Spiseforstyrret med overspisning/BED?
Har du problemer med mad afhængighed? Læs med herunder. Er det dig?

• Spiser du 2-3 gange om ugen store mængder mad, også selv om du ikke er fysisk sulten og efter du lige har spist et hovedmåltid?
• Føler du tristhed og har skyldfølelser efter at have spist for meget?
• Spiser du til du FØLER DIG ubehagelig overmæt?
• Spiser du ofte meget mad i et hektisk tempo?
• Isolerer du dig mere og mere for at spise alene, fordi det er forbundet med skyld og skam at spise de mængder, de gør?
• Har du ofte gennem dit liv haft yo-yo vægt?
• Føler du dig indadvendt og depressiv?
• Skammer du dig over ikke at nå de mål, som du har er sat for dig selv?
• Skammer du dig over ikke at evne at spise normalt?

Genkender du dig selv i nogle af 3 eller flere af disse beskrivelser, så er mit bedste råd i første omgang at alliere dig med en fag person, som kan hjælpe dig.

Få hjælp nu! Kontakt Hanne Kirkegaard – erfaren psykoterapeut med speciale i at hjælpe overspisere/BED problematikker. Hun har praksis i Aarhus. Skype sessioner tilbydes også samt gruppeterapi – nye hold opstartes løbende, når der er nok tilmeldte.

Hanne Kirkegaard har erfaring med at arbejde med alle former for spiseforstyrrelser. Hanne ved fra sin erfaring med klienter med spiseforstyrrelser, at det overordnet ikke handler ikke om mad som sådan. Årsagen til at nogle personer udvikler en spiseforstyrelse skyldes et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer. Hanne peger også på den fællesnævner, at et problematisk forhold til mad altid er et udtryk for dybereliggende følelsesmæssige problemer, som oftest kun kan løses via professional behandling.

Overspisning

Er du nysgerrig på, hvad der egentlig definerer overspisning?

Følelsesmæssige savn, ubehag eller mindreværd forveksles af mange mennesker som en rastløs sult eller følelsesmæssig tomhed i kroppen. Når man vænner sig til at ”lægge låg” på sine følelser ved at spise er problemet, at maden forhindrer én i at mærke de virkelige og ægte følelsesmæssige behov. Jeg har gennem de sidste 7 år som selvstændig haft mange individuelle terapiforløb for mennesker, der bruger mad til at dulme ubehag på en følelsesmæssig måde. I den tid har jeg både mødt mennesker, som var overvægtige og andre der var normalvægtige. Det der går igen som fællesnævner er, at jeg under forløbet har kunnet observere stor sammenhæng mellem overspisning (af og til overvægt) /sukkertrang også personens manglende overskud, træthed, lavt energi, tristhed og lavt selvværd.

Jeg vil også beskrive overspisning, som noget der sker, når mad ikke mætter. Overspisning af mad handler ikke om en umættelig sult efter mad, men derimod en følelsesmæssig sult, som for mange forveksles med sulten efter mad. Få menneskers overvægt skyldes fysisk sygdom eller decideret livsstilsovervægt, men de fleste lider af psykologisk overvægt som følge af overspisning. Min erfaring er også, at overspisning næsten altid er et udtryk for en følelsesmæssig ubalance, mere end den er en fysisk lidelse. Den følelsesmæssige ubalance styres, dæmpes eller kontrolleres via mad og overspisning, som hen ad vejen udvikler sig til en afhængighed og en tilbagevendende aktivitet, som personen igen og igen tyer til, når livet føles svært. For mange er det afhængigheden af mad, som styrer og kontrollerer personens op – og nedture.

”Ved spiseforstyrrelser er maden og kroppen blevet et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres”, beskriver Finn Skårderud generelt spiseforstyrrelser. Han er norsk psykiater med speciale i spiseforstyrrelser.

I hans bog: Stærk/Svag, som er en grundig indføring i ikke kun spiseforstyrrelsen overspisning men også beskrivelse af anoreksi og bulimi, siger han, at der er tale om en spiseforstyrrelse, når en persons tanker og adfærd i forhold til mad og vægt er begrænsende for livsudfoldelsen og livskvaliteten.

Denne brede definition indkredser både anoreksi, bulimi og overspisning og dens væsen, men helt specifikt tydeliggør Tove Hviid det i sin definition af overspisning:

”Med betegnelsen spiseforstyrrelse mener jeg, at man har et forstyrret forhold til mad, at maden har taget magten fra en og er blevet styrende for ens liv”.

Tove Hviid har skrevet bøgerne Overvægtens psykologi og Spiseforstyrrelser og livsappetit, som jeg på det varmeste kan anbefale, idet begge bøger har givet mig et super godt indblik i sammenhæng og årsagsforklaring i forhold til overspisning.

Symptomer ved overspisning:

• Kontrol
• Social isolation
• Perfektionisme
• Skam
• Sprog for følelser

 Kontrol

• Mad og krop bliver et sprog, hvormed følelser og livs problemer kan håndteres
• Det at spise kontrollerer og dæmper ”uacceptable” sider af en selv.

Spiseforstyrrelser er ikke kontrol, men som-om-kontrol, efterligning af kontrol og illusorisk kontrol. Spiseforstyrrelsen bliver et dobbelt kontrolsvigt, idet man mister kontrollen over det, der skulle have bidraget til mere kontrol.

