Spiseforstyrret? Lider du af en spiseforstyrrelse?
Test dig selv, kan du svare ja til 3-4 eller mere af følgende spørgsmål?
- Er du meget optaget af at have kontrol over din krop, mad og træning?
- Føler du, at dine krav og forventninger til dig selv og dit udseende rykker sig konstant, og du er aldrig tilfreds?
- Når du er sammen med andre, spises der ofte, derfor foretrækker du at være alene?
- Føler du dig ofte skamfuld over dig selv?
- Overspiser du nogle gange, fordi du i mange dage har sultet dig selv?
- Regulerer du din vægt gennem opkastninger, afføringsmidler, faste, fysisk træning m.v.?
- Har du en sygelig besættelse af at spise sundt? Og opfinder strenge diæter?
- Har du flere og flere kontrollerede regler omkring madvarer du ikke må spise?
- Bruger du mindst 3 timer om dagen på planlægning og tanker om sund mad?
Hvis du kan svare JA, til nogle af disse spørgsmål er det muligt, at du lider af anoreksi, bulimi eller ortoreksi eller en sammenblanding af flere spiseforstyrrelser.
Genkender du dig selv i nogle af 3-4 eller flere af disse beskrivelser, så er mit bedste råd i første omgang at alliere dig med en fag person, som kan hjælpe dig.
Få hjælp nu! Kontakt Hanne Kirkegaard – erfaren psykoterapeut med speciale i at hjælpe mennesker med spiseforstyrrelser. Hun har praksis i Aarhus.
Skype sessioner tilbydes også samt gruppeterapi – nye hold opstartes løbende, når der er nok tilmeldte.
Hanne Kirkegaard har erfaring med at arbejde med alle former for spiseforstyrrelser. Hanne ved fra sin erfaring med klienter med spiseforstyrrelser, at det overordnet ikke handler ikke om mad som sådan. Årsagen til at nogle personer udvikler en spiseforstyrelse skyldes et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer. Hanne peger også på den fællesnævner, at et problematisk forhold til mad altid er et udtryk for dybereliggende følelsesmæssige problemer, som oftest kun kan løses via professional behandling.
Behandling af spiseforstyrrelser i Aarhus og hele landet
Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstår
Jeg tilbyder terapeutisk behandling af alle former for spiseforstyrrelser. Bor du i Aarhus kan forløbet foregå i min praksis. Bor du andet sted i landet er der stadig mulighed for et forløb, da jeg tilbyder sessioner via skype/facetime.
Jeg har viden og erfaring om de 4 mest udbredte spiseforstyrrelser; Anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi. Jeg kender til udbredelse, kendetegn samt ligheder for alle 4 spiseforstyrrelser.
Jeg har terapeutisk erfaring med at arbejde med alle former for spiseforstyrrelser og i det følgende kan du læse om mine forklaringer på, hvorfor spiseforstyrrelser opstår, og hvordan de bør behandles i terapi.
Spiseforstyrrelser handler ikke om mad som sådan. Der findes ingen enkle svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse. Det er et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer.
Jeg mener dog, ud fra min erfaring med terapi med spiseforstyrrede, at der er tale om et reelt misbrug af mad, som er udtryk for dybereliggende, følelsesmæssige problemer.
Mulige forklaringer på, hvorfor en spiseforstyrrelse opstår.
- Den første forklaring på spiseforstyrrelser lyder på, at misbruget kan opfattes som en slags overlevelsesstrategi, der går ud på at dulme eller flygte fra følelser, som er svære at rumme.
Der er enighed om, at spiseforstyrrelser kan opfattes som forsøg på at håndtere uacceptable eller uhåndterlige følelser. Ubehagelige såvel som behagelige følelser kan mildnes, rummes eller endda udryddes gennem sult, overspisning og opkastning. Der er mange følelser, der kan være svære at rumme – eksempelvis følelser i forbindelse med omsorgssvigt, dårlig kontakt til forældre, angst for afvisning, sorg, vrede over grænseovertrædelse, ensomhed – og endda følelser som glæde og succes.
