TERAPI MOD SUKKERAFHÆNGIGHED
Hvilke følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive tegn på mad- og sukkerafhængighed?
- Konstant lyst til søde sager
- Træt og udmattet uden grund
- Almindelige pligter føles uoverkommelige
- Rastløs, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær
- Manglende overblik og udholdenhed
- Bliver let frustreret og irritabel, let til vrede og hidsighed
- Nedtrykt og depressive /pessimistiske tanker
- Trist uden umiddelbar grund
- Følelse af at være lukket inde i en ”beholder”
Hvorfor er det så svært at komme ud af et mad- og sukkerforbrug?
Min erfaring er, at mad- og sukkerafhængighed næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, som hen ad vejen udvikler sig til en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært.
Derfor er det et mønster, som mange kan være “fanget” i, i årevis, og derfor har svært ved at komme ud af på egen hånd.
Derudover er det vigtigt at vide, at sukkerafhængighed OGSÅ har en stor indvirkning på den fysiske tilstand i kroppen.
Sukker er humør regulerende
- Hurtige kulhydrater (sukker) påvirker hjernen til at producere mere serotonin
- Serotonin en neurotransmitter, der har med humøret og med sultregulering at gøre
- Serotonin = findes også i antidepressiv medicin.
Spiser man meget sukker og hurtige kulhydrater, produceres meget serotonin i hjernen. Prøver man at afvænne sig fra søde sager ved at gå på en restriktiv diæt, da oplever navnlig sukkerafhængige personer abstinenser og kropslige reaktioner på lige fod med en heroinafhængig, som går på afvænning fra sit stof.
Alt kan ikke forklares følelsesmæssigt og psykologisk, der er også en kropslig/fysisk dimension.
Bagrunden for, hvorfor vi foretrækker sukker og fedt?
- Hjernen er indrettet således, at den automatisk holder af sødt og fedt.
- Hos spædbørn er det en vigtig funktion, fordi denne smagspræference for sødt og fedt sikrer, at barnet drikker modermælken og får tilstrækkelig energi til at vokse.
- Smagen for det sure og bitre er til gengæld noget, som vi først lærer gennem vores opvækst.
Smag for modermælken
Hjernen er indrettet således, at den automatisk holder af sødt og fedt. Det er smart fordi hurtig energi (sukker) og længerevarende energi (fedt) sikrer os overlevelse. Hos spædbørn er det en vigtig funktion, fordi denne smagspræference for sødt og fedt sikrer, at barnet drikker modermælken og får tilstrækkelig energi til at vokse. Smagen for det sure og bitre er til gengæld noget, som vi først lærer gennem vores opvækst.
Tilvænning til den sure smag
Børn skal lære at holde af sur og bitter mad, fordi vores smagsløg ikke er programmeret til det sure og bitre og en lang række andre smagsstoffer (aromaer). Børn, som får sukkerholdige drikke de første måneder af deres liv, har stor sandsynlighed for at udvikle ”en sød tand” – dvs. smagspræference for det søde senere i livet. Børn, der f.eks. får bitre modermælkserstatninger, spiser derimod flere bitre grøntsager og sure frugter and andre børn.
Fysisk afvænning fra sukker
Du kan hjælpe din krop på vej ud af sukkerafhængigheden ved at stabilisere dit blodsukker ved at spise masser af protein (magert kød, ost, æg, fjerkræ og skyr) og fedtstoffer (nødder, avokado, pesto og olie).
Du kan også vælge at tage ”En kold tyrker” (no sugar), det er det mest effektive for de fleste:
Efter 5 dage: Mærkbare fysiske ændringer: ingen hovedpine og smerter i kroppen/fysiske trang til sukker meget formindsket
Efter 3 uger: Den psykiske trang til sukker er væsentlig formindsket
Efter 3 mdr.: Trangen til sukker er nærmest ikke eksisterende
Bliv fri af din sukkerafhængighed – arbejd i terapi med din bevidsthed
Kig indad: Bliv klogere på, hvilke følelser aktiverer din sukkertrang?
Spiser du, når du er stresset, træt, ked af det, eller når du skal hygge?
Spørg dig selv: “Er det sukker jeg har brug for lige nu”? Kan svaret være en pause, søvn, omsorg, latter eller kærlighed ?
Begynd at opfylde dine egentlige behov i stedet for at bedøve dig selv med sukker. Det kan godt lykkes at få et afslappet forhold til sukker, men det kræver lysten til at se på sig selv og sine mønstre.
For en lang række mennesker handler sukker om, at det repræsenterer en følelsesmæssig erstatning for måske at udleve sit liv og tage nye valg. Ja, mad misbrug kan dække over meget, som er ubevidst.
Jeg har specialiseret mig i at hjælpe andre til at finde ud af, hvorfor mad betyder det, det betyder, hvorfor mad og sukker bruges i alle mulige situationer og ikke mindst, hvordan den enkelte kan komme videre, blive fri af den følelsesmæssige afhængighed, som sukker og mad udgør.
Det er ikke en nem vej, hvis sukkerafhængigheden i den grad udgør en massiv vane i krop og hoved, men det kan lade sig gøre.
Du kan kontakte mig allerede nu ved at maile mig: hej@hannekirkegaard.dk eller ring 29821911.
Læs blogindlæg om sukker: Sukker søndag
Læs mit blogindlæg: Udfold din vifte af facetter og slip din sult efter mad
Læs mit blogindlæg: Overspisning har sammenhæng med traumer, depression og angst
Læs mit blogindlæg: Tegn på sukkerafhængighed og overspisning – fysisk, psykisk og socialt
Læs mere om spiseforstyrrelser på denne side: Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstår
Læs også min artikel i Tidsskrift for Psykoterapi:
NÅR FØLELSER MÆTTES MED MAD
Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj / MOBILEPAY 732016
Hanne Kirkegaard Psykoterapeut med efteruddannelse i relationsfokuseret parterapi og Cand. mag i dansk og psykologi
PRAKSIS INFO
29 82 19 11
MOBILEPAY 732016
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Psykoterapi: individuelle forløb og par- og familieterapi samt udvalgte foredrag/undervisning foregår på adressen: Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, familie og parterapeut, supervisor, underviser og foredragsholder.
“Jeg er dybt optaget af mennesker og udviklingspotentialer. Mit mål i min psykoterapeutiske praksis er at støtte mennesker, der ønsker forandring, inspiration og vækst”.
Psykoterapi og sparring til dig, der ønsker at kende dig selv, din historie og dine reaktioner dybere at kende og finde sammenhæng i dit liv".
Kontakt Hanne Kirkegaard