Spiseforstyrrelsen er en snylter, som stille og roligt breder sig ud i alle aspekter af personens liv, og til sidst har bredt sig og fylder alt i alle dele af livet/hverdagen.

Social isolation

• Spiseforstyrrelsen fylder alt – også den plads der skulle være optaget af sociale relationer
• Afhængigheden af mad betyder, at man er meget alene
• Spiseforstyrrelsen giver indadvendthed og depressive træk

Al ens tid går med at udleve spiseforstyrrelsen, derfor er der slet ikke tid til at være sammen med andre. I kontakten med andre bliver man konfronteret med den skam, der ligger i at lide af en spiseforstyrrelse. Skamfuldt at spise sammen med andre.

 Perfektionisme

• Hvis ikke jeg er perfekt, har jeg ikke lov til at være her!
• Optagethed af at være pæn, tyndere, slank, perfekt. Kravene til sig selv er ødelæggende

Skam

• Skammen over at være den, man er
• Skammen over ikke at nå de mål, som er sat
• Skammen over ikke at evne at spise normalt
• Skammen over overspisning
• Skammen over…

Skamfølelsen skyldes smerten ved at opleve sig selv som en, der ikke fortjener at blive elsket. Det er skamfuldt at føle skam! Den eneste måde at afgifte den på, er ved at tale om den, men det gør personen ofte netop ikke, fordi man skammer sig så meget over skammen.

Skammen er sprogløs. Det er spiseforstyrrelsen på en måde også. Personen mangler ord.

Spiseforstyrrelsen er sprog for følelser.

Kroppen taler, fordi talesproget ikke slår til. På spørgsmålet: ”Hvad føler du? er svaret ofte: ”Det ved jeg ikke” – og det gør personen vitterligt ikke! Da han/hun har alt for dårlig kontakt til sig selv. Selvom personen kan være velformuleret på andre punkter, har han/hun ikke fået sat navn på følelserne.

Behandling er at få sat ord på sine følelser.

Lære et sprog, du aldrig før har lært, – eller måske at genlære ord for fortrængte følelser og reaktioner.

Genkender du dig selv i ovenstående beskrivelser, så er mit bedste råd i første omgang at alliere dig med en fag person, som man fortæller om sin adfærd, psykiske og fysiske problematikker, der relaterer sig til overspisning.

Overspisningens spisemønstre

Når man er overspiser, findes der forskellige spisemønstre, som jeg i det følgende vil beskrive:

1. Konstant småspisen. Personen småspiser hele tiden uden at inddele sin spisning i måltider.

2. Nattespisning (aften/nat). Al spisning om dagen forløber normalt og godt, men om aftenen/natten går det galt. Fælles for småspiseren og nattespiseren: Maden spises næsten altid alene og skjult pga. skamfølelse.

3. Ædeflip. Når en person indenfor kort tid spiser enorme mængder mad. Spisningen er ikke planlagt og er helt ude af kontrol. Ædeflippet er en form for ”acting out”. Man handler, fordi man ellers ikke kan holde det følelsesmæssige pres ud, som er en psykisk ubalance og en kortvarig flugt fra en meget negativ selvopfattelse. Bagefter oplever personen en voldsom fysisk træthed, skam og selvforagt. Hvis personen kæmper imod ædeflippene oplever personen ofte indre uro og angst. Derfor opleves ædeflippet som en ”lettelse”, mens det står på. Så under selve ædeflippets forløb opnås en kortsigtet gevinst, som er en selvforglemmelse og tilsidesættelse af de svære følelser, som derimod efter kort tid erstattes af samvittighedskvaler og selvhad. Mange overspisere, som spiser uden at være sultne, taler tit om ”et hul indeni, der skal fyldes op”. Man forsøger helt bogstaveligt at udfylde eller undgå ”hullet” af fx ensomhed, sorg eller andre ubærlige følelser med maden og overspisning.

Psykologiske årsager til overspisning

Måske sidder du og tænker, er dette mig? Er der bestemte mennesker, der rammes af overspisning? Og hvorfor? De væsentligste årsager til overspisning er?

• En miljømæssig påvirkning, som handler om, at individet i en tidlig alder oplever, at omsorg er mad (kage, slik = som belønning) frem for forældre, som lytter og giver knus.
• Svigt fra forældre eller voldsomme traumatiske begivenheder/dødsfald under opvæksten. Dette understøtter en undersøgelse, som den århusianske psykolog Anette Ilfeldts har lavet, der i 2005 viste, at 47 % af en gruppe af 286 mænd/kvinder, som var overvægtige, tidligere havde oplevet traumatiske begivenheder i deres liv, som senere havde ført til fedme.
• Stor hyppighed og sammenhæng mellem personer, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb, som udvikler spiseforstyrrelsen overspisning.
• Individets besvær ved at tackle ensomhed og magtesløshed. Overspisning holder følelser af forladthed, mindreværd og usikkerhed væk.
• En samfundsmæssig betydning, nemlig at dyrkelse af det kontrollerede og det ungdommelige – de idealiserede slanke skønhedsidealer, kan være et ideal, der for nogen synes umuligt at leve op til, og derved kan overspisningen og overvægten blive en protest og et oprør.

Dansk Psykoterapeutforening er dit kvalitetsstempel. I dag er det således, at der ikke er statslige regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening også et kvalitetsstempel. Jeg lever som medlem op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er DIN garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.