Når følelser kan være svære at rumme, så skyldes det ofte, at man ikke har lært, hvordan man håndterer og rummer følelser – men i stedet har lært fra andre, at man hellere skal benægte dem.
Således vil der ofte være en tendens til, at en spiseforstyrredes forældre heller ikke har nemt ved at rumme de følelser, der er tale om. Dette kunne eksemplificeres ved sund vrede i forbindelse med grænsesætning. Måske man har skullet passe på sin mors skrøbelige sind og tage sig i agt for sin far, som måske ikke har villet acceptere nogen udfordring af sin bestemmerrolle.
De følelser, der er svære at rumme, handler ofte om tilknytning til andre mennesker, og individualisering, som danner grundlag for identitet, målrettet vilje og personligt ansvar. Når man har svært ved at tillade sig selv at mærke disse typer af følelser, vil man ofte have svært ved at få tilgodeset sine behov: alle behov dækkes med mad – hvad enten der er tale om behov for at være tæt på andre mennesker og modtage deres interesse og omsorg, eller om der er tale om behov for at kunne definere sig i forhold til andre mennesker og skabe sig en identitet, der danner grundlaget for et sundt selvværd.
Det virker næsten naturligt, at mange spiseforstyrrede ikke ved, hvorfor de er spiseforstyrrede. Det kan også virke naturligt, at de ofte er plaget af tomhedsfølelser og ikke kender deres egne grænser – eller ved, hvad de har lyst til (udover i forbindelse med mad). Dette er naturligt, fordi en spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at dulme og flygte fra sine følelser og behov – og i det omfang det lykkes, vil man selvfølgelig ikke kende sig selv eller kunne tilgodese sine egne behov.
Hvor en spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at håndtere bestemte tunge følelser og besværlige behov, så må det dog også anses for at være en dårlig strategi, som umiddelbart har flere ulemper end fordele. Når dette er sagt, så skal det også siges, at spiseforstyrrelsen måske har været den eneste mulige løsning på et tidligere tidspunkt i ens liv. Ved en behandler/psykoterapeuts hjælp kan man dog skabe en ny løsning i ens fremtid.
Terapeutiske forløb: Hvis man laver terapi i forbindelse med spiseforstyrrelser ud fra denne forståelse, så handler terapien helt centralt om at skabe kontakt til sine følelser og behov.
Det er sjældent særligt effektivt at fortælle folk, at de ikke skal være bange for deres følelser.
Det er meget vigtigt, at den spiseforstyrrede tør risikere at mærke efter og åbner øjnene for at se, at psykoterapeuten ikke afviser dem på grund af disse følelser. Dette er langt den mest effektive måde at opdage på, at man godt kan håndtere de typer følelser, som man har svært ved.
En dygtig og tryghedsskabende psykoterapeut kan først og fremmest skabe en stemning, der er tryg nok til, at den spiseforstyrrede tør risikere nye undersøgelse af sine følelser og behov.
Den spiseforstyrrede vil ofte opleve, at vedkommende mister en del kontrol over sit liv, når personen mærker sine følelser for første gang – hvilket også er meget naturligt, da personen ikke tidligere har øvet sig i at håndtere disse følelser på en god måde. Sammen med psykoterapeuten kan man dog undersøge nye og mere adaptive måder at forvalte sine følelser og behov på, som skaber grundlag for en meget mere holdbar livsførelse.
En rask spiseforstyrret oplever en utrolig energi i sit liv som rask. Når al den energi, som hidtil er blevet brugt på at være optaget af mad, bliver frigivet, ser man ofte at alle de ambitioner personen har, kan opfyldes alene ved hjælp af dette energioverskud. For nogle vil den første periode som rask dog være vanskelig, netop på grund af dette enorme overskud af energi – og ikke mindst overskud af tid. Derfor er det normalt med perioder af tilbagefald indtil den, som tidligere var spiseforstyrret, finder ud af at bruge sit overskud konstruktivt.
