I anledning af Valentines dag i dag, så vil jeg i dag i dette blogindlæg teoretisere lidt omkring nogle interessante teorier om forelskelse og partnervalg.
Først en definition på hvad er forelskelse: ”En psykisk tilstand af intens længsel efter og idealisering af en person”.
De to teorier jeg vil fremlægge er:
- René Girard: ”Den erotiske trekant”
- Jürg Willi: ”Kollusionsteorien”
Teorien om den erotiske trekant er følgende Ifølge Girard: “Vi begærer en person, som allerede er eftertragtet af en eller flere personer”.
Udgangspunktet er Freuds ødipale trekantsdrama. Barnet i Ødipus – eller elektrakomplekset begærer forælderen af det modsatte køn, og ønsker at udkonkurrere forælderen af samme køn.
For at sige det kort og præcist: Vi vil have det, de andre har! Fx:
- I børns leg – slås om det samme stykke legetøj. Jo flere, som ønsker at lege med legetøjet des større opmærksomhed og kamp.
- I teenageårene vælges idoler/forbilleder ud fra, hvem vores venner ser op til.
- I voksenlivet ønsker vi at være sammen med en partner, der er eftertragtet og velset i samfundet.
Det René Girards teori overordnet mener og proklamerer er, at dybest set, så er vi ikke så vilde med at få en person, som ingen andre vil ha!
Derimod, de som andre finder attraktive, dem vil de fleste også selv gerne erobre. Jo mere populær en person er, des flere bejlere, er der til personen.
Lad mig præsenter næste teori om forelskelse/kærlighed:
Jürg Willi: ”Kollusionsteorien”
To menneskers forelskelse og etablering af parforhold var et udtryk for, at de har en fælles psykisk grundkonflikt.
I kraft af den mente J. Willi, at der ville opstå en kollusion.
Kollusion betyder her et ubevidst spil for mindst to personer. Det er en gensidig proces, som udspilles i situationer, hvor der er forening mellem mennesker som ved et partnervalg.
I kollusionen er parterne tilbøjelige til at polarisere (modsat rette) deres adfærd. Der foregår en tilspidsning af personernes modsatrettede holdning og adfærd. Parterne har det samme problem, men i parforholdet spiller de to forskellige roller.
Den ene spiller progressiv = voksen.
Den anden regressiv = barnlig.
Parforholdet bygger på at løse den fælles grundkonflikt. Grundkonflikten figurerer måske kun ubevidst i parternes psyke. Men de har som sagt det samme problem, og er derfor fikseret i den samme psykoseksuelle fase.
Begrebet psykoseksuelle fase er en videreføring af Freuds seksuelle udviklingsfaser. Disse blev kaldt den orale, anale, ødipale og falliske fase.
Jürg Willis fire kollusionstyper:
- Den narcissistiske kollusion
- Den orale kollusion
- Den anal-sadistiske kollusion
- Den fallisk ødipale kollusion
I parforholdet og i de 4 kollusionstyper er forsvarsmekanismen projektiv identifikation i høj grad på spil.
Den betyder, at parterne forsøger at inducere (overføre/plante) en del af selvet i den anden (den del man har svært ved at acceptere hos sig selv, forsøger man at plante hos den anden).
Den anden modtager projektionen, dvs. opfører sig i overensstemmelse med projektionen.
De modtager hinandens projektioner – og fordi deres indre konflikt er ens (samme fase) – så kan de identificere sig med hinandens projektioner (dvs. de får en fantasi mæssig tilfredsstillelse i det ubevidste).
Derved kommer der ikke til at foregå nogen bevidst bearbejdning
– ingen løsning på grundkonflikten, til sidst vil der være en kæmpe frustration over det stive polariserede rollespil.
LØSNING: Kun hvis de accepterer deres fælles grundkonflikt og denne – BEVIDSTGØRES – kan frustrationen nedsættes og grundkonflikten KAN løses.
Parterapi kan også være en del af løsningen.
De 4 psyko-seksuelle fasers tematikker:
Den narcissistiske kollusion
- Grundkonflikt: Kærlighed er lig med at være ET.
- Begge parter lider af en skrøbelig og ustabil selvfølelse.
- Progressive rolle: (storhedsfantasier, pralende, ekshibitionistisk, egoistisk, grandios
jeg og manisk). - Regressive rolle: (tilbagetrækning, beskeden, selvudslettende
og overses). - Forelskelse: Parforholdet er et FORSØG på at styrke hinandens selvfølelse.
Forsvarsmekanismen PROJEKTIV IDENTIFIKATION anvendes i høj grad til at fortrænge følelsen af selvusikkerhed.
Orale kollusion
- Grundkonflikt: Frustration af tidlige orale behov. (for lidt tilfredsstillelse af de grundlæggende behov)
- Forelskelse: Kærlighed = at give og modtage pleje og omsorg.
