kan forløbe.

Dvs. de første 6 timer kan være ret afgørende for bearbejdningen af en voldsom hændelse.

• Forsøg ikke at sove – heller ikke selvom det er nat, da den voldsomme hændelse sker. Det skyldes, at den vågne hjerne bearbejder bedre end den sovende hjerne.
• Spis og drik almindeligt så vidt muligt
• Undgå alkohol og sovemedicin mv.
• Hold dig beskæftiget med noget, du godt kan lide og som er velkendt for dig – fx Netflix, spil, film, oprydning eller høre musik/podcasts. Dvs. noget du plejer at lave, da erfaringen viser, at mennesker nemmere falder til ro igen efter en voldsom hændelse, hvis de foretager sig noget dagligdags. Og det er en vigtig pointe: ”Det er helt ok og normalt at agere normalt i en unormal situation”!
• Du må gerne gøre noget fysisk, hvis det føles som en hjælp – træning eller en gåtur.
• Undgå at tale og skrive om oplevelsens indhold indenfor de første 6 timer med udenforstående! Dog – bedst at tale med krisefagfolk (krise specialister). Tal ikke med andre udenforstående, pårørende om hændelsens detaljer de første 6 timer. Det er fint at fortælle en overskrift, men vent med detaljer mm. De, der ikke var tilstede har en tendens til at dvæle ved detaljer ved hændelsen og spørge uforsigtigt ind til det skete, hvilket kan overbelaste dit nervesystem traumatisk. De pårørendes reaktion og forfærdelse på det, du har oplevet kan ”smitte” dig og skabe mere uro, reaktioner og traumer i dig. Dit nervesystem arbejder i forvejen på højtryk i bestræbelsen på at bearbejde en chokerende hændelse, derfor har du og dit nervesystem ikke brug for andre menneskers stærke reaktioner oveni.

 

 

 

Debriefing er mest brugt og udbredt (foretages efter 1-3 døgn efter hændelsen).

I gruppesammenhænge laver jeg psykologisk debriefing, hvor hændelsesforløbet rekonstrueres og bearbejdes. For grupper kan 2-4 gange psykologisk intervention normalt være nok.

• Længere møde
• 1-3 døgn efter hændelsen
• Gruppens bearbejdning af voldsomme oplevelser, tanker, følelser mv.
• Længere proces – ofte timer (2-4 timer)
• Kan bestå af flere møder og bearbejdninger i gruppen

 

 

Jeg hjælper med at gennemføre en gruppeproces, hvor deltagernes følelser og tanker er i fokus, og ikke at finde en bestemt løsning eller mening i det oplevede. Måske snarere at bearbejde med gruppen, at det der skete var meningsløst og skræmmende.

 

Alt er ok og tilladt at føle og udtrykke. Jeg har ikke nogle bestemte normer/”regler” for eller på gruppens vegne om, hvad de skal føle mene og udtrykke. Det kan være en proces, der skal følges op af flere møder og/eller individuel kriseterapi.

 

 

To faser i min debriefing:

 Fakta i hændelsen: Hvad har I oplevet?

 Overgangen til:

 Sig selv i hændelsen: Hvordan havde du det, da det skete?

 

Tidligere erfaringer og opgaver med debriefing i mit regi:

Aalborg sportshøjskole: Jeg har tidligere lavet psykologisk debriefing i en mindre gruppe på en sportshøjskole, i forbindelse med en kursists selvmordsforsøg og de ramtes psykologiske påvirkninger og reaktioner.

EUX Gymnasium klasse i Aarhus: I forbindelse med elevers studiebesøg i udlandet og overværelse af terror trussel havde alle klassens elever brug for debriefing og fælles bearbejdning.

 

 

Hanne Kirkegaards erfaring/uddannelse samt efteruddannelse i forhold til intervention og individuel kriseterapi samt gruppe debriefing og defusing:

Efterudd: Kursus ved Center for Beredskabspsykologi v: Defusing og debriefing for psykologer og andre behandlere juni 2022.

Efterudd. RITS Psykotraumatologi trin 1-4 ved Center for Beredskabspsykologi / maj-juni 2016

Selvstændig psykoterapeut i egen praksis siden 2010 med hundredvis af terapisamtaler med mennesker i krise, chok og traume reaktioner.

5 års gruppeterapi erfaring i eget regi samt 15 års foredrags- og undervisningserfaring fra egen praksis samt tidligere ansættelser som højskole og gymnasielærer.

Pris pr. Time: Defusing og debriefing – uanset hvor mange deltagere der er tilstede: 3000 kr. + kørsel.

  

Læs også min artikel: Tag dine følelser og reaktioner alvorligt – Giv dig selv tid til bearbejdning udarbejdet af Ulykkespatientforeningen i okt. 2022.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af webinaret psykologiske reaktionsmønstre hos pårørende, i webinaret dykker psykoterapeut Hanne Kirkegaard ned i hvordan man som pårørende kan forstå, rumme og acceptere egne reaktioner som pårørende.

Se det online webinar online HER

Læs også: “Når sorgen rammer dig som en orkanisk bølge og du hvirvles rundt i kaos”. Om sorg og sorgprocesser.