Tosporet sorgproces ved tab, sorg og traumatiske kriser (Stroebe & Schut) vs. Cullbergs fasetænkning i forbindelse med kriser.

Den svenske psykoanalytisk orienterede J. Cullberg har gjort opmærksom på, at et kriseforløb ikke blot skal betragtes som en uundgåelig skæbnesvanger tildragelse, som det blot drejer sig om for alt i verden at putte i glemmebogen.

Nej en krise kan man gennemleve, og komme ud på den anden side af mere afklaret og psykisk stærkere end man var før krisen. Den kan blive en afgørende milepæl i en livslang personlighedsudvikling.

JOHAN CULLBERG (”Krise og udvikling”):

• ”En Psykisk krisetilstand er, når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.”

Livskriser: kriser som kommer i forskellige livssituationer. (ungdom, pubertet, 1. gangs forælder, 40-års krise, middelalderen, pensionering osv.)

Akutte kriser: Hvor et menneske pludseligt rammes af en hændelse som ”slår benene væk under dem”.

Kriser indeholder altid et Tab:

af mennesker, håb, drømme, selvværd, socialt netværk…

• Når vi mister noget/nogen, vi ikke synes, vi kan undvære.
• Sygdom, dødsfald, kærestesorg, skilsmisse, sociale nederlag, miljøskift.

 ¤ 4 aspekter af den psykologiske krisesituation

• Det, der er sket. Den udløsende faktor.
• Den indre betydning.
• Aktuelle Livssituation.
• Socialt netværk/ familiebaagrund

At bevæge sig mellem to spor: Stroebe & Schut´s teori anerkender, at det er nødvendigt med en god balance mellem at ‘passe sin sorg’ og så i øvrigt også leve sit liv med de aktiviteter i dagligdagen og sammen med andre, som kan give glæde, energi og et – trods alt – meningsfyldt liv.

Kriser udfra Cullbergs tankegang var at kriser, sorg og tab udvikler sig individuelt, men kan ofte opdeles i forskellige faser.

Deraf stammer den lidt gammeldags opfattelse, at en krise tager 1 års tid, og følger en slavisk proces, og efter et år er ”alt faldet på plads”, den tankegang gør den nyere forskning og tankegang fra 1990érne udarbejdet af Stroebe & Schut.

Den nye forståelse af sorg er udviklet af de to hollandske forskere Margaret Stroebe og Henk Schut fra Utrecht Universitet.

De præsenterer et grundlæggende anderledes syn på sorgens forløb i forhold til det gængse, Cullbergs kriseteori.

Ingen sørger ens, og kunsten er at finde ens egen måde at bevæge sig mellem de to spor på. Så længe et menneske er i bevægelse mellem de to spor, er det en helt normal måde at sørge på, som de fleste mennesker mestrer uden at få professionel hjælp.

Ingen mennesker kan holde til kun at være i sorgens rum. Man skal også kunne holde fri fra sorgen. Omvendt vil sorgens rum altid være med en resten af livet, og man kan gå til og fra i en rytme, som passer til det menneske, man nu engang er.

Ifølge tospors modellen lever man videre med det tabte eller den afdøde i bevidstheden, og man integrerer sorg og savn i det videre liv. Det er et brud med billedet af, at man på et tidspunkt ”skal se at komme videre”, som er adopteret i hverdagssproget. Hvis man blev ved at tale om det tabte eller den afdøde, var det suspekt, og alarmklokkerne ringede som tegn på patologisk og kronisk sorg.

”Penduleringen mellem de to spor er en vekselvirkning mellem at blive konfronteret med tabet og undgåelse af tabet. Og det sker fra det øjeblik, vi mister. Denne pendulering betyder, at mennesker i sorg både oplever sorgens smerte og holder pause fra sorgen, da det er uhyre anstrengende at være i sorg.

Vi har brug for pause, og i det reetablerende spor forholder vi os til det liv, der er tilbage at leve. Pauserne er vigtige og nødvendige, så man kan koncentrere sig om de praktiske opgaver i det liv, der skal leves, at betale regninger, opsøge kontakt, flytte eller andet. Det betyder også, at det ikke er et negativt fænomen at fortrænge sorgen i perioder, mens det tidligere blev udledt som udtryk for, at man ikke sørgede rigtigt.”

Professionel kriseterapi ofte dybt nødvendigt for en person, som er i en alvorlig krise.
Hvem giver kriseterapien? Psykiater, psykolog eller terapeut.

Læs mere om min mulighed for akut krisehjælp individuelt eller i grupper HER.