Vælg en side

Sukker søndag

– dit liv som sukkerjunkie….om søndagen og alle de andre dage.

Sukker fylder rigtig meget for mange mennesker, særligt sukker søndage, kan mange nok nikke genkendende til. Søde sager kommer let til at fylde lidt ekstra for mange her i efterårsmånederne, mørket indhyller os i lidt mere hjemlig isolation og ligesom nogle dyr går i hi, så har mange mennesker, i efteråret og i løbet af vinteren, en tendens til at blive mere indadvendte og knap så aktive. Desværre betyder det også for en del, også lidt for meget hyggesnack og søde sager, hvilket for nogen kan blive en næsten daglig afhængighed, der i længden skaber en ”craving for more” og træthed samt tristhed, når kroppen prøver at undvære det søde.

Sukkerafhængighed ? Trang til søde sager? Sukkerjunkie? ”En sød tand”?

Ja, kært barn har mange navne! Kender du det der med, at når der er ro om aftenen, du er træt og udmattet efter en lang dag med arbejde, studie og dagligdags forpligtelser, at trangen til noget sødt opstår? Så sikkert som det er, at solen står op næste morgen???

Chokolade, slikposer, is, flødeboller, bolscher – ja, alt som er sødt. DU ELSKER det bare SÅ meget, og du føler, at du er nødt til at spise et eller andet sødt hver dag, du kan bare ikke lade være. Gevinsten ved at spise de søde sager kommer øjeblikkeligt:

Nydelse, velvære, tryghed, ro osv.

MEN, der er også mange fysiske, følelsesmæssige og psykiske reaktioner, som du nemt kan opleve:

  • Konstant lyst til søde sager
  • Overvægt i mange tilfælde
  • Træt uden grund og rastløs
  • Koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær
  • Let til frustration, irritation eller vrede
  • Trist/ depressiv og sortsyn
  • Impulsiv, opfarende og/eller ubehersket
  • Let til tårer
  • Lavt selvværd

Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, kan det være, at du er sukkerafhængig!

I det følgende vil jeg fortælle dig mere om min viden og erfaring med afhængighed af sukker.

 Hvilke følelsesmæssige tegn er der på mad- og sukkerafhængighed?

De følelsesmæssige tegn kan ofte forveksles med depressivitet, hvilket får mange læger til fejlagtigt at diagnosticere deres patienter med en depression. Men en del side-symptomer, som afledes af mad – og sukkerafhængighed, er rent faktisk tristhed, pessimisme, selvhad, skam, let tendens til at være hidsig, opfarende eller voldsomt selvbebredende samt en følelse af at være “lukket inde I en beholder”. Verden føles fjern og uoverkommelig – selv almindelige pligter i hverdagen føles uoverskuelige, hvorfor personen har lavt overskud og overblik.

Hvorfor er det så svært at komme ud af et mad- og sukkerforbrug?

Min erfaring er, at mad- og sukkerafhængighed næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, som hen ad vejen udvikler sig til en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært. Derfor er det et mønster, som mange kan være “fanget” i, i årevis, og derfor har svært ved at komme ud af på egen hånd.

Derudover er det vigtigt at vide, at sukkerafhængighed OGSÅ har en stor indvirkning på den fysiske tilstand i kroppen.

Sukker er humørregulerende

  • Hurtige kulhydrater (sukker) påvirker hjernen til at producere mere serotonin
  • Serotonin en neurotransmitter, der har med humøret og med sultregulering at gøre
  • Serotonin = findes også i antidepressiv medicin.

Spiser man meget sukker og hurtige kulhydrater, produceres meget serotonin i hjernen. Prøver man at afvænne sig fra søde sager ved at gå på en restriktiv diæt, da oplever navnlig sukkerafhængige personer abstinenser og kropslige reaktioner på lige fod med en heroinafhængig, som går på afvænning fra sit stof.

Alt kan ikke forklares følelsesmæssigt og psykologisk, der er også en kropslig/fysisk dimension.

Bagrunden for, hvorfor vi foretrækker sukker og fedt?

  • Hjernen er indrettet således, at den automatisk holder af sødt og fedt.
  • Hos spædbørn er det en vigtig funktion, fordi denne smagspræference for sødt og fedt sikrer, at barnet drikker modermælken og får tilstrækkelig energi til at vokse.
  • Smagen for det sure og bitre er til gengæld noget, som vi først lærer gennem vores opvækst.