- Den anden forklaring på spiseforstyrrelser lyder på, at den centrale vedligeholdende faktor i spiseforstyrrelser er et dysfunktionelt system til at vurdere selvværd.
Hermed mener jeg, at de fleste mennesker vurderer deres egen værdi som mennesker på basis af en lang række faktorer som kvaliteten af deres nære relationer, arbejdsindsats, evner som forælder, sportslige præstationer og lignende.
Mennesker med spiseforstyrrelser lader dog til at vurdere deres selvværd altovervejende eller udelukkende på grundlag af deres spisevaner, kropsfremtoning og vægt – samt deres evne til at kontrollere disse aspekter af deres person.
Dette dysfunktionelle system til at evaluere selvværd opleves konkret af personen som negative automatiske tanker. Ideen i begrebet negative automatiske tanker er, at tanker, følelser og handlinger hænger sammen og påvirker hinanden.
Centralt for kognitiv terapi og dens tankegang er en opfattelse af, at den fortolkning, som knytter sig til en situation, som bliver tydelig for personen i dennes negative tanker, har en stor indflydelse på, hvad personen føler og hvordan han/hun handler.
Lad mig give et eksempel herunder:
Hvis man sidder sammen med et par bekendte, som dagen inden har oplevet noget særligt sammen, som de snakker om, vil det ikke være usædvanligt for en spiseforstyrret at føle sig udenfor. Det vil dog heller ikke nødvendigvis være usædvanligt i det hele taget. Hvad der kunne være beskrivende for den spiseforstyrrede er, at personen ville fortolke situationen sådan, at de andre ikke kan lide personen, fordi hun er fed og grim. Dette hænger sammen med en følelse af ikke at være god nok og at miste al kontrol. Endelige afføder det en endnu hårdere diet (for anorektikere), et spiseanfald, som efterfølgende fører til opkastning (for bulimikere) eller trøstespisning (for overspisere). Ingen af disse “løsninger” løser problemet.
Det som er værd at lægge mærke til her er, at fortolkningen måske ikke er realistisk og ikke fører til følelser og handlinger, som hjælper på situationen.
I kognitiv terapi vil man ofte søge at identificere de automatiske negative tanker (at andre ikke kan lide en, fordi man oplever sig selv som fed og grim), for efterfølgende at undersøge, om de er rimelige eller skal erstattes af nogle alternative tanker?
For det første må man undersøge de ”beviser”, som taler for, at andre ikke kan lide en. I denne situation taler de to bekendte om deres fælles oplevelse – og de har måske haft fælles oplevelser tidligere, som de har talt om på samme måde. Det beviser dog ikke, at de ikke kan lide én. Faktisk er der en masse andre episoder, der taler for, at de faktisk godt kan lide én – hvor man selv har været en del af de fælles oplevelser.
Det vil være typisk for en spiseforstyrret automatiske negative tanker, at de udvælger et bestemt negativt aspekt af virkeligheden og ser bort fra alt andet.
For det andet må man også undersøge, om man realistisk kan kaldes fed og grim. Næsten alle anorektikere er stærkt undervægtige, og at se sig selv som fed er i denne situation kan minde om en vrangforestilling.
Bulimikere er ofte normalvægtige, og vil således kun blive opfattet som fede, hvis kriterierne for fedme er væsentligt anderledes end hvad de kunne være. Det er meget typisk for spiseforstyrrede, at kriterierne for fedme og skønhed ikke synes at være indfriet, medmindre man har nået et eller andet utopisk mål.
For overspisere, som dog objektivt set er overvægtige, vil man undersøge præmissen, kan man konkludere, at en person pga. sin overvægt ikke kan holdes af og værdsættes af andre?
