Vælg en side

Læs med og få mine 6 bedste ferietips for dig, der lever i en familie, parforhold eller til dig der er single.

Alle tipsene skal hjælpe dig til at få en dejlig ferie, hvis udfordringer opstår, og hvordan du kommer videre midt i en indre/ydre anspændt stemning.

Nu står sommerferie snart for døren for mange mennesker.

Sol, sommer og krise?

Hører de tre ord sammen, kan du tænke?

Ikke nødvendigvis eller forhåbentlig. Vil jeg mene. Men for mange er det alligevel det, der kan komme til at ske.

Sommer og ferie dufter af forventninger om ro, hygge, oplevelser. Solen der skinner og de indre batterier, der skal lades op.

Det håber jeg også inderligt, er det, der vil ske for dig denne sommer.

Jeg ønsker ikke at være lyseslukker, vil blot fortælle dig lidt om, at jeg hører fra mange familier, par og singler, at sommeren kan være lidt svær at komme igennem, så oplever du det samme, er du/I bestemt ikke den/de eneste, der har det på den måde.

Mange familier, par og singler oplever, at sommer er en højtid – på linje med jul, som kan være svær at komme igennem af forskellige årsager.

 

Hvis du er en person, der lever alene, kan det måske aktivere ubehag og alenehedsfølelser, hvis du ikke har så meget /eller få planer at se frem til i din ferie.

Dine venner og bekendtes glædestålende Facebook og Instagram opslag fra idylliske ferier, kan vidne om sammenhold og nærhed, som du måske længes efter.

Her er et par tips til dig, der lever alene: Kom mere positivt gennem sommeren.

Få mine bedste råd: Kom igennem efteråret uden at dykke ned humørmæssigt eller øge din trang til overspisning!

 

 Lær af sidste års erfaringer, skete der for lidt, fik du prioriteret din tid forkert eller andet?

Så tag ved lære af dette, gør noget andet end du plejer:

  • Tag på sommerhøjskole/ eller solskinsrejse sydpå og mød andre, der ligesom dig ikke har familie at være på ferie med.
  • Er det småt med pengene? Så meld dig som frivillig. Der er masser af camps for børn/unge, der har brug for frivillige voksne. Musikfestivaler efterspørger også altid frivillige, hvilket er en oplagt måde at møde nye venner/bekendte på samtidig med, at du bidrager positivt.
  • Nyd det bedste ved sommeren. Nyd lyset, solen og farverne – udforsk dit nærområde; skov, evt. strand ved gå/cykelture. Gå nye steder hen, end du plejer. Leg turist i din egen by.
  • Lav en liste over ting, du mangler at få lavet i dit hjem. Ryd op/ommøbler eller mal dit hjem. Nyd at du har ekstra tid, vend det til en konstruktiv fordel fremfor kedsomhed.
  • Åben dine øjne for nabolaget. Måske er der andre naboer i lejligheden, nabohuset, som også er meget hjemme i løbet af sommeren. Grib chancen, arranger en fælles grill aften i det fri, i fælles gårdhave, haveanlæg mm. Eller foreslå en fælles gåtur.
  • TÆNK positivt, dine tanker kan meget nemt forme dine dage. Kommer du ind i en positiv spiral af tanker, så genererer dette bedre velvære, tilfredshed og du vil opleve, at de mennesker du møder på din vej, er mere positive og åbne overfor dig.

 

 

6 tips til dig, som har familie, fx børn og – eller mand/kæreste.

Jul og familien - Hanne Kirkegaard blog

 

Dig/jer: som har set frem til endnu en tiltrængt sommer ferie, hvor I alle sammen skal nyde samvær og oplevelser sammen.

Har du prøvet at opleve, at forventningerne til det, du håbede skulle ske, ikke helt levede op til dine forhåbninger?

Måske var 3 uger i en campingvogn for trangt og for længe?

Måske var en uges charter ferie for hurtigt overstået?

Måske var din kæreste/samlever ikke så romantisk eller nærværende, som du havde brug for?

Måske var der lidt for mange skænderier i mellem jer?

Måske oplevede du, at børnene var vrøvlede og utilfredse?

Da sommerferien var slut, var du mere udmattet end inden ferien?

Sådan skal det ikke være i år.

Lær af sidste års erfaringer.

 

Herunder kommer 6 tips, der hjælper dig, der har en familie på vej til en god ferie.

  1. Få fra starten af inden feriestart talt med familien om forventninger til kommende ferie. Når alle kender hinandens forventninger, er det meget nemmere at tage eventuelle udfordringer undervejs.

 

  1. Føler du dig på ferien lidt irritabel eller i dårligt humør en dag. Tag dit ansvar. Vær ærlig og meld ud: ”Jeg er lidt irriteret i dag, det har ikke noget med jer at gøre, blot noget i mig. Så hvis jeg er lidt stille i dag, så har det ikke noget med jer at gøre”.

 

  1. Nedsæt forventninger om 100% samvær: ”Giv dig selv fri” – hellere melde ud til familien, at i dag har jeg brug for at få ladet batterier op alene i et par timer. (Gå en alene tur, løb eller gør noget andet alene).

 

  1. Opstår der en konflikt mellem dig og din partner? Du har måske mest lyst til at trække dig ind i jer selv. Gør det modsatte! Forsøg at erkend egne fejl og tilgiv den anden for hans/hendes. Har du mistet tillid/tiltro til den anden så vid, at tillid kun kan genopbygges i dialog og nærvær og ikke i tilbagetrækning fra hinanden.

 

  1. Tal og kommuniker tydeligt. Forvent ikke at andre skal gætte sig til, hvad du har brug for? Lav et fælles familiemøde i starten af ferien, hvor I får lavet en fælles liste over ting, I gerne vil opleve sammen samt familieregler gældende for ferien. Regler er nemmere at overholde, hvis alle har været med til at lave dem i fællesskab.

 

  1. Vær taknemmelig! Taknemmelighed over det du har. Fokuser på det som er værdifuldt i de relationer, du har. Fokuser mindre på det, som de ikke kan give dig. Vær realistisk. Én eller få personer i dit liv kan ikke nødvendigvis opfylde alle dine behov.

 

Jeg ønsker dig nu på egen hånd eller i samvær med andre en helt fantastisk dejlig ferie.

Få mine bedste råd: Kom igennem efteråret uden at dykke ned humørmæssigt eller øge din trang til overspisning!

 

Brug for sparring efter ferien?

Læs mere om familieterapi

Læs mere om parterapi

 

Glade sommer SOL smil og tanker

KH Hanne Kirkegaard

Hanne Kirkegaard Psykoterapeut Aarhus

Modtag en GRATIS forsamtale

1:1 session (30 min - online).

TILMELD dig mit nyhedsbrev nu, og du har mulighed for at modtage en GRATIS forsamtale 1:1 session (30 min - online).

Efter din tilmelding skriv en mail til hej@hannekirkegaard.dk og fortæl, at du tilmeldt dig. Derfra aftaler vi en tid til den online samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig. KH Hanne Kirkegaard

NB. Muligheden gælder kun for nye klienter, der aldrig har været i forløb eller samtale i mit regi.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk