Ændringer af psykologisk overvægt og overspisning sker ikke kun ved at have et ensidigt fokus på den fysiske krop, træningen og maden. Navnlig ikke når overvægten for mange skyldes, at mad bruges som trøster og dulmer af følelsesmæssigt ubehag.
Et stort vægttab kræver i rigtig mange tilfælde psykologisk vejledning og indsigt og for mange decideret træning i at mærke og acceptere egne følelser, før den overvægtige føler sig parat til at tabe kiloene. Hvorfor forholder det sig således? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor den bedste kur i virkeligheden er terapi!
Når jeg bruger ordet: SJÆLS HUNGER, så rækker det ud over, hvad psykologien definerer i forbindelse med overspisning og det, der typisk foregår i det terapeutiske rum. Sjælelig hunger betragter jeg helt personligt, som en spirituel følelse af længsel efter en væren i at være den man er på godt og ondt – med fuld accept af sig selv.
Når det af individuelle grunde kan være svært, at være den man inderst inde er, eller man er bange for at udfolde sin egen kraft og i stedet lukker ned, så opstår der ofte et tomrum, som for nogen forveksles med sult efter mad. Dvs. sjælen tror den er sulten, men det er ikke efter mad – derimod blot efter at være sit eget sande jeg.
BINGE EATING DISORDERS (BED) Binge Eating Disorders (BED)
karakteriseres ved tvangsoverspisning, kaldet Binge Eating Disorder, der defineres som gentagne episoder med tvangsmæssige overspisninger (binges) uden opkastninger eller andre former for umiddelbar og uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd. BED er relateret til højt BMI (Body-mass index), selvom ikke alle med BED er overvægtige.
Forekomst: BED forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning, hvor mænd udgør 1/3 af patienterne. Blandt overvægtige forekommer BED hos ca. 8%. Blandt de personer, der opsøger behandling for overvægt, er forekomsten af BED meget højere, måske op til 15%.
Tvangsmæssig overspisning – Binge Eating Disorder, BED
– er den oversete spiseforstyrrelse i Danmark.
Heldigvis er der efterhånden ved at komme mere opmærksomhed på lidelsen, men stadig er det for den ramte ofte forbundet med stor skamfølelse og tabuisering at stå frem og søge terapeutisk hjælp. For mange går der år, før dette skridt tages.
Min teori er, at det kan hænge sammen med, at BED endnu ikke er en anerkendt lidelse i WHO’s diagnoseliste ICD-10. For når samfundet og det diagnostiske system endnu ikke anerkender lidelsen på lige fod med anoreksi og bulimi, hvordan skal den enkelte klient så kunne anerkende sig selv og sin lidelse?
Til trods for, at Sundhedsstyrelsen anslår, at der ca. Er 40.000 mennesker, der lider af overspisning – (mon ikke tallet reelt er langt højere?). Under alle omstændigheder, trods det høje tal, er BED endnu ikke en selvstændig diagnose i ICD-10, hvilket betyder, at disse mennesker ikke er omfattet af en behandlingsgaranti og ikke har meget hjælp at hente i det offentlige.
Ofte er der et ensidigt fokus på det fysiske udtryk ved BED, fx overvægten, det slidte knæ, den svage ryg, hvorfor en fysisk symptombehandling ofte er det, som tilbydes, navnlig operation (herunder fedme operationer) eller fysisk træning, og desværre overses den psykologiske betydning bag det fysiologiske udtryk.
Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005, Spiseforstyrrelser – Anbefalinger for organisation og behandling anbefalede, at BED skulle behandles som en psykiatrisk lidelse på linje med anoreksi og bulimi. Derudover lød anbefalingerne på, at BED skal opdages tidligt, at henvisningsvejene bør være enkle, og at der etableres behandling for mennesker med BED.
Alt tyder på, at BED i 2018 vil blive optaget som en selvstændig diagnose i ICD-11. Men hvor kan disse mennesker indtil da søge hjælp og behandling? I det offentlige system er der ikke målrettet hjælp at hente.
Så længe BED ikke er opstillet i ICD-10, er det min erfaring, hvilket jeg ofte har hørt fra klienter, at de via egen læge får stillet diagnosen angst eller depression. Dette behøver ikke at være en fejldiagnosticering, idet mange klienter med BED rent faktisk er komorbide. Fra egen læge henvises de til psykolog, som behandler dem for lidelserne depression og/eller angst, men dette betyder desværre ofte, at hovedlidelsen BED forbliver ubehandlet terapeutisk, hvorved klienten ikke får den specialiserede behandling og hjælp, hun har brug for.
Så for den enkelte klient, der lider af BED, kræver det rent faktisk stor selverkendelse, bevidsthed og overskud – herunder også økonomisk – at opsøge den specialiserede terapeutiske hjælp på egen hånd.
KENDETEGN PÅ OVERSPISNING
Overspisning med heraf følgende overvægt er ikke kun et fysisk problem. BED bunder ofte i en følelsesmæssig affektregulering, som kan hænge sammen med overgreb, depression, angst, misbrug og personlighedsforstyrrelser, hvorfor det ofte er disse problematikker, der springer i øjnene, når man som terapeut møder en typisk tvangsoverspiser.
Jeg vil her understrege, at jeg i min terapeutiske praksis dog har mødt en del normalvægtige tvangsoverspisere, hvilket måske er overraskende for en del terapeuter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det langtfra er alle, som lider af BED, som er overvægtige. Nogle er normalvægtige eller ligefrem slanke. Pointen er, at vi ikke via et menneskes umiddelbare fysiske udtryk med sikkerhed kan vide, om der er tale om BED eller ej. Inden jeg går mere i dybden med, hvordan jeg arbejder terapeutisk med BED-klienter, vil jeg gennemgå nogle af de typiske symptomer og udtryk, som kendetegner klienter med BED, da disse symptomer ofte vil komme i spil i et terapeutisk forløb.
Er du interesseret i at høre mere om overspisning og om, hvordan jeg arbejder terapeutisk med BED-klienter i terapeutisk forløb, så kan du deltage gratis i en temaaften om overspisning d. 6. april i København og d. 3. maj i Åbyhøj. Læs mere på DLFS.DK (landsforeningen for spiseforstyrrede og pårørende) hjemmeside
Kh. Hanne Kirkegaard