Overordnet må man også undersøge, om det er realistisk, at folk ikke kan lide en, hvis man nu er fed og grim. Som regel er det kun spiseforstyrrede, der lægger så stor vægt på fysisk fremtoning, at de antager, at dette er det eneste kriterium for, om andre kan lide en. Ens bekendte vil dog ofte mene, at man er et godt menneske og en god ven – uanset, at man ikke ligner en fotomodel.
Endelig må man erstatte de tanker, som ikke er rimelige, men nogle alternative tanker. Dette kan godt være lidt vanskeligt, da de negative tanker netop er “automatiske”, hvilket betyder, at de indfinder sig meget hurtigt og måske uden for bevidstheden.
I det øjeblik man har undersøgt dem for beviser, vil man dog være klar over, hvad de indeholder, og det vil være lettere at finde et realistisk alternativ. Et alternativ til den ovenstående negative automatiske tanke (at andre ikke kan lide en, fordi man er fed og grim) kunne være, at 1) de kun taler mere med hinanden, fordi de lige har oplevet noget sammen og 2) at hvis man vil være en del af samtalen, så skal der ikke mere til end at spørge interesseret og dele de andres entusiasme.
Kognitiv terapi er ikke helt så ligetil, da jeg som behandler ikke blot kan fortælle den spiseforstyrrede, at personen skal holde op med at være bange for noget. Personen er nødt til selv at opleve, at der ikke er noget at være bange for.
Den spiseforstyrrede klient skal i samarbejde med sin behandler/psykoterapeut lave mange af de ovennævnte undersøgelser (realistisk tænkning) af tankernes rimelighed – og erstatte urimelige tanker med alternative tanker.
Efter en periode med en sådan øvelse vil man som regel opleve, at man nu fortolker situationen på en ny måde i retning af ens alternative tanker. Dette skaber andre, mere positive følelser, som ikke nødvendiggør uheldige løsninger som spiseforstyrrelser.
En rask spiseforstyrret vil således ikke længere have et dysfunktionelt system til evaluering af selvværd – og vil fremdeles opleve et meget mere positivt selvværd, som gør mange ting meget lettere.
Du er velkommen til at vælge mig, som din behandler. Jeg tilbyder både individuel terapi og familieterapi.
En individuel session (75 min) koster 800 kr. og en familieterapeutisk session varer 90 min. Og prisen er 1200 kr.
Har I en sag ved et familiecenter i en kommune, kan I forespørge jeres familiesagsbehandler om, hvorvidt kommunen evt. kan dække økonomien i jeres familieterapeutiske forløb.
Gennem min mangeårige erfaring og kliniske praksis har jeg arbejdet med adskillige unge mennesker samt teenagere, som navnlig har været ramt af en spiseforstyrrelse. Når jeg har unge mennesker mellem ca. 14-21 år i terapi, så giver det nogle gange rigtig god mening at inddrage hele familien, som er pårørende til det unge menneske, da nogle af den unges problemer kan have rod i mønstre og problematikker, der udspringer fra familiesystemet.
Dit udbytte af terapi kan fx danne grobund for forandring og udvikling af:
- Afklaring og bevidsthed om din livssituation
- Øget selvværd og herunder en større livskvalitet
- Accept og rummelighed af dig selv
- Bedre grænsesætning overfor andre og klarere grænser i dig selv
- Sunde og positive måder at relatere dig til andre
- Nye handlemåder frem for afhængighed af spiseforstyrrelse
- Frie valg og selvansvarlighed i dit liv
Terapiforløbets varighed
Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre et halvt år og for en hel tredje kan et par års terapi forløb være det rigtige valg. Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og dine behov. Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 8-10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe dig med dine vanskeligheder og den problematik, som du ønsker belyst eller den situation, som du har brug for sparring til at håndtere.
