Når jeg bruger ordet: SJÆLENS HUNGER, så rækker det ud over, hvad psykologien definerer i forbindelse med overspisning og det, der typisk foregår i det terapeutiske rum.
Sjælelig hunger betragter jeg helt personligt, som en spirituel følelse af længsel efter at være den du er på godt og ondt – med fuld accept af dig selv.
Når det af individuelle grunde kan være svært at være den du er inderst inde, eller du er bange for at udfolde din fulde kraft og i stedet lukker ned, så opstår der ofte et tomrum, som kan forveksles med sult efter mad.
Dvs. sjælen tror den er sulten, men det er ikke efter mad – derimod blot efter at mærke dig selv og være egne følelser tro.
Hvad kan være årsagen til, at et menneske ikke formår at leve i overensstemmelse med eget indre sande jeg? Og tør mærke alle facetterne i sit følelsesliv?
Hvornår sker der det, at et menneske bevæger sig længere og længere væk fra sig selv og egen evne til at opfylde og mærke reelle behov?
Det er min erfaring, at det er noget der for mange sker løbende over tid, et langsomt skred, typisk tilbage fra opvæksten, hvor personen ikke lærer at favne og acceptere egne svære følelser, eller forældrene kun ”godkender” de pænere, mindre kompliceret følelser.
Hvor fx. følelser som vrede ikke bliver spejlet og accepteret. Det betyder, at hvis personen som voksen mærker egen vrede i forskellige situationer, så kan det være svært – ja faktisk umuligt at give den følelse lov til at komme til udtryk, fordi der er en tidlig ”kodning” af, at netop denne følelse ikke er acceptabel.
Jeg mener, at alle mennesker symbolsk set er en smuk nuanceret vifte, der har en bred spændvidde, dets personlighed favner: farver, nuancer, facetter, kulde, varme, positivt og negativt.
Ideelt set er alle følelser i vores egen personligheds vifte tilladte og ok, uanset hvordan de føles at udtrykke og føle.
Desværre er det meget svært for mange at udfolde ALLE de nuancer af følelser, der eksisterer i deres personligheds vifte. Derved opstår, der over tid, ofte et smertefuldt hulrum og en længsel indeni.
Når der er for mange følelser, der ikke får ”lov” at blive udtrykt, så skaber det ubalance og hulrummet af længsel forveksles af mange med sulten efter mad.
I terapi hos mig handler det om at lære at skelne mellem, hvad er længsel efter at udleve mit sande jeg og hvad er reelt fysisk sult.
Det handler også i høj grad om at lære at turde mærke alle følelser, også de, som er lidt skræmmende og føles ”forkerte”.
Når dette læres over tid, sker det forunderlige, at trangen og behovet for mad og overspisninger mindskes.
Des mere nuanceret personligheden får lov at leve des mindre behov for mad.
Dybest set så handler terapi om at lære at udfolde din egen smukke nuancerede VIFTE af facetter og farver.
Du er utrolig nuanceret og mulighederne for udfoldelse er uendelige, derfor handler det om at leve dit liv nuanceret og basalt set om at udfolde ALT DET SOM LEVER OG ER indeni dig.
