Spiseforstyrret? Lider du af en spiseforstyrrelse?

Test dig selv, kan du svare ja til 3-4 eller mere af følgende spørgsmål?

• Er du meget optaget af at have kontrol over din krop, mad og træning?
• Føler du, at dine krav og forventninger til dig selv og dit udseende rykker sig konstant, og du er aldrig tilfreds?
• Når du er sammen med andre, spises der ofte, derfor foretrækker du at være alene?
• Føler du dig ofte skamfuld over dig selv?
• Overspiser du nogle gange, fordi du i mange dage har sultet dig selv?
• Regulerer du din vægt gennem opkastninger, afføringsmidler, faste, fysisk træning m.v.?
• Har du en sygelig besættelse af at spise sundt? Og opfinder strenge diæter?
• Har du flere og flere kontrollerede regler omkring madvarer du ikke må spise?
• Bruger du mindst 3 timer om dagen på planlægning og tanker om sund mad?

Hvis du kan svare JA, til nogle af disse spørgsmål er det muligt, at du lider af anoreksi, bulimi eller ortoreksi eller en sammenblanding af flere spiseforstyrrelser.

Genkender du dig selv i nogle af 3-4 eller flere af disse beskrivelser, så er mit bedste råd i første omgang at alliere dig med en fag person, som kan hjælpe dig.
Få hjælp nu! Kontakt Hanne Kirkegaard – erfaren psykoterapeut med speciale i at hjælpe mennesker med spiseforstyrrelser. Hun har praksis i Aarhus.

Skype sessioner tilbydes også samt gruppeterapi – nye hold opstartes løbende, når der er nok tilmeldte.
Hanne Kirkegaard har erfaring med at arbejde med alle former for spiseforstyrrelser. Hanne ved fra sin erfaring med klienter med spiseforstyrrelser, at det overordnet ikke handler ikke om mad som sådan. Årsagen til at nogle personer udvikler en spiseforstyrelse skyldes et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer. Hanne peger også på den fællesnævner, at et problematisk forhold til mad altid er et udtryk for dybereliggende følelsesmæssige problemer, som oftest kun kan løses via professional behandling.

Behandling af spiseforstyrrelser i Aarhus og hele landet

Behandling af spiseforstyrrelser og viden om, hvorfor spiseforstyrrelser opstår

Jeg tilbyder terapeutisk behandling af alle former for spiseforstyrrelser. Bor du i Aarhus kan forløbet foregå i min praksis. Bor du andet sted i landet er der stadig mulighed for et forløb, da jeg tilbyder sessioner via skype/facetime.

Jeg har viden og erfaring om de 4 mest udbredte spiseforstyrrelser; Anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi. Jeg kender til udbredelse, kendetegn samt ligheder for alle 4 spiseforstyrrelser.

Jeg har terapeutisk erfaring med at arbejde med alle former for spiseforstyrrelser og i det følgende kan du læse om mine forklaringer på, hvorfor spiseforstyrrelser opstår, og hvordan de bør behandles i terapi.

Spiseforstyrrelser handler ikke om mad som sådan. Der findes ingen enkle svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse. Det er et samspil mellem psykologiske, sociale og arvemæssige faktorer.

Jeg mener dog, ud fra min erfaring med terapi med spiseforstyrrede, at der er tale om et reelt misbrug af mad, som er udtryk for dybereliggende, følelsesmæssige problemer.

Mulige forklaringer på, hvorfor en spiseforstyrrelse opstår.

1. Den første forklaring på spiseforstyrrelser lyder på, at misbruget kan opfattes som en slags overlevelsesstrategi, der går ud på at dulme eller flygte fra følelser, som er svære at rumme.

Der er enighed om, at spiseforstyrrelser kan opfattes som forsøg på at håndtere uacceptable eller uhåndterlige følelser. Ubehagelige såvel som behagelige følelser kan mildnes, rummes eller endda udryddes gennem sult, overspisning og opkastning. Der er mange følelser, der kan være svære at rumme – eksempelvis følelser i forbindelse med omsorgssvigt, dårlig kontakt til forældre, angst for afvisning, sorg, vrede over grænseovertrædelse, ensomhed – og endda følelser som glæde og succes.

