Terapeutisk arbejde med overspisning
Grundlæggelsen af overspisning påbegyndes som regel altid i teenageårene. Undersøgelser har vist, at personer med lavt selvværd har større risiko for udvikling af en spiseforstyrrelse og personer, der udvikler spiseforstyrrelsen, er ofte særligt sensitive (sårbare) personer, og årsagsforklaringen har tit ”tråde tilbage” til opvæksten – herunder navnlig relationen til mor.
Hvis jeg under et forløb med dig får klarlagt, at årsagen til din overspisning har at gøre med uforløste følelser i forhold til nære relationer, er det relevant for mig at arbejde terapeutisk med din fortid og erindringer om opvæksten.
Jeg tager udgangspunkt i syv psykologiske perspektiver og niveauer (udarbejdet af Ole Vadum Dahl), som jeg relateres til overspisning:
- Adfærdsmæssigt er det at overspise noget, der kommer til udtryk som umiddelbar handling/valg for den enkelte.
- Spisningen igangsættes af kognitive sindsprocesser, tanker, mental aktivitet, fx tanker som: ”Jeg er ikke god nok, jeg føler mig alene”.
- Det systemiske lag kan i den grad øve stor indvirkning, idet alle i en familie gensidigt påvirker hinanden. Dine relationer i dit liv kan på godt og ondt yde indflydelse på, om du har udviklet overspisning/BED.
- Spisemønstre kan blive grundlagt i din opvækst, og derfor er det en nødvendig proces at dykke tilbage til dine tidlige erindringer og fortid for at kunne forløse spisemønstret.
- Endelig kan et arbejde med de eksistentielle følelser (fx tomhed, alenehed, hvad er meningen i mit liv)forløse vigtige tematikker i dit liv.
- I terapien er det humanistiske niveau også vigtigt, hvor du i kraft af din historie og erfaringer har mulighed for at få øje på dine ressourcer og mærke egne potentialer, som kan styrke dig fremover.
Det terapeutiske arbejde handler dybest set om at skabe forandring i dit liv, og derfor arbejder jeg også målrettet med syv forandringsprincipper, som jeg har eksemplificeret i forhold til overspisning i det nedenstående. Nedenstående 7 forandringsprincipper har jeg markeret med fed skrift.
Forandringsprincipperne – 7 trin:
- Bevidstgørelse skal skabe erkendelse om, at du er fanget af et spiseforstyrret overspisningsmønster.
- Dernæst er det at stoppe overspisningen som vane en mønsterafbrydelse, som er båret af at skabe nye tankebaner om positive overbevisninger om dig selv og egen formåen.
- Det er vigtigt at etablere re-orientering. En af måderne er at stoppe op og turde mærke dine følelser og lade følelsen leve og forvandle sig og skabe ro. Re-orientering er også at øve dig i at gøre noget andet, når overspisningstrangen opstår.
- Motivation skabes hen ad vejen, når du oplever, at du har succes med at gøre noget andet end at spise, når livet er svært. Din motivation vokser hver gang, du i situationer positivt bryder dit overspisningsmønster.
- Dette indvirker på udvikling af nye kompetencer til fortsat at slippe din overspisning.
- Herunder vil du mærke glæden ved energiafbalancering, hvor det fx kan være afspænding, kreativitet og meditation som styrker dit nærvær og personlige overskud til at vælge nye veje fremfor overspisning.
- Under forløbet vil du mærke en integration af de nye sider af dig selv, som undervejs styrker og skaber varig forandring i dig.
Disse syv forandringsprincipper er fundamentet, når jeg arbejder terapeutisk med en klient, der lider af overspisning.
Ofte vil jeg også have en eksistentialistisk tilgang til overspisning i terapien, idet jeg oplever, at rigtig mange overspisere har brug for at få styrket selvansvarlighed, selvværd og tro på egen viljeskraft.
Læs mit blogindlæg: Udfold din vifte af facetter og slip din sult efter mad
Læs mit blogindlæg: Overspisning har sammenhæng med traumer, depression og angst
Læs mit blogindlæg: Tegn på sukkerafhængighed og overspisning – fysisk, psykisk og socialt
Læs også min artikel i Tidsskrift for Psykoterapi:
NÅR FØLELSER MÆTTES MED MAD
Læs: Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstår
Den oversete overspiser Af Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen. Læs meget gerne den tankevækkende artikel skrevet af to journalister: Dagný Kristjánsdóttir og Jannie Pallesen. De har i deres afgangsartikel fra Journalisthøjskolen i Aarhus, juni 2012 valgt at belyse overspisning via en anonym persons hverdagsliv samt fag teoretisk baggrunds viden. Herunder bla. citater fra et interview af Hanne Kirkegaard, som fag specialist af spiseforstyrrelsen overspisning.
Terapiforløbets varighed
Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre kan et halvt år op til et års terapiforløb være nødvendigt for at blive fuld behandlet.
Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og hvor hårdt du er ramt af overspisning.
Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe dig med din angstproblematik, som du ønsker redskaber til at håndtere.
Priser
Individuel terapi pr. session (70 min.) 1100 kr.
Klippekort: Køb 10 gange terapi, og opnå en stor besparelse. Jeg tilbyder forskellige muligheder. Fx.10 g. terapi til 8500 kr.
Jeg giver rabat til studerende/ Pris 850 kr. pr. session (60 min). Kun ved fremvisning af gyldigt studiekort. Tilbyder klippekort til stud. fx. 10 g. terapi til 7500 kr.
Kontakt: hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911
Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj / MOBILEPAY 732016
Hanne Kirkegaard Psykoterapeut med efteruddannelse i relationsfokuseret parterapi og Cand. mag i dansk og psykologi
PRAKSIS INFO
29 82 19 11
MOBILEPAY 732016
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Psykoterapi: individuelle forløb og par- og familieterapi samt udvalgte foredrag/undervisning foregår på adressen: Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, familie og parterapeut, supervisor, underviser og foredragsholder.
“Jeg er dybt optaget af mennesker og udviklingspotentialer. Mit mål i min psykoterapeutiske praksis er at støtte mennesker, der ønsker forandring, inspiration og vækst”.
Psykoterapi og sparring til dig, der ønsker at kende dig selv, din historie og dine reaktioner dybere at kende og finde sammenhæng i dit liv".
Kontakt Hanne Kirkegaard