Smag for modermælken. Hjernen er indrettet således, at den automatisk holder af sødt og fedt. Det er smart fordi hurtig energi (sukker) og længerevarende energi (fedt) sikrer os overlevelse. Hos spædbørn er det en vigtig funktion, fordi denne smagspræference for sødt og fedt sikrer, at barnet drikker modermælken og får tilstrækkelig energi til at vokse. Smagen for det sure og bitre er til gengæld noget, som vi først lærer gennem vores opvækst.

Tilvænning til den sure smag. Børn skal lære at holde af sur og bitter mad, fordi vores smagsløg ikke er programmeret til det sure og bitre og en lang række andre smagsstoffer (aromaer). Børn, som får sukkerholdige drikke de første måneder af deres liv, har stor sandsynlighed for at udvikle ”en sød tand” – dvs. smagspræference for det søde senere i livet. Børn, der f.eks. får bitre modermælkserstatninger, spiser derimod flere bitre grøntsager og sure frugter and andre børn.

Fysisk afvænning fra sukker

Du kan hjælpe din krop på vej ud af sukkerafhængigheden ved at stabilisere dit blodsukker ved at spise masser af protein (magert kød, ost, æg, fjerkræ og skyr) og fedtstoffer (nødder, avokado, pesto og olie).

Du kan også vælge at tage ”En kold tyrker” (no sugar), det er det mest effektive for de fleste:

Efter 5 dage: Mærkbare fysiske ændringer: ingen hovedpine og smerter i kroppen/fysiske trang til sukker meget formindsket

Efter 3 uger: Den psykiske trang til sukker er væsentlig formindsket

Efter 3 mdr.: Trangen til sukker er nærmest ikke eksisterende

Bliv fri af din sukkerafhængighed – arbejd også med din bevidsthed

Lav en personlig motivationsliste: Nedskriv alle dine POSITIVE argumenter for, hvorfor du skal fastholde din sukkerfri livsstil!

Når sukkertrangen opstår: Forsøg at gøre noget andet, fokuser på det andet, hvis din sukkertrang stadig er der efter 20 min. Så gør op med dig selv, om det er ok at spise sukker, men gør det uden dårlig samvittighed. Accepter dit valg.

Kig indad: Bliv klogere på, hvilke følelser aktiverer din sukkertrang?

Spiser du, når du er stresset, træt, ked af det, eller når du skal hygge?

Spørg dig selv: “Er det sukker jeg har brug for lige nu”? Kan svaret være en pause, søvn, omsorg, latter eller kærlighed ?

Begynd at opfylde dine egentlige behov i stedet for at bedøve dig selv med sukker. Det kan godt lykkes at få et afslappet forhold til sukker, men det kræver lysten til at se på sig selv og sine mønstre.

For en lang række mennesker handler sukker om, at det repræsenterer en følelsesmæssig erstatning for måske at udleve sit liv og tage nye valg. Ja, mad misbrug kan dække over meget, som er ubevidst. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe andre til at finde ud af, hvorfor mad betyder det, det betyder, hvorfor mad og sukker bruges i alle mulige situationer og ikke mindst, hvordan den enkelte kan komme videre, blive fri af den følelsesmæssige afhængighed, som sukker og mad udgør.

Det er ikke en nem vej, hvis sukkerafhængigheden i den grad udgør en massiv vane i krop og hoved, men det kan lade sig gøre.

Kærlig hilsen Hanne

 Vil du vide mere og have flere redskaber i kampen mod mad og sukkerafhængighed?

Prøv at gå i terapi – før du går på kur.

Modtag en GRATIS forsamtale

1:1 session (30 min - online).

TILMELD dig mit nyhedsbrev nu, og du har mulighed for at modtage en GRATIS forsamtale 1:1 session (30 min - online).

Efter din tilmelding skriv en mail til hej@hannekirkegaard.dk og fortæl, at du tilmeldt dig. Derfra aftaler vi en tid til den online samtale.

Jeg glæder mig til at møde dig. KH Hanne Kirkegaard

NB. Muligheden gælder kun for nye klienter, der aldrig har været i forløb eller samtale i mit regi.

Tak for din tilmelding!

Share This

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere her https://policies.google.com/technologies/types

Luk