Når følelser kan være svære at rumme, så skyldes det ofte, at man ikke har lært, hvordan man håndterer og rummer følelser – men i stedet har lært fra andre, at man hellere skal benægte dem.

Således vil der ofte være en tendens til, at en spiseforstyrredes forældre heller ikke har nemt ved at rumme de følelser, der er tale om. Dette kunne eksemplificeres ved sund vrede i forbindelse med grænsesætning. Måske man har skullet passe på sin mors skrøbelige sind og tage sig i agt for sin far, som måske ikke har villet acceptere nogen udfordring af sin bestemmerrolle.

De følelser, der er svære at rumme, handler ofte om tilknytning til andre mennesker, og individualisering, som danner grundlag for identitet, målrettet vilje og personligt ansvar. Når man har svært ved at tillade sig selv at mærke disse typer af følelser, vil man ofte have svært ved at få tilgodeset sine behov: alle behov dækkes med mad – hvad enten der er tale om behov for at være tæt på andre mennesker og modtage deres interesse og omsorg, eller om der er tale om behov for at kunne definere sig i forhold til andre mennesker og skabe sig en identitet, der danner grundlaget for et sundt selvværd.

Det virker næsten naturligt, at mange spiseforstyrrede ikke ved, hvorfor de er spiseforstyrrede. Det kan også virke naturligt, at de ofte er plaget af tomhedsfølelser og ikke kender deres egne grænser – eller ved, hvad de har lyst til (udover i forbindelse med mad). Dette er naturligt, fordi en spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at dulme og flygte fra sine følelser og behov – og i det omfang det lykkes, vil man selvfølgelig ikke kende sig selv eller kunne tilgodese sine egne behov.

Hvor en spiseforstyrrelse kan ses som et forsøg på at håndtere bestemte tunge følelser og besværlige behov, så må det dog også anses for at være en dårlig strategi, som umiddelbart har flere ulemper end fordele. Når dette er sagt, så skal det også siges, at spiseforstyrrelsen måske har været den eneste mulige løsning på et tidligere tidspunkt i ens liv. Ved en behandler/psykoterapeuts hjælp kan man dog skabe en ny løsning i ens fremtid.

Terapeutiske forløb: Hvis man laver terapi i forbindelse med spiseforstyrrelser ud fra denne forståelse, så handler terapien helt centralt om at skabe kontakt til sine følelser og behov.

Det er sjældent særligt effektivt at fortælle folk, at de ikke skal være bange for deres følelser.

Det er meget vigtigt, at den spiseforstyrrede tør risikere at mærke efter og åbner øjnene for at se, at psykoterapeuten ikke afviser dem på grund af disse følelser. Dette er langt den mest effektive måde at opdage på, at man godt kan håndtere de typer følelser, som man har svært ved.

En dygtig og tryghedsskabende psykoterapeut kan først og fremmest skabe en stemning, der er tryg nok til, at den spiseforstyrrede tør risikere nye undersøgelse af sine følelser og behov.

Den spiseforstyrrede vil ofte opleve, at vedkommende mister en del kontrol over sit liv, når personen mærker sine følelser for første gang – hvilket også er meget naturligt, da personen ikke tidligere har øvet sig i at håndtere disse følelser på en god måde. Sammen med psykoterapeuten kan man dog undersøge nye og mere adaptive måder at forvalte sine følelser og behov på, som skaber grundlag for en meget mere holdbar livsførelse.

En rask spiseforstyrret oplever en utrolig energi i sit liv som rask. Når al den energi, som hidtil er blevet brugt på at være optaget af mad, bliver frigivet, ser man ofte at alle de ambitioner personen har, kan opfyldes alene ved hjælp af dette energioverskud. For nogle vil den første periode som rask dog være vanskelig, netop på grund af dette enorme overskud af energi – og ikke mindst overskud af tid. Derfor er det normalt med perioder af tilbagefald indtil den, som tidligere var spiseforstyrret, finder ud af at bruge sit overskud konstruktivt.

2. Den anden forklaring på spiseforstyrrelser lyder på, at den centrale vedligeholdende faktor i spiseforstyrrelser er et dysfunktionelt system til at vurdere selvværd.