Priser
Individuel terapi pr. session (75 min.) 800 kr. Par/og familieterapi pr. session (90 min.) 1200 kr.
Der betales kontant efter hver session, eller der indbetales forud for sessionen på min konto. Bankoplysninger: Overførsel til Nordea Bank Reg.nr. 1981 og kontonummer: 3495648140. Du kan også betale med MOBILEPAY 29821911
Afbudsregler
Afbud eller ændring af tid skal ske senest 24 timer inden den aftalte tid. Ring på 29 82 19 11. Afbud foretages personligt pr. telefon, sms eller mail. Ved for sent afbud betales fuld pris, da jeg sjældent kan afsætte tiden med så kort varsel. Ved udeblivelse eller manglende afbud betales også fuldt honorar.
Dansk Psykoterapeutforening
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og LFS (Landsforeningen For Spiseforstyrrede & pårørende). I LFS.dk er jeg ligeledes officiel sponsor for foreningen.

Dansk Psykoterapeutforening er dit kvalitetsstempel. I dag er det således, at der ikke er statslige regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening også et kvalitetsstempel. Jeg lever som medlem op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er DIN garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.
Individuel terapi referencer
Jeg har i mit forløb hos Hanne fået nogle rigtige gode redskaber til at kontrollere min overspisning med og har derved fået styrket min selvværdsfølelse. Mit liv er blevet lettere. Hanne stiller de gode spørgsmål og er et dejligt nærværende menneske. Jeg kan kun give Hanne min varmeste anbefaling.
Jeg oplevede allerede fra første dag, at Hanne var god til at møde mig hvor jeg var og støtte op om mine behov. Igennem hele forløbet var det min dagsorden som rådede, hvor Hanne udviste stor respekt for den udvikling jeg allerede havde været igennem og for det jeg gjorde udviklingsmæssigt sammen med terapien hos hende. Hun var altid klar til at møde mig hvor jeg var i øjeblikket og jeg er altid gået derfra med nye indsigter, og følt mig rigere og klogere. Hanne har været en stor hjælp i min udvikling, hvor jeg har fået afgørende indsigter i nogle livslange temaer i mit liv.
Jane Clausen
Hvilke udfordringer stod jeg med, da jeg henvendte mig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?
Jeg var lige færdiguddannet fra ernæring og sundhed. Jeg var forvirret, ked af det og jeg følte ikke jeg kunne finde hale eller hoved i noget som helst. Jeg havde på det tidspunkt daglige overspisninger og havde i bachelor-perioden taget 10 kg på. Jeg havde brugt overspisning som en støtte on/off i nogle år. I de år havde jeg været til coach, fået lagt kostplan flere gange, spist restriktivt og haft yoyo vægt. Jeg indså, at jeg ikke kunne komme spiseforstyrrelsen til livs på egen hånd og at det bundede i et følelsesmæssigt kaos.
Hvad var årsagen til, at jeg valgte Hanne som min terapeut I et terapiforløb?
Jeg opdagede at Mille var ved at stifte LFS (Landsforeningen for spiseforstyrrede) og igennem samtaler med hende, fandt jeg ud af at jeg måtte finde en som havde forstand på overspisning. Hun anbefalede mig Hanne og jeg begyndte at kigge lidt på hendes hjemmeside og de sociale medier. Jeg fandt hurtigt ud af at Hanne selv har brugt maden i svære perioder, og det var altafgørende for mig at finde en, som selv havde prøvet noget lignede med det, jeg selv kæmpede med.
Hvordan har forløbet været indtil nu i individuel terapi? Hvad synes jeg om de metoder, øvelser og redskaber, som Hanne har præsenteret for mig undervejs?