- Progressive: den ene er “plejeren” (moderfiguren) der drager omsorg for den anden – uden selv at stille krav/forventninger om omsorg.
- Regressive: den anden – “barnet” – er grådig, hjælpeløs, afhængig og appellerer om at modtage pleje.
Problemperioden: Konflikten truer når “plejeren” bliver overanstrengt. Når der f.eks. kommer et barn i forholdet vil det have sit eget plejebehov tilfredsstillet
===> der bliver for lidt pleje til “det voksne barn”
===>”det voksne barns” følelse af at blive forladt kan ikke længere fortrænges
===>”barnet” bliver mere krævende og umulig.
Den anal-sadistiske kollusion
- Grundkonflikt: Den indre konflikt – ambivalensen – er her:
behovet for SELVSTÆNDIGHED og angst for at blive ladt alene/miste/undvære/trygheden ledsaget af angst for at tabe i selvstændighed.
et svagt JEG. - Forelskelsens formål: ===>
at begge slipper af med (FORTRÆNGER) den ene side ved at projicere denne del over på den anden. - Den progressive: kendetegnes ved selvstændighed og uafhængighed og ved aktivitet
og herskesyge - Den regressive: kendetegnes ved afhængighed og uselvstændighed, passivitet
og føjelighed
Den selvstændige fortrænger hermed sin afhængighed og adskillelsesangst.
Den USELVSTÆNDIGE kan fortrænge sin angst for de nederlag som vedkommende har fået i forbindelse med de mislykkede forsøg på at optræde selvstændigt og behøver ikke selv gå ud for at opleve verden. Hun kan gøre det gennem den selvstændige.
Problemperioden i den anal sadistiske kollusion
Kærligheden er her at tilhøre hinanden. Derfor optræder der tit jalousi.
I parforhold, hvor fx jalousien spiller en stor rolle, er begge parter fikseret i den såkaldte analsadistiske fase, hvor den fælles grundkonflikt er den, at de begge har et stort behov for selvstændighed samtidig med, at de nærer en stærk angst for at blive ladt alene.
Men parterne spiller, hver deres rolle.
Den ene spiller selvstændig, aktiv, herskende og sadistisk.
Hvorimod den anden spiller afhængig, føjelig, uselvstændig og masochist.
Den dominerende part ønsker at søge eventyr udenfor parforholdet, men er sikker på trygheden i parforholdet, fordi den afhængige og uselvstændige føler sig afhængig af den dominerende og utro partner.
Personerne i parforholdet vil dog uanset, hvad tilhøre hinanden, men jalousien er en naturlig og uundgåelig følelse, som vil opstå pga. den dominerende parts utroskab.
Det fundamentale i dette parforhold er, at man uanset hvad vil tilhøre hinanden, fordi begge parter har brug for trygheden. Personer, som finder sammen i den anal sadistiske fase har måske tidligere oplevet svigt og tab. De frygter for at blive ladt alene de er bange for gentagelse. Personerne lider derfor af en stor separationsangst.
Angsten har gjort dem usikre og kompleksfyldte, og dette gør, at de begge har et stort behov for at stræbe mod større selvstændighed. Disse personers følelser af tilsidesættelse, mindreværd, utryghed bliver yderligere reaktiveret, når jalousi følelserne opstår i en eventuel svigt situation. Følelserne er tilknyttet ubevidste og fortrængte oplevelser fra personernes fortid.
Den fallisk-ødipale kollusion
- Grundkonflikt = usikkerhed om egen KØNSIDENTITET.
- Forelskelsen: Gevinst i parforholdet = styrkelsen i at være rigtige mænd og kvinder.
- Kastrationsangst (frygt for at blive krænket i sin mandighed)
og penismisundelse (dvs. når kvinden ønsker at fratage manden hans privilegerede rolle) bruges af Willi i overført/abstrakt betydning. - Begge har ofte svært ved at identificere sig med forælderen af samme køn – besidder
et negativt ødipus- eller elektrakompleks!! - Problemperioden: De stive rollespil holder ikke i længden!
Genkender du dig og din partner spejlet i en af tematikkerne i de beskrevne kollusions typer?
Hvad er din din rolle? Hvad er det tilbagevendende tema mellem jer?
Kan du selv mærke, at du ”spiller den samme rolle”?
Oplever du, at jeres parforhold er fastlåst i en rigid rollefordeling, at I skændes om de samme ting. Har I svært ved at løse jeres problemer?
I kan overveje at opstarte i et parterapi forløb hos mig. Parterapi kan være den løsning, der guider jeres forhold på rette kurs igen, og løsner op for de problemer og knuder, som I selv kan have svært ved at løsne op?
I kan også læse mit andet blogindlæg hannekirkegaard.dk/velfungerende-parforhold-parterapi-aarhus/ om, hvad der forudsætter et godt kærlighedsforhold.
Kærlig hilsen Hanne og HAPPY VALENTINES DAG TIL JER ALLE:-)