Hermed mener jeg, at de fleste mennesker vurderer deres egen værdi som mennesker på basis af en lang række faktorer som kvaliteten af deres nære relationer, arbejdsindsats, evner som forælder, sportslige præstationer og lignende.

Mennesker med spiseforstyrrelser lader dog til at vurdere deres selvværd altovervejende eller udelukkende på grundlag af deres spisevaner, kropsfremtoning og vægt – samt deres evne til at kontrollere disse aspekter af deres person.
Dette dysfunktionelle system til at evaluere selvværd opleves konkret af personen som negative automatiske tanker. Ideen i begrebet negative automatiske tanker er, at tanker, følelser og handlinger hænger sammen og påvirker hinanden.

Centralt for kognitiv terapi og dens tankegang er en opfattelse af, at den fortolkning, som knytter sig til en situation, som bliver tydelig for personen i dennes negative tanker, har en stor indflydelse på, hvad personen føler og hvordan han/hun handler.

Lad mig give et eksempel herunder:

Hvis man sidder sammen med et par bekendte, som dagen inden har oplevet noget særligt sammen, som de snakker om, vil det ikke være usædvanligt for en spiseforstyrret at føle sig udenfor. Det vil dog heller ikke nødvendigvis være usædvanligt i det hele taget. Hvad der kunne være beskrivende for den spiseforstyrrede er, at personen ville fortolke situationen sådan, at de andre ikke kan lide personen, fordi hun er fed og grim. Dette hænger sammen med en følelse af ikke at være god nok og at miste al kontrol. Endelige afføder det en endnu hårdere diet (for anorektikere), et spiseanfald, som efterfølgende fører til opkastning (for bulimikere) eller trøstespisning (for overspisere). Ingen af disse “løsninger” løser problemet.

Det som er værd at lægge mærke til her er, at fortolkningen måske ikke er realistisk og ikke fører til følelser og handlinger, som hjælper på situationen.

I kognitiv terapi vil man ofte søge at identificere de automatiske negative tanker (at andre ikke kan lide en, fordi man oplever sig selv som fed og grim), for efterfølgende at undersøge, om de er rimelige eller skal erstattes af nogle alternative tanker?

For det første må man undersøge de ”beviser”, som taler for, at andre ikke kan lide en. I denne situation taler de to bekendte om deres fælles oplevelse – og de har måske haft fælles oplevelser tidligere, som de har talt om på samme måde. Det beviser dog ikke, at de ikke kan lide én. Faktisk er der en masse andre episoder, der taler for, at de faktisk godt kan lide én – hvor man selv har været en del af de fælles oplevelser.

Det vil være typisk for en spiseforstyrret automatiske negative tanker, at de udvælger et bestemt negativt aspekt af virkeligheden og ser bort fra alt andet.

For det andet må man også undersøge, om man realistisk kan kaldes fed og grim. Næsten alle anorektikere er stærkt undervægtige, og at se sig selv som fed er i denne situation kan minde om en vrangforestilling.

Bulimikere er ofte normalvægtige, og vil således kun blive opfattet som fede, hvis kriterierne for fedme er væsentligt anderledes end hvad de kunne være. Det er meget typisk for spiseforstyrrede, at kriterierne for fedme og skønhed ikke synes at være indfriet, medmindre man har nået et eller andet utopisk mål.

For overspisere, som dog objektivt set er overvægtige, vil man undersøge præmissen, kan man konkludere, at en person pga. sin overvægt ikke kan holdes af og værdsættes af andre?

Overordnet må man også undersøge, om det er realistisk, at folk ikke kan lide en, hvis man nu er fed og grim. Som regel er det kun spiseforstyrrede, der lægger så stor vægt på fysisk fremtoning, at de antager, at dette er det eneste kriterium for, om andre kan lide en. Ens bekendte vil dog ofte mene, at man er et godt menneske og en god ven – uanset, at man ikke ligner en fotomodel.

Endelig må man erstatte de tanker, som ikke er rimelige, men nogle alternative tanker. Dette kan godt være lidt vanskeligt, da de negative tanker netop er “automatiske”, hvilket betyder, at de indfinder sig meget hurtigt og måske uden for bevidstheden.