Jeg har mødt en stor forståelse hos Hanne. Den første gang jeg snakkede med Hanne over Skype, løb tårerne i en strid strøm og hun var bare tålmodig og forstående. Jeg har altid haft store forventninger til folk omkring mig og skuffelsen har været stor, når jeg ikke har kunnet få det fra de personer, som jeg har forventet. Men nu øver jeg mig på at se mennesker som de er. Jeg har altid været en person, som taget meget ansvar (for meget) og det har jeg fået redskaber til at arbejde med. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og sige fra. Hannes øvelser og redskaber er udfordrende, men aldrig ubehagelige. Hanne er en støtte hele vejen igennem, og hun er god til at fornemme, hvor jeg er i min proces.
Hvad er resultatet nu? Hvor er jeg landet med mine problematikker i dag?
Jeg er ikke fri for overspisningerne, men jeg er nået langt. Mit selvværd er steget, min lyst til livet er blevet større, og de følelser som jeg før har spist på for at fjerne, får lidt efter lidt mere lov til at få plads og være der.
Faktisk har mine samtaler med Hanne ført til, at jeg har taget en radikal drejning i mit liv. Jeg troede jeg skulle læse videre, bo i storbyen (København) og alt mulig andet. Men jeg har mærket efter, sagt fra og nu ved jeg kun, hvad der skal ske de næste par måneder. Hele verden ligger åben og det føles både farligt og fantastisk!
Vil jeg anbefale andre at opstarte i et terapi – eller gruppeforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor?
Jeg tror på at overspisning ikke kan behandles kun ved at se på vægt og kost, det er nemlig kun symptombehandling. Jeg forsøgte at behandle mine symptomer i lang tid og det var først, da jeg mødte Hanne, at vi sammen fik taget hånd om de rigtige årsager. Jeg tror på, at alle med en spiseforstyrrelse må finde ud af, hvad der ligger til grund for behovet for kontrol/tryghed igennem mad og det kan være rigtig svært på egen hånd. Alle fortjener at nyde livet i stedet for at kæmpe en kamp hver dag og derfor kan jeg kun anbefale, at give sig selv den gave, at gå i et terapiforløb hos Hanne…. hun er møg hamrende dygtig!
Fra dag 1 havde jeg tillid til Hanne. Hun snakkede “mit sprog”, så jeg følte mig straks godt tilpas. Hér er der et trygt rum, hvor jeg kan gro i det tempo, jeg nu har brug for.Hanne er god til at fornemme, hvor jeg er… og komme med idéer til, hvordan jeg kan arbejde med mine problemer. Hun indgyder mod på livet, hjælper med at hale tingene ned på et plan, hvor det bliver overskueligt at kigge på og jeg går altid derfra med en følelse af at være på rette vej.
Hanne er et dejligt menneske, rolig, lyttende, empatisk og kompetent. Jeg følte mig godt tilpas i hendes terapirum, – tryg og imødekommet. Jeg vil meget gerne anbefale Hanne til andre.
Ellen Nielsen
Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et terapiforløb?Jeg valgte at gå i individuel terapi hos Hanne, fordi hun er specialist i mennesker med spiseforstyrrelser. Jeg har gået i flere langvarige psykolog-forløb før, men mit forhold til min krop og spisning har altid været et emne, jeg har været for flov over at bringe op. Og hvis jeg har gjort det, er det blevet bagatelliseret. Der var jo andre ting, der var vigtigere at tale om. Som 42-årig havde jeg derfor aldrig rigtigt fået taget fat på mine spiseproblemer. Nu ønskede jeg at henvende mig til nogen udelukkende med den dagsorden at få set på det.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag?
Efter 10 individuelle sessioner med Hanne er jeg kommet godt rundt om min problematik. Den er ikke forsvundet, men det har været en lettelse at sidde overfor et menneske, der har taget problemet alvorligt og har udfordret mig på min tænkning om mad og mig selv. Jeg har fået arbejdet med mit syn på mig selv og følelser omkring mad, og maden har på sin vis sluppet sit jerngreb om mig – uden dog at have sluppet mig helt fri! Jeg er mere fri i dag, gladere for mig selv og min krop, end jeg var, da jeg startede. Det er jeg meget taknemmelig for.