I det øjeblik man har undersøgt dem for beviser, vil man dog være klar over, hvad de indeholder, og det vil være lettere at finde et realistisk alternativ. Et alternativ til den ovenstående negative automatiske tanke (at andre ikke kan lide en, fordi man er fed og grim) kunne være, at 1) de kun taler mere med hinanden, fordi de lige har oplevet noget sammen og 2) at hvis man vil være en del af samtalen, så skal der ikke mere til end at spørge interesseret og dele de andres entusiasme.

Kognitiv terapi er ikke helt så ligetil, da jeg som behandler ikke blot kan fortælle den spiseforstyrrede, at personen skal holde op med at være bange for noget. Personen er nødt til selv at opleve, at der ikke er noget at være bange for.

Den spiseforstyrrede klient skal i samarbejde med sin behandler/psykoterapeut lave mange af de ovennævnte undersøgelser (realistisk tænkning) af tankernes rimelighed – og erstatte urimelige tanker med alternative tanker.

Efter en periode med en sådan øvelse vil man som regel opleve, at man nu fortolker situationen på en ny måde i retning af ens alternative tanker. Dette skaber andre, mere positive følelser, som ikke nødvendiggør uheldige løsninger som spiseforstyrrelser.

En rask spiseforstyrret vil således ikke længere have et dysfunktionelt system til evaluering af selvværd – og vil fremdeles opleve et meget mere positivt selvværd, som gør mange ting meget lettere.

Du er velkommen til at vælge mig, som din behandler. Jeg tilbyder både individuel terapi og familieterapi.

En individuel session (75 min) koster 800 kr. og en familieterapeutisk session varer 90 min. Og prisen er 1200 kr.

Har I en sag ved et familiecenter i en kommune, kan I forespørge jeres familiesagsbehandler om, hvorvidt kommunen evt. kan dække økonomien i jeres familieterapeutiske forløb.

Gennem min mangeårige erfaring og kliniske praksis har jeg arbejdet med adskillige unge mennesker samt teenagere, som navnlig har været ramt af en spiseforstyrrelse. Når jeg har unge mennesker mellem ca. 14-21 år i terapi, så giver det nogle gange rigtig god mening at inddrage hele familien, som er pårørende til det unge menneske, da nogle af den unges problemer kan have rod i mønstre og problematikker, der udspringer fra familiesystemet.

Terapiforløbets varighed

Et terapiforløb kan for nogen vare tre måneder, for andre et halvt år og for en hel tredje kan et par års terapi forløb være det rigtige valg. Varigheden af et terapiforløb afhænger af din personlige historie, din situation og dine behov. Dette afklares hen ad vejen, men som udgangspunkt anbefaler jeg altid minimum 8-10 terapisessions. Derved har vi sammen de bedste og mest givende arbejdsmuligheder for at hjælpe dig med dine vanskeligheder og den problematik, som du ønsker belyst eller den situation, som du har brug for sparring til at håndtere.

Priser

Individuel terapi pr. session (75 min.) 800 kr. Par/og familieterapi pr. session (90 min.) 1200 kr.

Der betales kontant efter hver session, eller der indbetales forud for sessionen på min konto. Bankoplysninger: Overførsel til Nordea Bank Reg.nr. 1981 og kontonummer: 3495648140. Du kan også betale med MOBILEPAY 29821911

Afbudsregler

Afbud eller ændring af tid skal ske senest 24 timer inden den aftalte tid. Ring på 29 82 19 11. Afbud foretages personligt pr. telefon, sms eller mail. Ved for sent afbud betales fuld pris, da jeg sjældent kan afsætte tiden med så kort varsel. Ved udeblivelse eller manglende afbud betales også fuldt honorar.

Dansk Psykoterapeutforening er dit kvalitetsstempel. I dag er det således, at der ikke er statslige regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut. Det betyder, at alle og enhver med ingen eller kun lidt uddannelse uhindret kan sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening også et kvalitetsstempel. Jeg lever som medlem op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig Psykoterapeut MPF. Denne beskyttede titel er DIN garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.