Vil du anbefale andre at opstarte et terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg anbefaler andre med problematikker omkring mad, krop og selvværd at starte hos Hanne. Hun er skarp, empatisk, og har den erfaring, der skal til for, at hun kan trække de værktøjer op af hatten, der skal til for, at man lige præcist den dag rykker sig. Det er imponerende og utroligt værdifuldt.
Hvilke udfordringer stod du med, da du henvendte dig til Hanne i forhold til at opstarte et terapi forløb? Jeg havde fået konstateret atypisk anoreksi i starten af 2014 og havde kæmpet med en spiseforstyrrelse i lidt over 3 år, da jeg henvendte mig til Hanne. Jeg kæmpede både med undervægt og et enorm behov at være sundt, samtidig med at jeg oplevede mange overspisninger.
Hvad var årsagen til for, at du valgte Hannes terapi forløb? Jeg vandt en prøvetime hos Hanne, hvor jeg fandt ud af at vi havde en god kemi. Jeg havde tidligere været i behandling via det offentlige, hvor jeg følte, at jeg ikke fik noget ud af det, derfor valgte jeg at betale for et forløb selv.
Hvordan har forløbet været? Levede indhold op til dine forventninger? Og hvorfor? Er der noget der ikke gjorde, så skriv meget gerne hvad, du ønskede mere af eller anderledes?? Forløbet har været hårdt, men lærerigt. Hos Hanne lærer du at forstå dine følelser, og alt handler ikke bare om mad og vægt, som var det jeg oplevede i min tidligere behandling. Sammen med Hanne lærer man at forstå, hvorfor man bruger mad til at skærme sig mod sine egne følelser, og hun giver en redskaber til at få mærket efter og lytte til sin krop igen.
Hvad er resultatet nu? Hvor er du landet med dine problematikker i dag? Jeg har fået en meget større forståelse, hvorfor jeg bruger maden, som jeg gør, og derved kan jeg nemmere arbejde med mine problemer. Jeg tænker og bruger stadig enorm meget energy på mad, men med nogle af redskaberne fra Hanne er jeg så småt begyndt at øve mig i håndtere min følelser.
Vil du anbefale andre at opstarte i terapiforløb ved Hanne, og i givet fald hvorfor? Jeg vil helt klart anbefale Hanne, da hun er super sød og behagelig at snakke med samtidig med, at hun har styr på sin viden. Et forløb hos Hanne er ikke nogen mirakelkur, og man skal selv gøre arbejdet for at blive rask, men hun står klar på sidelinjen til at guide og støtte én, det bedste hun kan. Du behøver ikke kun at have overspisninger for at kontakte Hanne, da hendes fremgangsmåde og teknikker kan bruges på alle former for spiseforstyrrelser.
Ring til Hanne på 29 82 19 11 - hej@hannekirkegaard.dk
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj / MOBILEPAY 732016
Hanne Kirkegaard Psykoterapeut med efteruddannelse i relationsfokuseret parterapi og Cand. mag i dansk og psykologi
PRAKSIS INFO
29 82 19 11
MOBILEPAY 732016
Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Psykoterapi: individuelle forløb og par- og familieterapi samt udvalgte foredrag/undervisning foregår på adressen: Søren Frichs Vej 68, 1. sal, 8230 Åbyhøj
Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard arbejder som psykoterapeut, familie og parterapeut, supervisor, underviser og foredragsholder.
“Jeg er dybt optaget af mennesker og udviklingspotentialer. Mit mål i min psykoterapeutiske praksis er at støtte mennesker, der ønsker forandring, inspiration og vækst”.
Psykoterapi og sparring til dig, der ønsker at kende dig selv, din historie og dine reaktioner dybere at kende og finde sammenhæng i dit liv".
Kontakt Hanne Kirkegaard